Annonce

Ondt i nakken

Denne artikel fortæller om, hvad ondt i nakken kan skyldes, hvordan du forebygger det, hvad du kan gøre, når nakken plager dig, og hvor du kan finde mere viden.

Hvad er årsagerne til ondt i nakken?

Vi har stort set alle prøvet det. Lige nu i dette øjeblik døjer 13 procent af befolkningen med ondt nakken. Og undersøgelser viser, at én ud af fire har haft nakke/skulder-smerter inden for de sidste 14 dage.

Vores moderne livsstil med stress og jag, kombineret med det stillesiddende arbejde foran computeren, spiller utvivlsomt en rolle for det voldsomt store antal mennesker med gener fra nakken. Ofte med hovedpine til følge.

Smerte er kroppens advarselssystem, der fortæller os, når der er noget galt. Og for mange mennesker er nakken det område, hvor den røde lampe først begynder at blinke. Nakken er nemlig et følsomt område og en god indikator på, om vi passer på os selv.

De typiske årsager til ondt i nakken er disse:

Stress og travlhed

Skuldrene ryger op omkring ørene, når vi bliver forskrækkede. Alarmberedskabet er aktiveret. Og musklerne er spændte, klar til kamp eller flugt. Varer truslen ved, fx konstant højt tempo og stress på arbejdet – ja, så spænder nakkemusklerne konstant. Og det holder de ikke til i længden.

Dårlige arbejdsstillinger

Prøv at falde lidt sammen i ryggen, mens du sidder foran computeren – og ja, du har placeret hovedet fremme foran kroppen. Nu skal du konstant spænde dine nakkemuskler for ikke at tabe hovedet ned i skødet. Og du knækker nakkeknoglerne og hvirvlerne bagover for at kunne se på skærmen. En stilling, der i længden giver problemer.

Sammenfalden holdning og ”rundryggethed”

Her sker det samme som ovenfor. Hovedet er ikke mere placeret ovenpå, men foran nakkehvirvlerne. Hovedet er ude af balance og skal konstant holdes af nakkemusklerne.

”Hold i nakken”

Et eller flere af nakkehvirvlernes små led, facetleddene, har sat sig fast. Måske en forstuvning af et led. Eller en overbelastet muskulatur, som kramper sammen. Nakkesøjlens bruskskiver, disckusskiverne, kan også være involveret.

Slidgigt i nakken

Bruskskiverne og leddene i rygsøjlens nakkedel er slidte. Det sker hos alle, men udløser ikke problemer hos alle. Nogle kan være meget slidte, uden at det gør ondt.

Facetsyndrom i nakken

Et eller flere af rygsøjlens små led, facetleddene, giver problemer. Måske har de sat sig fast eller er forstuvede.

Forstuvninger og fiberspræninger

Kan ramme nakkens led og muskler ved pludselige overbelastninger, for eksempel fald og slag.

Diskusprolaps

En af nakkesøjlens bruskskiver, diskusskiverne, buler ud eller noget af skivens bløde kerne er blevet presset ud og ligger nu udenfor skiven.

Myoser eller muskelspænding

Muskler reagerer med spændinger på grund af overbelastninger, som både kan være af fysisk art, for eksempel dårlig siddestilling, og psykisk karakter, det kan være problemer i parforholdet. Desuden kan alle de ovenfor nævnte tilstande være årsag til myoser og spændte muskler.

Hvordan styrker man sin nakke?

Du undgår mange problemer med nakken ved træne den, gøre den stærk.

Træning af nakken kan foregå på mange forskellige måder. Alle aktiviteter, som involverer nakkens muskler, kan bruges. Det gælder blot at vælge det, du har mest lyst til - og det gælder alt fra løb og svømning til gåture og fitness.

Da nakken ”fortsætter” ryggen – og en god holdning er vigtig for nakken – kan du lave nogle simple ryg- og maveøvelser hjemme. Et godt råd er at gøre det simpelt og overskuelig, gerne på et bestemt tidspunkt af dagen. Her er fire øvelser:

Har du adgang til et fittnescenter, kan du benytte et lille styrketræningsprogram, som du finder hos Det Nationale Center for Arbejdsmiljø.

  • Almindelig rygløft: Læg dig på maven og løft overkroppen så højt du kan.

