Annonce
Impotens
Impotens (Erektil dysfunktion)
Af Betina Nørby, ledende overlæge og Poul Chr. Frimodt-Møller, overlæge

Hvad er impotens (erektil dysfunktion)?

Impotens (erektil dysfunktion) er en manglende evne til at opnå eller vedligeholde en rejsning, der gør det muligt at gennemføre et tilfredsstillende samleje.

Risikoen for erektil dysfunktion øges med alderen. Tilstanden ses hos cirka 30 procent af mænd i 65-års alderen, mens forekomsten blandt mænd i 40-års alderen er 5-10 procent. Let nedsættelse af evnen til at opnå eller vedligeholde rejsningen ses hyppigere, og langt mere almindeligt er det, at mænd i perioder oplever at have problemer med at opnå rejsning.

Der er god grund til at søge læge, hvis man vedvarende har problemer med at opnå rejsning, da rejsningsproblemerne ofte kan afhjælpes enten ved medicinsk behandling, sexologisk rådgivning, hjælpemidler eller ved kirurgisk behandling.

Erektil dysfunktion kan være et symptom på en bagvedliggende måske uopdaget sygdom, som bør behandles. Af fysiske årsager er hjertekarsygdomme det mest almindelige. Åreforkalkningen er her en vigtig faktor.

Hvorfor udvikler man impotens?

Rejsningen (erektionen) er resultatet af et indviklet samspil mellem nervesystemet, blodkarsystemet, hormonbalancen og psyken. Rejsningsproblemer kan derfor opstå som følge af en lang række sygdomme. Ofte spiller flere faktorer ind på én gang.

Annonce
    Fysiske årsager

    Sygdomme i blodkarrerne er den hyppigst forekommende fysiske årsag. Det drejer sig primært om åreforsnævring. Mænd med hjertekarsygdomme samt forhøjet blodtryk har derfor øget risiko for at udvikle impotens. Vigtigt at bemærke er det, at rygning er den væsentligste risikofaktor for at udvikle åreforkalkning, som man selv kan gøre noget ved.

    Undersøgelser har vist, at forekomsten af erektil dysfunktion blandt patienter med hjertesygdomme er mere end fordoblet i den undergruppe af patienter, der samtidigt ryger.

    Diabetes kan også give rejsningsproblemer. Undersøgelser har vist at cirka 50 procent af mænd med sukkersyge udvikler erektil dysfunktion inden 10 år efter, at sukkersygen blev konstateret. Nogle gange opdages sygdommen først ved, at manden klager over problemer med rejsningen.

    Sygdomme i nervesystemet som for eksempel blodprop i hjernen, parkinsonisme, dissemineret sklerose og rygmarvsskader medfører også ofte erektil dysfunktion.

    Erektil dysfunktion kan ligeledes opstå efter visse operationer - blandt andet operationer på blærehalskirtlen og på endetarmen, men også hos den ældre mand efter alle større operationer uanset hvilke. Samt efter skader i det lille bækken og ved visse sygdomme i selve penis. Endelig kan erektionsevnen påvirkes af alkohol samt af en lang række medikamenter.

    Psykiske årsager

    Problemer, såsom konflikter i parforholdet, for eksempel jalousi, ulyst til partneren, usikkerhed, præstationsangst mm. kan påvirke evnen til at opnå rejsning. Erektil dysfunktion ses også hyppigt i forbindelse med depressioner.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen vil først forsøge at klarlægge hvilke problemer med seksualfunktionen, der er tale om, og hvor omfattende de er. Lægen vil derfor som regel spørge meget detaljeret til seksualfunktionen og til parforholdet. Ligeledes udspørger lægen om almene sygdomsforhold og om, hvad man tager af medicin - det gælder også håndkøbsmedicin.

Lægen foretager en fokuseret undersøgelse, som retter sig mod at finde en eventuel behandlingskrævende bagvedliggende årsag til rejsningsproblemerne. Dette inkluderer blandet andet en undersøgelse af mandens kønsorganer, måling af blodtrykket, undersøgelse af kredsløbsforhold, blod- eller urinprøve for at undersøge for sukkersyge.

Andre undersøgelser kan være nødvendige, hvis der er mistanke om specielle årsager til den erektile dysfunktion. Henvisning til speciallæge kan nogle gange være nødvendigt. Tidligere gennemførte man ofte en række specielle undersøgelser for at fastlægge årsagen til rejsningsproblemerne så præcist som muligt. Dette gøres langt sjældnere i dag, da man hos de fleste patienter med erektil dysfunktion – uanset årsagen hertil – initialt vil forsøge tabletbehandling, såfremt behandling er nødvendig.

