Hvad er hjertesvigt?
Hjertets opgave er at pumpe blodet, som indeholder ilt og
næringsstoffer, rundt i kroppen, så alle organer og muskler forsynes med den
nødvendige energi. Venstre hjertehalvdel pumper det iltede blod fra lungerne ud
til organer og muskler. Højre hjertehalvdel pumper det af-iltede blod, der
kommer tilbage fra organer og muskler, ind gennem lungerne. Ved hjertesvigt er
hjertets evne til at pumpe utilstrækkelig i forhold til kroppens
krav.
Hvis venstre hjertehalvdel svigter, vil blodet ophobes i
lungerne, og man får væskeophobning i lungerne (lungestase). Hvis højre
hjertehalvdel svigter, vil blodet ophobes i kroppen, og man får væskeophobning
i vævene (benene og indre organer, for eksempel leveren).
|
Hvorfor får man hjertesvigt?
Hjertesvigt kan udløses af en lang række sygdomme og tilstande,
for eksempel:
|
Hvordan føles hjertesvigt?
Venstresidigt hjertesvigt: Venstresidigt
hjertesvigt med lungestase giver hovedsageligt åndenød og deraf følgende nedsat
funktionsniveau. Ved lette grader opleves åndenøden kun ved anstrengelse. I
sværere tilfælde kan man også få åndenød i hvile. Der kan være kronisk tør
hoste, især i liggende stilling.
Hvis situationen forværres, kan man pludseligt få voldsom
åndenød med skummende hoste (lungeødem).
Højresidigt hjertesvigt: Højresidigt
hjertesvigt kan medføre hævelse af benene (ødem). Hævelsen kan give tynd og
skrøbelig hud på skinnebenene, fordi presset inde fra vævet bliver for stort.
Man kan udvikle udslet (staseeksem), der kan kompliceres af sår, som ikke vil
hele (venøse bensår). Højresidigt hjertesvigt kan også give væskeansamling i
organerne i bughulen, især i leveren. Organerne svulmer op og maveomfanget
øges. Der kan også komme fri væske i bughulen (ascites).
Hvis situationen forværres, kan man få udbredte hævelser i ben,
mave og pung, ligesom leverens funktion kan blive påvirket.
|
Hvad kan man selv gøre?
-
Undgå rygning.
-
Undgå overvægt.
-
Motionere regelmæssigt.
-
Spise en sund og fedtfattig kost.
-
Har man en sygdom, der kan forårsage hjertesvigt, er det
vigtigt, at den behandles ordentligt. Så er risikoen for at udvikle hjertesvigt
meget mindre.
-
Huske at tage den medicin, lægen har ordineret.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen hjertesvigt?
Diagnosen stilles som hovedregel på baggrund af sygehistorien
kombineret med en undersøgelse, der vil kunne afsløre for eksempel væske i
lungerne, hævede ben eller opsvulmede indre organer. For at fastslå omfanget af
hjertesvigtet, kan lægen tage røntgenbilleder af brystkassen og et
hjertekardiogram (elektrokardiogram, EKG).
En ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) afslører
ofte årsagen til hjertesvigt. Der kan være behov for yderligere undersøgelser
som for eksempel arbejdstest, undersøgelse af kranspulsårene (angiografi),
undersøgelse af trykforholdene i hjertet (hjertekateterisation) eller
båndoptagelse af hjerterytmen (Holter monitorering).
|
Udsigt for fremtiden
Hjertesvigt er en fremadskridende sygdom, hvis den udløsende
årsag ikke kan kureres effektivt. Ubehandlet kan hjertesvigt medføre døden.
Ofte kan en effektiv medicinsk behandling dog bremse sygdommen og forbedre
livskvaliteten betydeligt.
|
Hvordan behandles hjertesvigt?
Lægen kan:
-
Behandle den udløsende årsag, hvis den kendes.
-
Hjælpe med at mindske risikofaktorerne, som for eksempel
rygning.
-
Undersøge yderligere, eller henvise til undersøgelser andre
steder for at finde frem til den udløsende årsag til hjertesvigtet.
-
Tilbyde medicinsk eller pacemakerbehandling.
|
Hvilken medicin anvendes?
Vanddrivende midler (diuretika): Disse midler
hjælper kroppen af med overflødig væske og salt. Belastningen i blodkarrene
nedsættes. Ofte er der tilsat saltet kalium, da nyrerne udskiller forholdsvis
meget kalium, når man behandles med vanddrivende medicin. Alternativt kan man
være nødt til at tage kaliumtabletter ved siden af.
ACE-hæmmere: Disse midler hæmmer dannelsen af
et hormon, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Derved aflastes
hjertet, fordi det nu skal pumpe blodet ud mod en mindre modstand end
før.
Angiotensin II receptor antagonister: Disse
midler hæmmer et andet hormon, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Et
fald i karrenes modstand resulterer i, at hjertet aflastes.
Beta-blokkere: Forskellige betablokkere har en
virkning på hjertesvigt. De kan forbedre hjertes arbejdsevne og pumpefuktion,
dog ofte først efter en kortere tilvænningsperiode. Det er en specialistopgave
at behandle hjertesvigt med betablokkere.
Digoxin: Digoxin virker styrkende på selve
hjertemuskelen, så hjertet får bedre evne til at pumpe blodet rund. Dette
gælder især, hvis man samtidigt har uregelmæssig hjerterytme.
Spironolakton: Dette middel hæmmer et hormon,
der normalt er med til at holde væske tilbage i kroppen og virker dermed let
vanddrivende
|
Pacemakerbehandling:
I visse tilfælde kan hjertesvigt behandles med en særlig
pacemaker (biventrikulær pacemaker). Om en given patient kunne være kandidat
til denne behandling afhænger af en kombination af patientens symptomer, og
fundene ved både hjertekardiogram (EKG) og ekkokardiografi. Den biventrikulære
pacemaker kan få et hjerte, der rokker meget (er dyssynchront) til at slå mere
ensartet igen. Dette medfører ofte færre symptomer og kan nedsætte risikoen for
indlæggelser på sygehuset pga hjertesvigt.
|
Læs mere om HJERTE OG BLOD
|
|
