 | |
| Hørehandicap og varigt høretab |
|
|
Af Mikkel Holmelund, speciallæge
i øre- næse- halssygdomme
|
Hvor mange lever med et hørehandicap/varigt høretab i
Danmark?
Man antager, at 500.000 mennesker i Danmark har varigt nedsat
hørelse. Det dækker lette til svære høretab, hvoraf langt de fleste er lette
til moderate.
 |
|
Videoportræt
Se videoen med Thomas Wibling, 37,
der er hørehæmmet.
|
|
|
Der udleveres over 100.000 høreapparater årligt i Danmark, og
man går ud fra, at over 300.000 mennesker bruger høreapparat. Hver år bliver
der udført omkring 3.000 øreoperationer, og en stor del af disse er
høreforbedrende operationer.
|
Hvilke typer hørehandicap/ varigt høretab findes der?
| Mellemøre,
arvelige: | Otosclerose (forkalkning af
stigbøjlen) og medfødte
misdannelser. |
| . | . |
| Mellemøre,
erhvervede: | Følger efter
mellemørebetændelse,
skader/ulykker. |
| . | . |
| Indre øre,
arvelige: | Aldershøretab, genetiske sygdomme (85 procent
medfødte, 15 procent er udviklet senere), skader/ulykker og
misdannelser. |
| . | . |
| Indre øre,
erhvervede: | Støjskader,
meningitis og andre
infektioner, følger efter infektion i indre øre eller giftvirkning af visse
typer medicin,
Morbus Meniere, knude
på hørenerven, forstyrrelser i blodforsyningen og andre kroniske
sygdomme. |
|
Hvad er årsagen til hørehandicap/varigt høretab?
Høretab skyldes årsager i enten mellemøret eller i det indre
øre. Høretab kan være arvelige eller erhvervet - det vil sige, noget man ikke
er født med. Høretab gradinddeles i lette, moderate og svære høretab. De fleste
årsager til høretab er sjældne, mens for eksempel aldershøretab og følger efter
mellemørebetændelse er mere almindelige.
Aldershøretab (presbyacuse) er den
almindeligste årsag til varige hørenedsættelse hos voksne. Hørelsen forringes
jævnt gennem livet fra cirka 25-års alderen. De fleste oplever dog først
høreproblemer efter 60-65 års-alderen. Høretabet rammer specielt de høje toner
og høretabet er som regel let til moderat.
Støjskader kan opstå selv ved kortvarig
påvirkning (knaldtraumer) af meget kraftig støj (125 dB) og kan medføre varige
skader i det indre øre. Ved langvarig udsættelse for støj kan selv moderat
kraftig støj (85-90 dB) medføre støjskader. Høretabet kan være ledsaget af
tinnitus.
Infektioner i mellemøre, indre øre og i hele
kroppen kan medføre varigt høretab. Kronisk mellemørebetændelse kan medføre
skader på trommehinde og mellemøreknogler, mens infektion i sneglen kan
ødelægge det indre øres nervesystem. Meningitis, influenza samt en række andre
virussygdomme kan ved giftvirkning forårsage skade på hørenerverne.
|
Hvad er symptomerne på høretab og hørenedsættelse?
Symptomerne afhænger af hvornår høretabet
opstår, hvor hurtigt det opstår og af
sværhedsgraden.
Symptomer på hørenedsættelse hos børn
Det er vigtigt at opdage en hørenedsættelse hos børn, da
hørelsen er en forudsætning for normal sprogudvikling. Sprog er forudsætningen
for at kommunikere normalt med andre mennesker og er en forudsætning for vores
evne til at tænke.
Ubehandlede høretab hos børn viser sig ved, at de:
-
ikke udvikler et talesprog
-
ikke reagerer på lyde fra lydkilder, som de ikke kan
se
-
reagerer på andre sanseindtryk som for eksempel lys,
vibrationer og berøring
-
ofte bruger tegn, når de prøver at udtrykke sig.
Nedsat hørelse hos børn kunne tidligere være svær at opdage,
men siden 2005 er alle børn blevet undersøgt med en ”hørescreening” kort efter fødslen. Da
denne undersøgelse er meget sikker, vil det i fremtiden være meget sjældent, at
et medfødt høretab ikke bliver opdaget.
Symptomer på hørenedsættelse hos voksne
Hos voksne kan der være forskellige symptomer på
hørenedsættelsen afhængig af, om nedsættelsen sker langsomt og løbende eller
kommer pludseligt.
-
Store gener for den hørehæmmede selv:
Personen, der oplever et pludseligt høretab, vil være meget generet og ikke i
tvivl om, at der er noget galt.
