Hvad er antihormonbehandling?
Antihormonbehandling kan bruges til at behandle kræftsygdomme, som påvirkes af hormoner i kroppen. Det er de fleste tilfælde af brystkræft, prostatakræft og livmoderkræft. Antihormonbehandling ved brystkræft kaldes også for antiøstrogenbehandling.
Den primære behandling ved brystkræft er en operation, men i mange tilfælde vil det være nødvendigt at komme i medicinsk behandling enten før og/eller efter operationen. Den medicinske behandling før operationen kan være kemoterapi (evt. sammen med antistoffer), mens man i nogle tilfælde kan blive tilbudt antihormonbehandling efter operationen.
Hvis man bliver tilbudt at komme i antihormonbehandling inden operationen, vil det være for at mindske knuden og gøre operationen mindre omfattende. Bliver man tilbudt antihormonbehandling efter operationen, er det for at minimere risikoen for, at brystkræften vender tilbage igen.
Nyhedsbrev
Nyhedsbrev om brystkræft
Netdoktor har et tema-nyhedsbrev kun om brystkræft
Her får du blandt andet vigtig viden om sygdommen og gode råd til hverdagen som brystkræftpatient.
Læs mere og tilmeld dig her
Det er forskelligt, hvilken type antihormonbehandling man bliver tilbudt, og det kan blandt andet afhænge af, om man har været i overgangsalderen eller ej. Hvis man har været i overgangsalderen, vil man i udgangspunktet blive behandlet med såkaldte aromatasehæmmere. Man kan få behandling med aromatasehæmmere, hvis man er gået naturligt i overgangsalderen, eller hvis man som følge af sin kræftbehandling er blevet sat kunstigt i overgangsalder.
Hvornår har man været i overgangsalderen?
Man har været i overgangsalderen, hvis man opfylder et af disse kriterier:
- er over 55 år og ikke har haft menstruation i et år samt har et meget lavt indhold af østradiol og et højt indhold af hormonet FSH i blodet.
- har fået fjernet æggeledere og æggestokke.
Kilde: DBCG
Hvordan virker antihormonbehandling efter overgangsalderen?
Efter overgangsalderen danner du ikke længere østrogen i æggestokkene. Du danner dog stadig østrogen i mindre mængder ud fra andre hormoner, så derfor skal du stadig behandles med antihormonbehandling, hvis du har hormonfølsom brystkræft.
Behandlingen virker ved at hæmme aromatase, som er et af de enzymer, der medvirker til at danne østrogen efter overgangsalderen. Ved at mindske dannelsen af østrogen begrænser man også væksten af kræftknuden.
Behandlingen består af én tablet dagligt. Behandlingen med aromatasehæmmere varer typisk i fem år. Hvis du får behandling og ikke har de store bivirkninger, vil du nogen steder bare skulle hente medicinen på kræftafdelingen. Nogle steder har man enkelte løbende lægebesøg og andre steder har man sygeplejerskekonsultationer, der kan foregå fysisk eller pr telefon/video. Du skal gå til opfølgning hver 3.-4. måned, hvor effekten af behandlingen løbende bliver evalueret.
Hvilke bivirkninger er der ved antihormonbehandling efter overgangsalderen?
Behandlingen med aromatasehæmmere kan have en række bivirkninger. Det kan både være akutte bivirkninger og senfølger, som du skal være opmærksom på i tiden efter behandlingen.
Ifølge DBCG er de hyppigste bivirkninger ved behandling med aromatasehæmmere:
- Muskel- og ledsmerter
- Hedeture
- Tørre slimhinder i skeden
- Kvalme og hovedpine
- Humørsvingninger
- Træthed
- Søvnproblemer
- Hårtab/hårudtynding
- Væskeophobning
For manges vedkommende er bivirkningerne værst i starten af behandlingen, og klinger af efter nogle måneder. Nogen kan dog opleve, at trætheden varer ved i længere tid.
Hvad skal du være opmærksom på?
Nogle kvinder, som bliver behandlet med aromatasehæmmere, vil som følge af behandlingen få et højere kolesterolindhold i blodet. Det kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdom. Det er desuden vigtigt at tage kalk- og d-vitamin-tilskud, når man får behandling med aromatasehæmmere, fordi behandlingen kan øge risikoen for knogleskørhed specielt hvis du ikke modtager supplerende behandling med knoglestyrkende medicin
Hvis du er generet af vedvarende eller meget generende bivirkninger, er det en god idé at nævne det på din kræftafdeling, så din behandler er klar over det, og kan vejlede dig om, hvordan du håndterer det.