Hvordan behandles impotens?

Hvis lægen konstaterer en bagvedliggende sygdom, der øger risikoen for erektil dysfunktion, er det vigtigt at sygdommen behandles. Indtages medicin, der kan forårsage erektil dysfunktion, kan lægen eventuelt forsøge at skifte til et andet medikament, hvilket kan det være tilstrækkeligt hos nogle. Rådgivning omkring ændring af livsstilsfaktorer (primært rygning) er vigtig.

Herudover vil det hos mange være nødvendigt at iværksætte behandling, der mere direkte er rettet mod den erektile dysfunktion. De enkelte behandlinger har forskellige fordele og ulemper og valg af behandling foretages i samråd mellem læge og patienten. Mandens partner involveres ofte i undersøgelses- og behandlingsforløbet.

I dag anses tabletbehandling, mekaniske hjælpemidler og eventuel rådgivning som førstevalgsbehandlinger, idet disse behandlinger er effektive hos en stor del af patienterne. De er desuden behæftet med en relativ lille risiko for bivirkninger og acceptable for patienten at anvende.

Lokalbehandling af penis (lokalt applicerede medikamenter) anvendes primært til patienter, hvor førstevalgsbehandlingerne svigter. Endelig anvendes operative metoder stort set kun, når al anden behandling har vist sig ineffektiv.

    Medicinsk behandling

    Tabletbehandling:

    Viagra (Sildenafil) og Levitra (Vardenafil): Behandlingen har dokumenteret effekt hos en stor del af patienterne. Hvor effektiv behandlingen er afhænger af, hvilken tilgrundliggende årsag til den erektile dysfunktion der er tale om. Undersøgelser har dog vist at sildenafil og vardenafil har gavnlig effekt ved de fleste former for erektil dysfunktion. Præparatet tages cirka en time før forventet seksuel aktivitet. Bivirkninger kan forekomme.

    Cialis (Tadalafil): Præparatet blev tilgængeligt i 2003 og ligner i dets virkning Viagra og Levitra. Men mens disse virker i op til fem timer efter indtagelsen, er virkningstiden for Cialis op til 36 timer.

    Lokalbehandling:

    Injektionsbehandling (indsprøjtning): Patienten oplæres i at indsprøjte et stof i penis, der fremkalder rejsning. Behandlingen er effektiv hos en stor del af patienterne. Indsprøjtningen foretages cirka 10 minutter før ønsket seksuel aktivitet, og rejsningen holder sig gennemsnitligt i én til to timer. Forskellige præparater anvendes. Bivirkninger kan forekomme.

    Muse (Alprostadil): Der er tale om en stift/pille, der ved hjælp af en applikator oplægges i urinrøret. Det aktive stof ’vandrer’ fra urinrøret til svulmelegemet i penis, hvormed rejsning fremkaldes. Behandlingen har dokumenteret effekt hos en del af patienterne. Virkningen indtræder efter 5-10 minutter. Bivirkninger kan forekomme.

    Som noget helt nyt viser det sig, at nogle mænd kan have stor gavn af lokal chokbehandling mod svulmelegemerne. Denne behandling er så ny, at den (endnu) kun foretages få steder i Danmark, men hvis de første resultater viser sig at være holdbare, vil behandlingen givetvis blive indført i hver region.

    Mekaniske hjælpemidler

    Pubesring: En gummiring, der anbringes om roden af penis. Er særligt anvendelig til mænd, der har besvær ved at vedligeholde rejsning i tilstrækkelig lang tid.

    Vakumpumpe: En tætsluttende cylinder, hvori der kan skabes undertryk, anbringes omkring penis. Når stivhed er opnået, påsættes en ring om penis, hvorved rejsningen vedligeholdes. Bivirkninger kan forekomme.

    Sexologisk rådgivning

    Vil i en eller anden form være nødvendig hos de fleste patienter/par. Rådgivningen kan foregå enten hos den læge, man primært ser, eller hos en sexolog. Sexologisk /psykologisk rådgivning alene kan ved nogle former for psykogen impotens være tilstrækkelig behandling, mens rådgivningen i andre tilfælde kan foregå sideløbende med andre behandlingsformer.

    Operativ behandling

    Det drejer sig overvejende om indsættelse af en protese i penis, hvormed at en rejsning forekommer mekanisk på grund af den indsatte protese. Der findes flere forskellige typer. Behandlingen anvendes som sidste udvej og først, når alle andre muligheder er prøvede.

Læs mere om SEKSUALITET


Sidst opdateret: 23.04.2014










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

[an error occurred while processing this directive]
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark