 | |
Af Poul Videbech, professor
i psykiatri, ledende overlæge
|
Hvad er symptomerne på en depression?
 |
 |
| En deprimeret person oplever alting som gråt i gråt. |
|
|
Nedenfor er nævnt nogle af de symptomer, der kan være til stede
ved en
depression. Ikke alle
har alle slags symptomer, og nogle gange kan symptomerne føre til nye
symptomer, fx hvis tilstanden forværres. De nævnte symptomer er de
almindeligste, men der kan også være andre.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at man ikke selv kan vurdere
sværhedsgraden og alvoren i disse symptomer. Det kræver en
udenforstående person med
erfaring i at vurdere, hvad der er normalt, og hvad der er
unormalt.
Man kan heller ikke foretage en sådan vurdering af en pårørende
eller anden nærtstående person. Heller ikke selvom man selv er læge eller
psykolog. Man påtager sig et forfærdeligt stort ansvar - for tænk, hvis man
vurderede galt.
På den anden side er det vigtigt at kende til symptomerne. Hvis
man selv er syg, kan det måske bringe lidt overskuelighed ind i en fuldstændig
kaotisk verden. Er man pårørende, kan man bruge det som en slags
checkliste overfor den
praktiserende læge. På den måde kan man sikre sig, at han eller hun får
alle de rigtige oplysninger til sin rådighed.
|
Følelsen af depression
Den deprimerede er måske nok ked af det, men det er en anden
følelse end for eksempel
sorg over en afdød.
Det kan patienter, der har oplevet begge dele, ofte berette om. Den syge
oplever alting eller næsten alting gråt i gråt. Ting, der tidligere gav glæde,
er nu ligegyldige.
Netop denne fornemmelse af lammelse af følelserne er ofte
særdeles pinefuld. Man kan ikke mobilisere nogle følelser for sine nærmeste, og
derfor kan man føle sig som et ondt eller falskt menneske. Dette kan igen
forværre eller vedligeholde depressionen.
|
Energiløshed
Man har svært ved at tage sig sammen til noget, føler sig træt
og energiløs, så man kan have vanskeligt ved at passe sit arbejde eller sine
børn. Det er ikke dovenskab, men skyldes derimod sygdommen. Det er meget
vigtigt, at
pårørende forstår
dette, så de ikke presser den syge ud på et niveau, som vedkommende ikke kan
klare. Man sætter jo heller ikke en person, der har brækket benet til at løbe
en maraton.
|
Søvnforstyrrelser
Søvnforstyrrelser
optræder næsten altid ved depressioner. Ofte ligger man meget længe - måske
timer - før man falder i søvn. Man vågner eventuelt hyppigt i løbet af natten.
I visse tilfælde vågner man klokken fire om morgenen og kan ikke sove mere. Det
bidrager til at forstærke depressionen, fordi de kræfter man skulle have for at
kæmpe imod, bliver tappet fra en. Hertil kommer, at der ofte er døgnvariation i
tilstanden, således at den netop er værst om morgenen. Den kan så nogen gange
lette lidt hen på dagen.
|
Koncentrationsbesvær
Det er vigtigt at huske på, at en depression rammer næsten alle
hjernens funktioner -
ikke kun vores følelser. Mange deprimerede oplever at have problemer med at
koncentrere sig og med at huske. Det kan forekomme dem umuligt at tage
beslutninger om selv de mest simple ting, og de kan have besvær med at
planlægge, hvad de skal gøre for at få dagligdagen til at fungere.
Det kan være meget udtalt, og hvis man også er oppe i årene, kan
det til forveksling ligne forkalkning eller
Alzheimers sygdom.
Opdager man ikke den rette sammenhæng, kan det få meget alvorlige følger, fordi
man derved kommer til at undlade at behandle depressionen og måske i stedet
flytter ens pårørende på plejehjem.
|
Selvmordstanker
Selvmordstanker er hyppige og bør
altid tages meget alvorligt. Omkring 10-15 procent af svært deprimerede
patienter begår selvmord, hvis ikke de får behandling. De kan føle sig så
deprimerede og så værdiløse, at de ikke mener, der er nogen anden udvej end at
tage sit eget liv.