  • Almindelig mavebøjning: Læg dig på ryggen med bøjede ben og rul op så øverste del af ryg er fri af gulvet.

  • Diagonalløft: Læg dig på maven med armene strakt frem og løft skiftevis modsatte arm og ben.

  • Skrå mavebøjning: Læg dig på ryggen med bøjede ben og løft den ene skulder skråt mod modsatte hofte.

Alle øvelserne starter med en lille forspænding, hvor du trækker navlen lidt ind og fornemmer en dyb spænding i mave og ryg. Sådan aktiverer du nogle af kroppens dybe muskler. Og husk at holde hovedet i forlængelse af kroppen.

Hvordan forebygger man nakkesmerter?

Eksempel på tre forskellige arbejdsstililnger.



At bruge nakken med omtanke drejer sig om at være opmærksom på uhensigtsmæssige stillinger, for eksempel at hovedet er placeret foran kroppen i længere tid. Man skal i det hele taget reagere på begyndende ømhed og smerte. Lyt til nakken, og find ud af, hvad den fortæller dig. Være ekstra opmærksom på:

  • at variere dine arbejdsstillinger
  • at holde pauser
  • at undgå stress og jag, så godt du kan
  • at få nok at drikke, god mad og frisk luft
  • eventuelt at putte et par simple nakke-øvelser ind i arbejdsdagen.

Hvad gør man, hvis man pludselig får smerter i nakken?

Får du pludseligt ondt i nakken, kan du:

  • lægge en ispose på

  • forsøge at lave nogle simple nakkeøvelser, for eksempel "lang nakke". Det vil sige trække hagen lidt ind og fornem nakken blive lidt længere

  • eventuelt bruge varmepude på de spændte muskler.

  • eventuelt massere musklerne.

  • finde stilling eller stillinger, hvor du er mindst generet af nakken.

  • holde dig aktiv, bevægelse lindrer smerter, for eksempel en rask gåtur

  • tag eventuelt noget håndkøbssmertestillende

Varer nakkesmerterne ved bør du søge behandling.

Hvornår skal man søge læge ved nakkesmerter?

Søg læge, hvis du oplever:

  • kraftige nakkesmerter, hvor du er usikker på årsagen.

  • kraftige nakkesmerter, som trækker ud i skulder og arm eller op i hovedet.

  • nakkesmerter samtidig med, at du mister kraften i den ene eller begge arme (og eventuelt føleforstyrrelser).

  • nakkesmerter efter fald, slag eller påkørsel, for eksempel bagfra i bil (” piskesmæld ”).

  • høj feber, stivhed i nakken, kramper eller synsforstyrrelser.

Hvad skal man gøre ved langvarige smerter i nakken?

Ved ondt i nakken gennem længere tid er det vigtigt at komme hele vejen rundt i jagten på årsag eller årsager. Det kan dreje sig om fysiske forhold med kroppen og din brug af den, for eksempel arbejdsstillinger. Og det kan dreje sig om psykiske eller sociale forhold, for eksempel problemer på arbejde eller i parforhold. Alt sammen kan bidrage til ondt i nakken.

Træning kan måske hjælpe. Som regel foregår nakketræning sammen med træning af ryg og mave, fordi nakken er afhængig af en god kropsholdning. Og når du træner nakken, skal du starte blidt og bygge gradvist op. Hvis du er usikker på, hvordan du gør, kan du søge hjælp hos en fysioterapeut eller benytte et træningscenter, som har fysioterapeuter tilknyttet.

Hvordan behandler man smerter i nakken?

Du kan her se en oversigt over, hvem der kan behandle, hvis du får ondt i nakken:

Din praktiserende læge : Lægen kan også henvise videre til andre undersøgelser.
Fysioterapeuter : www.fysio.dk (Klinikguide for fysioterapeuter: www.krop-fysik.dk )
Kiropraktor : www.kiropraktor-foreningen.dk (her findes klinikguide også til kiropraktorer)
Afspændingspædagoger, psykologer og andre specialisere faggrupper : fx bandagister, hvis det viser sig, at du har behov for dette.

Vil du vide mere?

Pjece fra Krop & fysik, fysioterapeuternes temablad om hovedpine og ondt i nakken .
Gigtforeningens information om piskesmæld .
Bogen: "Behandl din egen nakke" af Robin McKenzie.

Sidst opdateret: 05.12.2011