Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Hjerte og blod

Hjerterehabilitering

Hjerterehabilitering skal minimere risikoen for forværring af hjertesygdommen og forbedre livskvaliteten

Opdateret: 11. Januar 2022

Hvad er hjerterehabilitering?

Hjerterehabilitering er betegnelsen for den samlede efterbehandling som tilbydes personer, der rammes af en hjertesygdom.

Hjerterehabilitering er en evidensbaseret indsats på linje med operationer og medicin, og består af en række forskellige indsatser.

Formålet med disse indsatser er at opnå det bedst mulige fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau. Derudover at forbedre livskvaliteten og minimere risikoen for at sygdommen forværres.

Hjerterehabilitering består typisk af:

  • Vurdering og justering af den medicinske behandling

  • Vurdering af risikofaktorer og planlægning af behandling af risikofaktorer som kan kræve medicin (for eksempel diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, rygning og depression) og henvisning til indsatser rettet mod ændring af livsstilen (for eksempel kostændring, rygeophør, motion)

  • Vejledning i hjertevenlig kost

  • Hjælp til rygeophør

  • Samtaler omkring psykiske og sociale forhold

  • 12 ugers fysisk træning under vejledning af en fysioterapeut

  • Patientuddannelse om emner som for eksempel hverdagen med en hjertesygdom, genoptagelse af arbejdsliv, sex og samliv, livsstilsændringer og motivation.

Hvem har gavn af hjerterehabilitering?

Da de fleste personer - i en eller anden grad - skal vænne sig til livet med en hjertesygdom, kan alle hjertepatienter have gavn af hjerterehabilitering. Hjerterehabilitering anbefales dog specielt til personer med åreforkalkning i hjertes kranspulsårer, det vil sige for eksempel personer der har haft en blodprop i hjertet, fået foretaget ballonudvidelser eller bypassoperationer. Derudover også personer der har fået konstateret hjertesvigt, hjerterytme-forstyrrelser og som er hjerteklap-opererede. For personer med andre hjertesygdomme laves der en individuel vurdering af behovet.

Hvordan foregår hjerterehabiliteringen?

I forbindelse med at man får diagnosticeret og behandlet sin hjertesygdom på hospitalet, foretager læger og sygeplejersker en samlet vurdering af behovet for rehabilitering, og der sendes en henvisning til indsatserne som foregår enten på hospitalet eller i samarbejde mellem hospitalet og kommunen.

Lægen på hospitalet har ansvaret for den medicinske behandling i hjerterehabiliteringsforløbet, som kan varetages af en specialiseret hjertesygeplejerske som har et særligt uddelegeret ansvar. Der bliver lagt en plan for medicinen ud fra den enkelte persons sygdomshistorie og eventuelle symptomer, og ud fra hvordan fx blodtryk, kolesterolværdier og diabetes er. Når hjerterehabiliteringsforløbet på hospitalet er færdigt, er det den praktiserende læge der overtager ansvaret for medicinen.

De andre dele af hjerterehabiliteringen vil typisk foregå enten i kommunen, eller i et samarbejde mellem hospital og kommune - alt efter hvilken region/kommune man bor i.

De fleste steder starter forløbet med en samtale med en hjertesygeplejerske, og ud fra dette lægges en plan for forløbet. Planen udarbejdes i samarbejde mellem den enkelte person, eventuelle pårørende og det sundhedsfaglige personale. Hele hjerterehabiliteringsforløbet varer cirka 3 måneder, men der kan være individuelle forskelle.

Der foreligger nationale anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom, som er udarbejdet i samarbejde mellem faglige selskaber og Sundhedsstyrelsen. De 5 regioner i Danmark har udarbejdet regionale forløbsprogrammer for hjertesygdom, hvor samarbejde er beskrevet i detaljer, og der er indgået regionale sundhedsaftaler for samarbejde mellem hospitaler og kommuner.

Lovgivning og rettigheder

Ved udskrivelse fra hospitalet skal der taget lægelig stilling til, om en patient har behov for genoptræning og derfor har ret til en genoptræningsplan efter sundhedslovens § 84.

Hvis der er behov for genoptræning eller fysisk træning skal lægen på hospitalet vurdere om træningen kan foregå i kommunen eller skal foregå på hospitalet af sikkerhedsmæssige grunde, og herefter udarbejde en genoptræningsplan (§140), såfremt patienten accepterer dette.

Kommunen skal kunne tilbyde opstart af genoptræning inden for syv kalenderdage efter udskrivning. Hvis ikke kommunen kan leve op til dette har man ret til at modtage fysisk træning fra anden udbyder.

Er man henvist til fysisk træning på en genoptræningsplan har man mulighed for at søge om transportgodtgørelse efter gældende regler.

Udsigt for fremtiden

Solid forskning har vist, at hjerterehabilitering øger livskvaliteten og har en god effekt på risikofaktorer som for eksempel forhøjede kolesteroltal, lav fysisk aktivitet og rygning. Desuden giver hjerterehabilitering en bedre forståelse for hvordan man kan opnå en god hverdag med sin hjertesygdom.

Deltagelse i hjerterehabilitering mindsker derfor samlet set risikoen for forværring af hjertesygdommen og forebygger genindlæggelser på sygehuset.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om hjerterehabilitering på Hjerteforeningens hjemmeside: Hjerteforeningen

Du kan finde en beskrivelse af tilbuddet i din egen kommune på: Sundhedstilbud

Du kan finde de nationale anbefalinger for tværsektorielle forløbsprogram her:
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Du kan finde ministeriets vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner på: Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.