Hvad er børnesygdomme?
En børnesygdom er en sygdom, der skyldes en
infektion, som man danner antistoffer imod og derfor kun
kan have én gang i livet. Sygdommene hedder derfor børnesygdomme, da man som
oftest vil blive smittet i barndommen og herefter opnå livslang immunitet.
Trods navnet kan man dog godt få en børnesygdom som voksen, hvis man ikke
tidligere har haft sygdommen.
 |
|
Andre har også læst:
I tvivl? - Hvornår skal vi kontakte lægen?
Læs mere
Debat: "Hvem passer jeres børn, når de er
syge?"
Opkastninger - Sådan griber du dem an
Læs mere
Debat: "Hvor længe smitter snot?" Læs
mere
|
|
 |
De seks mest almindelige børnesygdomme er
skoldkopper,
kighoste,
lussingesyge,
tredages-feber,
skarlagensfeber og
hånd-fod-mund sygdom. Da man kan vaccinere mod kighoste, er denne sygdom dog
blevet sjældnere. Derudover er både
fåresyge,
røde hunde og
mæslinger vigtige
børnesygdomme, men da der vaccineres imod disse, forekommer de kun meget
sjældent i dag. Får man børnesygdommene som voksen, er sygdomsforløbet ofte
mere alvorligt. Det er derfor vigtigt at følge de anbefalede
vaccinationsprogrammer.
Nedenfor kan du læse om, hvordan de forskellige børnesygdomme
typisk viser sig, samt hvordan de kan lindres, og hvor længe den syge smitter.
Inkubationstiden er tiden, fra man smittes, til de første symptomer på
sygdommen viser sig.
|
Skoldkopper (Varicella)
-
Symptomer: Røde blærer over hele kroppen, der
klør meget. Moderat
feber.
-
Behandling: Overbrusning kan lindre kløen men
undgå karbad, da det kan sprede smitten.
-
Smittefare: Smitter allerede før sygdommen
viser sig og kan fortsætte med at smitte, til efter de sidste blærer er
forsvundet, og skorperne er faldet af. Barnet bør holdes hjemme, indtil
skorperne er faldet af, og sårene ikke længere har udflåd.
-
Inkubationstid: To uger.
Læs mere om skoldkopper
her
|
Kighoste (Pertussis)
-
Symptomer: Giver lange hosteanfald efterfulgt
af hivende vejrtrækning. Kan desuden give
opkastninger. Anfaldene optræder ofte
om natten.
-
Behandling: Frisk luft er vigtig, ligesom
mange små måltider er bedre end få store på grund af risiko for at kaste op.
-
Smittefare: Smitter især den første uge, mens
der endnu er
forkølelse at spore.
Smitten aftager dog i de efterfølgende fem til syv uger. Det syge barn bør
undgå enhver kontakt med andre børn under et år.
-
Inkubationstid: 10-14 dage.
Læs mere om kighoste
her
|
Lussingesyge (Den femte sygdom, Erythema infectiosum)
-
Symptomer: Røde pletter på kinderne, der ofte
flyder sammen, så det ser ud som om barnet har fået en lussing.
Udslættet kan både optræde på kinder,
næse, arme, lår og ende. Det kan stå på i op til 14 dage. Lussingesyge giver
sjældent
feber. Sygdommen rammer især 4-12-årige.
-
Behandling: Kan ikke behandles - men går over
af sig selv.
-
Smittefare: Gravide skal helst undgå at komme
i kontakt med børn med lussingesyge, da sygdommen kan fremkalde
uønsket abort.
Gravide, der har et barn med lussingesyge, skal søge
læge.
-
Inkubationstid: Et par uger.
Læs mere
om lussingesyge her
|
Tredages-feber (Erythema subitum, Roseola infantum)
-
Symptomer: Høj feber i tre dage - deraf navnet - og lyserødt
udslet på kroppen. Rammer oftest kun børn under tre år.
-
Behandling: Klæd barnet af, så det ikke er
overophedet, og husk at sørge for rigeligt at drikke, så der ikke opstår
væskemangel eller dehydrering. Hvis barnet bliver meget dehydreret, kan
indlæggelse blive nødvendig.
-
Smittefare: Hele sygdomsperioden og op til
to-tre dage efter. Undgå kontakt med andre børn under tre år i perioden.
-
Inkubationstid: 10-15 dage.
Læs mere
om tredages-feber her
|
Skarlagensfeber (Scarlantina)
-
Symptomer: Moderat til middel
feber, ondt i halsen og
udslæt ofte i armhulerne eller lysken.
Der kan forekomme afskalning af huden og en lyserød plettet og ru tunge -
hindbærtunge.
-
Behandling: Der gives ofte antibiotika. Det er
vigtigt at holde barnet hjemme og at undgå kontakt med andre børn.
-
Smittefare: De første dage. Efter tre dages
behandling med antibiotika er smittefaren stort set aftaget.
-
Inkubationstid: Tre-otte dage.
Læs mere om skarlagensfeber
her
|
Hånd-fod-mund sygdom (Stomatitis vesiculosa epidemica)
-
Symptomer: Mange små blærer især i munden og
på hænder og fødder (deraf navnet). Kan give moderat feber i nogle dage.
-
Behandling: Som ved alle febersygdomme er det
vigtigt at give rigeligt at drikke, ligesom det kan være en fordel at mose
maden, så den er lettere at spise, hvis blærerne er særligt slemme i munden.
-
Smittefare: Sygdommen kan smitte så længe, der
er blærer.
-
Inkubationstid: To-tre dage.
|
Læs mere om BØRNESYGDOMME
|