Måske mener de ligefrem, at de ikke fortjener at leve mere.
Mange deprimerede patienter omtaler imidlertid ikke af sig selv deres
selvmordstanker, fordi de er så tabubelagte.
|
Appetitforstyrrelser
Almindeligvis er appetitten næsten væk, når man er deprimeret.
Madlysten forsvinder, og maden har fuldstændigt mistet sin smag. Hvis
appetitnedsættelsen er svær, kan det medføre stort vægttab. Hvis man også
holder op med at tage væske til sig, er der virkelig fare på færde, fordi man
så vil dø i løbet af få døgn.
I ganske få tilfælde ses det modsatte: stærkt forøget appetit,
specielt efter kulhydratrige madvarer. Det ses specielt ved den såkaldte
vinterdepression.
|
Selvbebrejdelser
Næsten alle deprimerede kender til selvbebrejdelser. De kan være
milde eller meget svære. Det er almindeligt, at man bebrejder sig selv, at man
ikke kan tage sig sammen. Altså vender selve depressionens symptomer mod sig
selv.
Det sker også, at man finder ting i sin fortid, som man nu
bebrejder sig selv. Det kan være alt fra uskyldige småforseelser til større
ting. Det kan være hændelser, som man egentlig havde gennemlevet, som bliver
taget op igen og medfører stor forpinthed. Alt dette kan gøre, at man føler sig
falsk og ond.
Ofte er der noget meget ensformigt over disse selvbebrejdelser,
og de kan være svære at høre på for de pårørende. Det er dog vigtigt, at man
'låner øre'. Man bør ikke give den syge ret i sine selvbebrejdelser, selvom det
kan forekomme umuligt at gå imod dem, men i stedet nænsomt forsøge at korrigere
dem.
|
Angst og indre uro
Nogle patienter oplever
angstanfald som led i
en depression. Dette kan snyde lægen, fordi man fokuserer på angsten og glemmer
at interessere sig for den bagvedliggende depression. Angsten er en meget stor
belastning oven i alle de andre symptomer.
Andre patienter har ikke ligefrem angstanfald, men snarere en
fornemmelse af intens indre uro og rastløshed, som også er særdeles pinefuld.
Patienten kan ikke finde hvile nogen steder og går måske hændervridende frem og
tilbage. Sådanne patienter er særligt i fare for at begå selvmord, fordi de er
så forpinte og har energien til at udføre selvmordet.
|
Tvangstanker
Som led i depressionen kan der også opstå
tvangstanker. Det er
tanker, som den syge selv føler er urimelige, men ikke kan frigøre sig for. Det
kan være tanker om at skade en person, som man holder af eller overdreven angst
for smuds og bakterier. Det kan også være uhyggelige billeder, man ser for sit
indre blik.
Den slags tanker er meget skræmmende at have, for ofte frygter
man, at man er ved at blive sindssyg eller miste kontrollen over sig selv.
Tvangstanker og
-handlinger er således ret hyppige hos deprimerede. Lider man af en
depression, omtaler man dem dog sjældent selv, fordi man skammer sig voldsomt
over at have dem.
|
Seksualdrift
Lysten til det seksuelle vil også almindeligvis være stærkt
nedsat, mens man er deprimeret. Man kan føle, at man slet ikke får noget ud af
det mere. Imidlertid kan visse former for behandling også påvirke
seksualfunktionen, det gælder specielt de former for
antidepressiv
medicin, som påvirker hjernens serotoninstofskifte. Ens parforhold kan
derfor blive voldsomt påvirket. Det er omtalt nøjere i artiklen om
kærlighed og
sex.
|
Læs mere om DEPRESSION OG ANGST
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 20.08.2008
|
| |
Få overblik over depression
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i Netdoktors debatter
- få Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
Depression eller bare ung og...
