Prostatakræft: Den hyppigste kræftform hos mænd

Symptomer er sjældne ved prostatakræft. De opstår typisk først, når kræften er blevet alvorlig. Men mange kan leve med prostatakræft uden behandling, fordi kun få dør af sygdommen. Læs med og bliv klogere på undersøgelser, behandling og hvor meget lægerne ved om sygdommen.

Hvert år får omkring 4.500 mænd konstateret prostatakræft i Danmark. Prostatakræft opstår i cellerne i prostata, der på dansk kaldes blærehalskirtlen. Den sidder lige under urinblæren hos mænd. Ifølge Andreas Røder, der er professor i urologi, overlæge og ph.d. på Rigshospitalet, er sygdommen meget udbredt i den aldrende mandlige befolkning, men risikoen for at dø af prostatakræft i Danmark er stadig lille. Omkring 1.200 mænd dør årligt af sygdommen.

• Det antages, at mere end halvdelen af mænd over 60-70 år har prostatakræftceller i prostata. Stigende alder er den vigtigste risikofaktor for at udvikle prostatakræft. Sagt med andre ord, så dør de fleste mænd med prostatakræftceller i prostata og ikke af prostatakræft. Det ved vi blandt andet fra obduktioner af mænd, der er døde af andre årsager, hvor prostatakræftceller ofte findes i prostata, uden der har været gener fra sygdommen. Derfor er det en svær balancegang at finde dem, der dør af sygdommen uden samtidig at overdiagnosticere de mænd, der aldrig vil få symptomer på prostatakræft eller dø af den, siger Andreas Røder.

Prostatakræft giver sjældent symptomer

• En af udfordringerne ved prostatakræft er, at der sjældent er symptomer på sygdommen, hvilket gør det svært at give mænd gode råd om, hvornår de skal mistænke, at de har prostatakræft. Men som ældre mand over 60 år bør du søge læge, hvis du opdager, at du har synligt blod i urinen eller har synligt blod i sæden. Ved alvorlig prostatakræft kan du opleve smerter i knoglerne, træthed og vægttab, siger Andreas Røder.

Hvorfor får man prostatakræft?

Forskere ved endnu ikke, hvorfor prostatakræft opstår. Nogle forskere peger på, at det kan skyldes vestlig livsstil med blandt andet en kost rig på kød fra firbenede dyr og mejeriprodukter, fysisk inaktivitet og overvægt. Men ifølge Andreas Røder er der ikke tilstrækkeligt bevis for, at der er en direkte sammenhæng mellem livsstil og prostatakræft.

• Når nogle undersøgelser viser, at prostatakræft er den hyppigste form for kræft hos mænd i den vestlige verden, kan man ikke udlede, at det skyldes vestlig livsstil. Vesterlændinge bliver undersøgt mere end mænd i f.eks. Asien og Afrika, ligesom den forventede levealder er væsentligt længere i den vestlige verden. Da risikoen for prostatakræft stiger med alderen, giver det ikke et retvisende billede at sammenligne med Asien og Afrika. Der er ikke undersøgelser, der viser, at en specifik livsstil kan være årsag til prostatakræft, og vi kan derfor heller ikke anbefale en bestemt måde at leve på for at forebygge prostatakræft – andet end at leve sundt, fordi det er godt for helbredet generelt set, siger Andreas Røder.

Arvelig prostatakræft

Prostatakræft kan i få tilfælde være arvelig. Omkring 3-5 % får prostatakræft på grund af en særlig genfejl. Forskerne er ved at undersøge, hvad det er for genetiske dispositioner, der gør, at der er prostatakræft i nogle familier.

• Få familier har en genfejl, der øger risikoen betragteligt for at udvikle en mere alvorlig prostatakræft. Det er mænd, der har en fejl i BRCA-generne, som man kender det fra kvinder med brystkræft. I dag har vi et systematisk program for kontrol af mænd, der er bærere af fejl i BRCA-generne, for at sikre at sygdommen bliver opdaget tidligt, siger Andreas Røder.

