Annonce

Hepatitis B (Smitsom leverbetændelse type B)

Hvad er hepatitis B?

Hepatitis er den latinske betegnelse for leverbetændelse. Hepatitis B skyldes et virus, der kaldes hepatitis B virus. Andre former for smitsom leverbetændelse er hepatitis A og hepatitis C.

Hvordan smitter hepatitis B?

Smitte med hepatitis B virus kan ske:

  • ved kontakt med en smittets blod

  • ved seksuel kontakt med en smittet

  • fra en smittet mor til hendes barn i forbindelse med fødslen

  • mindre hyppigt ses smitte til personer, der bor sammen med en person med kronisk hepatitis B, uden at der har været seksuel kontakt eller direkte kontakt med synligt blod fra den smittede, for eksempel ved at dele barbergrej eller tandbørste med den Hepatitis B smittede.

  • ved uheld, hvor personer (oftest sundhedspersonale) stikker sig på en kanyle, der har været brugt på en person med hepatitis B.

Hvor forekommer hepatitis B?

I Danmark forekommer hepatitis B, især blandt personer der har, eller tidligere har haft, et stofmisbrug, hos homoseksuelle mænd med mange partnere, hos indvandrere og hos personer med seksualpartnere fra, eller i, områder af verden, hvor hepatitis B er særlig hyppig (Afrika, Sydøstasien).

Hvilke symptomer er der på akut hepatitis B?

  • Tiden fra smitte til sygdomsudbrud (inkubationstiden) er to til seks måneder.

  • De første symptomer er dårlig appetit, madlede, kvalme, muskel- og ledsmerter og eventuelt feber.

  • Senere ses gulfarving af hud, slimhinder og det hvide i øjnene (gulsot, ikterus), kitfarvet afføring og mørkfarvet urin.

  • Derefter plejer den syge hurtigt at få det bedre. Sygdommen varer sædvanligvis samlet fire til seks uger.

  • Nogle, cirka en tredjedel af voksne og næsten alle mindre børn, kan have akut hepatitis B uden at mærke noget til det.

  • Hos omkring en tyvendedel af de smittede voksne, bliver infektionen varig eller kronisk. Den kroniske hepatitis B kan forløbe helt uden symptomer eller give anledning til en række mindre alvorlige symptomer som træthed, led- og muskelsmerter og periodevis trykken under højre ribbensrand. Hos cirka en femtedel udvikles over en årrække skrumpelever, som kan medføre svigt af leverens normale funktioner og andre alvorlige komplikationer. Der går i gennemsnit 15 år fra smitten til udvikling af skrumpelever.

  • Nyfødte børn har ingen symptomer på akut hepatitis , men til gengæld bliver infektionen kronisk hos op til 90 procent af de smittede. Også mindre børn som smittes af legekammerater med hepatitis B kan få en kronisk hepatitis B.

Hvad kan man selv gøre for at undgå hepatitis B?

  • Del aldrig sprøjter og kanyler med andre.

  • Del ikke barbergrej og tandbørste med en smittet person.

  • Brug kondom ved samleje.

  • Bliv vaccineret. Der findes en meget effektiv vaccine mod hepatitis B. Der gives sædvanligvis tre indsprøjtninger. De to sidste indsprøjtninger gives en og seks måneder efter den første.

Hvornår skal man vaccineres?

Man bør vaccineres, hvis:

  • man bor sammen med en person med kronisk hepatitis B.

  • man har seksualpartnere med kronisk hepatitis B.

  • man er nyfødt og ens mor har hepatitis B (første indsprøjtning gives til barnet lige efter fødslen og gentages i alt tre gange det første år. Vaccinationen kombineres med en indsprøjtning med antistoffer mod hepatitis B. Disse forebyggende indsprøjtninger er næsten 100% effektiv).

  • man er stofmisbruger .

  • man er homoseksuel mand og har mange skiftende partnere.

