 | |
Af Poul Videbech, professor
i psykiatri, ledende overlæge
|
Hvad er symptomerne på en depression?
 |
 |
| En deprimeret person oplever alting som gråt i gråt. |
|
|
Nedenfor er nævnt nogle af de symptomer, der kan være til stede
ved en depression. Ikke alle har alle symptomer, og nogle gange kan symptomerne
der komme nye symptomer til, fx hvis tilstanden forværres. De nævnte symptomer
er de almindeligste, men der kan også være andre.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at man ikke selv kan vurdere
sværhedsgraden og alvoren i disse symptomer. Det kræver en udenforstående
person med erfaring i at vurdere, hvad der er normalt og, hvad der er
unormalt.
Man kan heller ikke foretage en sådan vurdering af en pårørende
eller anden nærtstående person. Heller ikke selvom man selv er læge eller
psykolog. Man påtager sig et forfærdeligt stort ansvar - for tænk hvis man
vurderede galt.
På den anden side er det vigtigt at kende til symptomerne. Hvis
man selv er syg, kan det måske bringe lidt overskuelighed ind i en fuldstændig
kaotisk verden. Er man pårørende, kan man bruge det som en slags checkliste
overfor den praktiserende læge. På den måde kan man sikre sig, at han eller hun
får alle de rigtige oplysninger til sin rådighed.
|
Følelsen af depression
Den deprimerede er måske nok ked af det, men det er en anden
følelse end for eksempel sorg over en afdød. Det kan patienter, der har oplevet
begge dele, ofte berette om. Den syge oplever alting eller næsten alting gråt i
gråt. Ting, der tidligere glædede hende, er nu ligegyldige.
Netop denne fornemmelse af lammelse af følelserne er ofte
særdeles pinefuld. Hun kan ikke mobilisere nogle følelser for sine nærmeste, og
kan føle sig som et ondt eller falskt menneske. Dette kan igen forværre eller
vedligeholde depressionen.
|
Energiløshed
Hun har svært ved at tage sig sammen til noget, føler sig træt
og energiløs, så hun kan have vanskeligt ved at passe sit arbejde eller børn.
Det er ikke dovenskab, men skyldes sygdommen. Det er meget vigtigt, at
pårørende forstår dette, så de ikke presser den syge, ud over hvad vedkommende
kan klare. Man sætter jo heller ikke en person, der har brækket benet til at
løbe maraton.
|
Søvnforstyrrelser
Søvnforstyrrelser optræder næsten altid ved depressioner. Ofte
ligger den syge meget længe - måske timer - før hun falder i søvn. Hun vågner
eventuelt hyppigt i løbet af natten. I visse tilfælde vågner hun klokken fire
om morgenen og kan ikke sove mere. Det bidrager til at forstærke depressionen,
fordi de kræfter hun skulle have for at kæmpe imod, bliver tappet fra hende.
Hertil kommer, at der ofte er døgnvariation i tilstanden, således at den netop
er værst om morgenen. Den kan så nogen gange lette lidt hen på
dagen.
|
Koncentrationsbesvær
Det er vigtigt at huske på, at en depression rammer næsten alle
hjernens funktioner - ikke kun vores følelser. Mange deprimerede oplever at
have problemer med at koncentrere sig og med at huske. Det kan forekomme dem
umuligt at tage beslutninger om selv de simpleste ting og de kan have besvær
med at planlægge, hvad de skal gøre for at få dagligdagen til at
fungere.
Det kan være meget udtalt, og hvis man også er oppe i årene, kan
det til forveksling ligne forkalkning eller Alzheimers sygdom. Opdager man ikke
den rette sammenhæng, kan det få meget alvorlige følger, fordi man derved
kommer til at undlade at behandle depressionen og måske i stedet flytter ens
pårørende på plejehjem.
|
Selvmordstanker
Selvmordstanker er hyppige og bør altid tages meget alvorligt.