Du kan også arve prostatakræft, ved at du har en masse små genforandringer, der øger risikoen for prostatakræft. Det kaldes enkeltvariationer.

• Forskerne håber, at man inden for de næste 10 år kan bruge de systematiske kontroller, som man har ved BRCA-generne, til at udvælge mænd der bør gå i særlige overvågningsprogrammer, der skal sikre, at deres kræft i prostata opdages tidligt, siger Andreas Røder.

Sådan foregår undersøgelse

Ved mistanke om prostatakræft undersøges du af din praktiserende læge. Lægen vil undersøge dig ved at mærke på prostata gennem endetarmen. Hvis mistanken fastholdes, vil den praktiserende læge henvise til videre udredning hos en urolog.

Urologen vil også føle på prostata og tage en blodprøve. Blodprøven tages for at måle indholdet af PSA (Prostata Specifikt Antigen). PSA er et protein, som kun dannes i prostata for at hindre, at sædvæsken størkner. Noget af PSA vil trænge ud i blodet, uanset om du har prostatakræft eller ej. Indholdet af PSA i blodet vil typisk stige, hvis der opstår sygdom i prostata. Et højt PSA-tal kan også skyldes andre sygdomme end prostatakræft, f.eks. betændelse i prostata. Hvis urologen mistænker prostatakræft, skal diagnosen stilles ved at foretage vævsprøver af prostata.

Ofte nok med kontroller

Der findes en lang række behandlinger af prostatakræft, herunder overvågning, kirurgi, strålebehandling og medicinsk behandling. Valg af behandling afhænger af, hvor udbredt og hvor aggressiv kræften er ud fra de undersøgelser, som urologen har lavet.

• Urologen tager stilling til, om det er nødvendigt med behandling ved at se på, hvor meget kræft, der er i prostata, og om den har spredt sig. Det gør lægen ved at sørge for, at du får taget blodprøver, vævsprøver og scanninger. Hvis der ikke er så mange kræftceller, er der mindre sandsynlighed for, at det er en sygdom, du dør af. Så vælger lægen at overvåge sygdommen i stedet for at behandle. Så vil du gå til kontroller resten af livet, hvor du får taget blodprøver og nye vævsprøver for at følge sygdommens udvikling.

Når behandling er nødvendig

Man kan kurere prostatakræft, hvis kræften ikke har spredt sig og kun er lokaliseret i prostata. Det kan man gøre med kirurgi eller strålebehandling. Behandlingerne har dog bivirkninger i form af risiko for inkontinens og tab af potens, hvorfor beslutningen om at iværksætte denne behandling kræver nøje overvejelser og diskussioner mellem læge og patient for at undgå overbehandling af en sygdom, som måske aldrig bliver alvorlig.

Hvis din prostatakræft har spredt sig til andre organer eller knoglerne, vil du få medicinsk behandling i form af anti-hormoner, der påvirker det mandlige kønshormon testosteron. Der er en lang række bivirkninger ved den medicinske behandling, som omfatter tab af sexlyst, rejsningsproblemer, hedeture og vægtstigning.

• Der er sket en rivende udvikling inden for den medicinske behandling af alvorlig prostatakræft de seneste 5-10 år, og det giver håb om, at mænd kan leve lang tid med kræften. Der bliver hele tiden udviklet behandlinger, der kan holde sygdommen nede. Selvom man ikke skal negligere bivirkningerne, så viser studier, at livskvaliteten kan holdes meget høj trods behandlingerne. Om få år forventer vi at kunne målrette behandlinger yderligere til den enkelte patient ud fra avancerede undersøgelser af patienternes gen-masse, og vi forventer, at det vil føre til yderligere gevinster for levetiden ved den alvorlige prostatakræft, siger Andreas Røder.

Tidligere anslog lægerne en forlænget levetid på 2-3 år med medicinsk behandling ved alvorlig prostatakræft, men med de nye lægemidler, som vi inden for en kort årrække vil kunne tilbyde, vil levetiden forlænges, så der i stedet bliver tale om kronisk prostatakræft, lyder det fra Andreas Røder.