Rosa har fået migrænen under kontrol

For Rosa på 51 år begyndte migrænen, da hun var midt i 20'erne. Hun havde i forvejen ofte hovedpine, men nu fik hun også anfald af ekstra kraftig hovedpine. De første mange år prøvede hun at behandle det med almindelige hovedpinepiller, men både hovedpinen og anfaldene blev ved.

- Jeg tror at mit første første migræneanfald har været omkring 25-årsalderen. Jeg tog til lægen, men der blev ikke gjort noget på det tidspunkt. Jeg tog bare nogle hovedpinepiller, og så bad jeg om at få nogle flere. Men hovedpinen og anfaldene kom bare mere og mere. Hovedpinen var til sidst konstant og det irriterede mig. Jeg var nok omkring 35 år, da jeg sagde “Nej, nu vil jeg gøre noget ved det”.

Migrænen har sit eget ansigtsudtryk

Før hun fik diagnosen, vidste Rosa ikke, at anfaldene med kraftig hovedpine og lysfølsomhed var migræne. Hendes datter har også fået diagnosen migræne, og nu kan de kan kende tegnene hos hinanden. Blandt andet giver migrænen dem begge et helt bestemt ansigtsudtryk:

- I starten kendte jeg ikke forskel på hovedpine og migræne. Det var først da min datter begyndte at klage over anfald af hovedpine, at jeg kunne genkende et bestemt udtryk i hendes ansigt, som jeg forbandt med mine egne anfald. Det giver sådan et træk henover den ene side, hvor smerten sidder. Så begyndte jeg at tænke over: “Hvordan har jeg det egentlig?”, siger Rosa og fortsætter:

- Normalt var jeg god til at være i hovedpinen, men hvis smerten kom helt derud, hvor den viste sig i mit ansigt, så reagerede mine nærmeste på det og sagde: “Du har virkelig ondt nu. Du skal til lægen.“

Ny læge sendte hende til neurolog

I mellemtiden var Rosa flyttet og havde derfor fået ny læge. Den nye læge kunne godt se, at der var grund til at undersøge hende nærmere og henviste hende til en neurolog. Der var tre måneders ventetid og Rosa blev bedt om at skrive hovedpine-dagbog, mens hun ventede.

- Jeg skulle angive smerterne fra meget svage til så kraftige, at det var svært at sove. Da jeg kom til neurolog efter de tre måneder, blev jeg sat i behandling og skulle tage 50 mg Metoprololsuccinat hver dag for at behandle hovedpinen. Jeg fortsatte dagbogen, så vi kunne se, hvilken effekt medicinen havde.

Medicinen havde ikke tilstrækkelig effekt, og lægen mente, at der var noget galt, og bestilte en scanning. Den viste en smule mellemrum mellem hjernen og kraniet, og derfor kommer jeg nok altid til at have en eller anden grad af hovedpine, fortæller Rosa. Hendes dosis blev sat op til 100 mg dagligt og hovedpinen gik nu væk. Samtidig fik hun anfaldsmedicinen sumatriptan, som hun kan tage, når hun mærker, at der er et migræneanfald på vej.

Før og efter medicin

For Rosa har hendes behandling bestået af to ting - både medicin mod den konstante hovedpine og mod migræneanfaldene. Hovedpinen er nu dæmpet tilstrækkeligt til ikke at irritere hende, og migræneanfaldene er blevet sjældnere og meget mindre kraftige.

- Uden anfaldsmedicin kunne jeg ikke engang se ud af vinduet. Jeg skulle have mørklægning. Og det tog længere tid. Jeg måtte have solbriller, når jeg endelig var klar til at gå udenfor. Hvis jeg kan mærke, at et anfald er på vej, skynder jeg mig at tage medicinen. Så finder jeg et værelse, hvor jeg kan lukke døren og lægge mig ned, men det handler jo kun om en time i forhold til før, hvor jeg var ude med hovedpine i timevis. Der er meget stor forskel.

Gå tilbage til lægen, hvis det ikke virker første gang

Rosas bedste råd til andre, der oplever hovedpine eller migræne, er at gå til lægen.

- Mit bedste råd er at gå til lægen. Bliver problemerne alligevel ved, så gå til lægen igen. Jeg skulle selv have gjort det længe før jeg gjorde. Jeg gik fra ikke at kunne tage på arbejde eller komme ud at gå. Jeg måtte bare være sengeliggende. Det har været slemt. Så jeg er glad for, at jeg er kommet i behandling, slutter Rosa.