Omkring 10-15 procent af svært deprimerede patienter begår selvmord, hvis ikke
de får behandling. Den syge kan føle sig så deprimeret og så værdiløs, at hun
ikke mener, der er nogen anden udvej for hende.
Måske mener hun ligefrem, at hun ikke fortjener at leve mere.
Mange deprimerede patienter omtaler imidlertid ikke af sig selv deres
selvmordstanker, af sig selv, fordi de er så tabubelagte.
|
Appetitforstyrrelser
Almindeligvis er appetitten næsten væk, når man er deprimeret.
Madlysten forsvinder, og maden har fuldstændigt mistet sin smag. Hvis
appetitnedsættelsen er svær, kan det medføre stort vægttab. Hvis den syge også
holder op med at tage væske til sig, er der virkelig fare på færde, fordi hun
så vil dø i løbet af få døgn.
I ganske få tilfælde ses det modsatte: stærkt forøget appetit,
specielt efter kulhydratrige madvarer. Det ses specielt ved den såkaldte
vinterdepression.
|
Selvbebrejdelser
Næsten alle deprimerede kender til selvbebrejdelser. De kan være
milde eller meget svære. Det er almindeligt, at man bebrejder sig selv, at man
ikke kan tage sig sammen. Altså vender selve depressionens symptomer mod sig
selv.
Det sker også, at patienten finder ting i sin fortid, som hun nu
bebrejder sig selv. Det kan være alt fra uskyldige småforseelser til større
ting. Det kan være hændelser, som hun egentlig havde gennemlevet, som bliver
taget op igen og medfører stor forpinthed. Alt dette kan gøre, at hun føler sig
falsk og ond.
Ofte er der noget meget ensformigt over disse selvbebrejdelser,
og de kan være svære at høre på for de pårørende. Det er dog vigtigt, at man
'låner øre'. Man bør ikke give den syge ret i sine selvbebrejdelser, selvom det
kan forekomme umuligt at gå imod dem, men nænsomt forsøge at korrigere
dem.
|
Angst og indre uro
Nogle patienter oplever angstanfald som led i en depression.
Dette kan snyde lægen, fordi man fokuserer på angsten og glemmer at interessere
sig for den bagvedliggende depression. Angsten er en meget stor belastning oven
i alle de andre symptomer.
Andre patienter har ikke ligefrem angstanfald, men snarere en
fornemmelse af intens indre uro og rastløshed, som også er særdeles pinefuld.
Patienten kan ikke finde hvile nogen steder og går måske hændervridende frem og
tilbage. Sådanne patienter er særligt i fare for at begå selvmord, fordi de er
så forpinte og har energien til at udføre selvmordet.
|
Tvangstanker
Som led i depressionen kan der også opstå
tvangstanker. Det er
tanker, som den syge selv føler er urimelige, men ikke kan frigøre sig for. Det
kan være tanker om at skade en person, som hun holder af eller overdreven angst
for smuds og bakterier. Det kan også være uhyggelige billeder, hun ser for sit
indre blik.
Den slags tanker er meget skræmmende at have, for ofte frygter
den syge, at hun er ved at blive sindssyg eller miste kontrollen over sig selv.
Tvangstanker og -handlinger er således ret hyppige hos deprimerede. Den syge
omtaler dem dog sjældent af sig selv, fordi hun skammer sig voldsomt over at
have dem.
|
Seksualdrift
Lysten til det seksuelle vil også almindeligvis være stærkt
nedsat, mens man er deprimeret. Man kan føle, at man slet ikke får noget ud af
det mere. Imidlertid kan visse former for behandling også påvirke
seksualfunktionen, det gælder specielt de former for
antidepressiv
medicin, som påvirker hjernens serotoninstofskifte. Ens parforhold kan
derfor blive voldsomt påvirket. Det er omtalt nøjere i artiklen om
Kærlighed og sex.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 20.08.2008
|
| |
Få overblik over depression
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i Netdoktors debatter
- få Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
Hjælp til fødselsdepression