-
De pårørende bemærker problemet: Høretab der
kommer snigende, bliver ofte først bemærket af andre end den hørehæmmede selv -
typisk er det familien, der bemærker det.
-
Nedsat skelne-evne: Høretab i det indre øre
er ofte ledsaget af nedsat skelneevne. Det vil sige at ordene flyder sammen,
uanset hvor højt man hører dem. På trods af høretabet, vil mange desuden opleve
støjoverfølsomhed (høje lyde bliver forvrænget).
-
Stigende kommunikationsproblemer og nedsat
arbejdsevne: Moderate og svære høretab vil, hvis de ikke bliver
behandlet, medføre stigende kommunikationsproblemer med familie og venner og
kan desuden medføre nedsat arbejdsevne.
|
Hvordan undersøger lægen et hørehandicap/varigt
høretab?
-
Den praktiserende læge kan foretage hviske- og tale/høre-prøve
samt måling af mellemøretrykket (tympanometri)
-
Ørelægen vil derudover lave tone- og talehøreprøve og i visse
tilfælde hjernestammehøreprøve
Da børn under 3-4 år ikke kan medvirke til almindelige
høreprøver, vil ørelægen ofte lave en eller flere børnehøreprøver samt
hørescreening magen til den, barnet fik lavet ved fødslen.
Læs mere i artiklen
'Høreundersøgelser'
|
Hvordan behandler man et hørehandicap/varigt høretab?
Operative indgreb
-
Ved høretab i mellemøret er det som hovedregel muligt at
forbedre hørelsen ved operation. Det gælder for eksempel ved følger efter
kronisk
mellemørebetændelse
og ved
otosclerose.
-
Ved svære, medfødte høretab i det indre øre behandler man i
dag med cochlear implant (CI) i 1-års alderen. CI er et avanceret høreapparat,
hvor lydbølgerne overføres til det indre øre via en indopereret elektrode i
sneglen. CI tilbydes desuden til døvblevne unge og voksne.
Hvis man skal opereres, foregår det på en
øre-næse-halskirurgisk afdeling.
Høreapparater og andre hjælpemidler
-
Høreapparat til lette høretab: Personer med
lette høretab kan i visse tilfælde have glæde af at få et høreapparat. Det
gælder specielt, hvis man har specielle hørebehov, for eksempel i forbindelse
med at kunne udføre sit arbejde.
-
Høreapparat til moderate og svære høretab:
De fleste personer med moderate og svære høretab kan man hjælpe med
høreapparater. Men en meget dårlig skelne-evne kan dog mindske
behandlingseffekten.
Der findes i dag mange forskellige typer høreapparater, som er
udviklet til behandling af forskellige typer høretab. Stort set alle de
høreapparater som bliver udleveret eller solgt i dag, er digitale
høreapparater. Der er i Danmark frit valg mellem offentlig og privat
høreapparatbehandling.
Andre hjælpemidler til moderate og svære høretab
Kommunernes hjælpemiddelcentraler kan desuden yde hjælp til
anskaffelse af hørehjælpemidler til personer med moderate og svære høretab. Har
man et høreapparat med telespole, er det for eksempel muligt at modtage lyden
som et radiosignal fra lydkilder, der er tilsluttet et teleslyngeanlæg. Det
findes i de fleste kirker, teater- og foredragssale. Man kan desuden få
installeret en teleslyngeforstærker i sit eget hjem, så man kan høre TV uden
forstyrrende støj fra omgivelserne. Personer med svære høretab kan desuden evt.
have glæde af telefonforstærker, ringeapparat, lyskaldeanlæg, specialvækkeure
samt døralarm.
|
Hvad er udsigten for fremtiden?
Langt de fleste personer med et hørehandikap kan hjælpes
effektivt med enten høreapparat eller ørekirurgi. De største fremskridt er
gjort for døvfødte småbørn og døvblevne voksne, som ved operation med CI kan
leve et stort set almindeligt liv både socialt og arbejdsmæssigt. Der vil dog
være enkelte uddannelser og erhverv med for eksempel stor støjbelastning eller
specielle krav til hørelsen, som personer med hørehandikap må frarådes at søge.
Der forskes i alle former for høretab. Forskning i udvikling af
bedre høreapparater sker på et meget højt niveau i Danmark. Men der er også
forhåbninger om at f.eks. forskning i cellebiologi engang i fremtiden vil gøre
det muligt at behandle skader i det indre øre, med stamceller. Ørekirurgi er
allerede i dag meget højt udviklet, men også på dette område sker der en
udvikling i materialer, udstyr og færdigheder.
|
Hvor kan man læse mere om hørehandicap og varigt
høretab?
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 16.09.2010
|
| |
|
Flimmer for øjnene. 