  • man er smittet med hepatitis C virus (hepatitis B har alvorligt forløb hos personer med hepatitis C).

  • man er hospitalsansat med hyppig blodkontakt eller ansat på institution, hvor der er personer med kronisk hepatitis B.

  • man er barn og går i en institution, hvor der går et barn under skolealderen med kronisk hepatitis B.

  • man er barn og færdes i boligområder med kendte tilfælde af hepatitis B (for eksempel boligområder, hvor der færdes mange stofmisbrugere).

I nogle tilfælde (blandt andet bofæller og seksualpartnere til personer med kronisk hepatitis B, stofmisbrugere og børn i institutioner) er der tilbud om gratis vaccination, og i nogle tilfælde gives en kombineret vaccine mod såvel hepatitis B som hepatitis A. Spørg din læge, hvis du tilhører en gruppe, hvor man bør overveje vaccination.

Hvad kan man selv gøre hvis man har hepatitis B?

  • sørge for at beskytte sin familie og seksualpartnere mod smitte. Allerbedst ved at disse bliver vaccinerede.

  • lade helt være med at drikke alkohol, hvis der er tegn på aktiv leverbetændelse i blodprøver.

  • under alle omstændigheder undgå daglig alkoholindtagelse , hvis man har kronisk hepatitis B.

  • hvis man har kronisk hepatitis - lade sin læge undersøge sig med regelmæssige mellemrum (for eksempel en gang om året).

  • spise en sund og varieret kost.

Hvordan stiller lægen diagnosen hepatitis B?

Lægen stiller diagnosen ved at påvise hepatitis B virus bestanddele eller antistoffer mod hepatitis B virus i en blodprøve . I blodprøven kan man påvise flere forskellige virusbestanddele. Alle patienter med kronisk infektion har den del af virus, der kaldes HBsAg, i blodet. De personer, der også har virusbestanddelen HBeAg i blodet, er mest smitsomme, og de har på lang sigt større risiko for at få komplikationer til infektionen. Man kan også måle mængden af virus (HBV DNA). Høj mængde betyder høj smitsomhed.

Sygdommens sværhedsgrad kan vurderes ud fra de såkaldte 'levertal', en blodprøve, der viser, i hvor høj grad virus påvirker leveren. Ved kronisk hepatitis B kan sygdommens sværhedsgrad bedst vurderes ved at undersøge en vævsprøve fra leveren.

Hvordan behandles hepatitis B?

Der findes ingen specifik medicinsk behandling af akut hepatitis B.

Kronisk hepatitis B med tegn på aktiv sygdom i blodprøver og vævsprøver fra leveren, kan behandles med et såkaldt langtidsvirkende interferon, der kan styrke kroppens forsvar mod virus-infektioner, givet som indsprøjtninger eller ved tabletter (lægemidlerne adefovir, lamivudin, entecavir, tenofovir eller telbivudin). Det er dog et begrænset antal der behandles med succes. Behandlingsvarigheden er typisk fra et til fire år, men i nogle tilfælde er der behov for livslang behandling. Det er endnu uafklaret, hvilken behandling der er bedst, men to af stofferne, ( entecavir og tenofovir) synes at foretrække, da virussen sjældent udvikler modstandsdygtighed (resistens) mod disse to lægemidler. Det vides ikke, om det er en fordel at give behandling med flere lægemidler samtidig.

Udsigt for fremtiden

De fleste patienter med akut hepatitis B bliver fuldstændig raske i løbet af fire til seks uger. Meget få patienter, omkring én ud af 300, udvikler leversvigt i forbindelse med den akutte hepatitis og er i risiko for at dø af sygdommen.

Infektionen bliver kronisk hos en ud af 20 voksne og langt hyppigere hos nyfødte, der smittes af deres mødre. De alvorligste komplikationer til kronisk hepatitis B er skrumpelever og i sjældne tilfælde leverkræft .

Læs mere om REJSESYGDOMME

Sidst opdateret: 25.03.2015

Medicin som kan anvendes