 | |
| Impotens (Erektil dysfunktion) |
|
|
|
Hvad er impotens (erektil dysfunktion)?
Impotens (erektil dysfunktion) er en manglende evne til at opnå
eller vedligeholde en rejsning, der gør det muligt at gennemføre et
tilfredsstillende samleje.
Risikoen for erektil dysfunktion øges med alderen. Tilstanden
ses hos cirka 30 procent af mænd i 65-års alderen, mens forekomsten blandt mænd
i 40-års alderen er 5-10 procent. Let nedsættelse af evnen til at opnå eller
vedligeholde rejsningen ses hyppigere, og langt mere almindeligt er det, at
mænd i perioder oplever at have problemer med at opnå rejsning.
Der er god grund til at søge læge, hvis man vedvarende har
problemer med at opnå rejsning, da rejsningsproblemerne ofte kan afhjælpes
enten ved medicinsk behandling, sexologisk rådgivning, hjælpemidler eller ved
kirurgisk behandling.
Erektil dysfunktion kan være et symptom på en bagvedliggende
måske uopdaget sygdom, som bør behandles. Af fysiske årsager er
hjertekarsygdomme det mest almindelige. Åreforkalkningen er her en vigtig
faktor.
|
Hvorfor udvikler man impotens?
Rejsningen (erektionen) er resultatet af et indviklet samspil
mellem nervesystemet, blodkarsystemet, hormonbalancen og psyken.
Rejsningsproblemer kan derfor opstå som følge af en lang række sygdomme. Ofte
spiller flere faktorer ind på én gang.
Fysiske årsager
Sygdomme i blodkarrerne er den hyppigst forekommende fysiske
årsag. Det drejer sig primært om
åreforsnævring. Mænd med
hjertekarsygdomme samt
forhøjet blodtryk har
derfor øget risiko for at udvikle impotens. Vigtigt at bemærke er det, at
rygning er den
væsentligste risikofaktor for at udvikle åreforkalkning, som man selv kan gøre
noget ved.
Undersøgelser har vist, at forekomsten af erektil dysfunktion
blandt patienter med hjertesygdomme er mere end fordoblet i den undergruppe af
patienter, der samtidigt ryger.
Diabetes kan også give
rejsningsproblemer. Undersøgelser har vist at cirka 50 procent af mænd med
sukkersyge udvikler erektil dysfunktion inden 10 år efter, at sukkersygen blev
konstateret. Nogle gange opdages sygdommen først ved, at manden klager over
problemer med rejsningen.
Sygdomme i nervesystemet som for eksempel
blodprop i hjernen, parkinsonisme,
dissemineret sklerose og rygmarvsskader medfører også ofte erektil
dysfunktion.
Erektil dysfunktion kan ligeledes opstå efter visse
operationer - blandt andet operationer på blærehalskirtlen og på endetarmen -
efter skader i det lille bækken og ved visse sygdomme i selve penis. Endelig
kan erektionsevnen påvirkes af alkohol samt af en lang række
medikamenter.
Psykiske årsager
Problemer, såsom konflikter i parforholdet, for eksempel
jalousi, ulyst til partneren, usikkerhed, præstationsangst mm. kan påvirke
evnen til at opnå rejsning. Erektil dysfunktion ses også hyppigt i forbindelse
med
depressioner.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Lægen vil først forsøge at klarlægge hvilke problemer med
seksualfunktionen, der er tale om, og hvor omfattende de er. Lægen vil derfor
som regel spørge meget detaljeret til seksualfunktionen og til parforholdet.
Ligeledes udspørger lægen om almene sygdomsforhold og om, hvad man tager af
medicin - det gælder også håndkøbsmedicin.
Lægen foretager en fokuseret undersøgelse, som retter sig mod at
finde en eventuel behandlingskrævende bagvedliggende årsag til
rejsningsproblemerne. Dette inkluderer blandet andet en undersøgelse af mandens
kønsorganer,
måling af blodtrykket, undersøgelse
af kredsløbsforhold,
blod- eller
urinprøve for at undersøge for
sukkersyge.
Andre undersøgelser kan være nødvendige, hvis der er mistanke om
specielle årsager til den erektile dysfunktion. Henvisning til speciallæge kan
nogle gange være nødvendigt. Tidligere gennemførte man ofte en række specielle
undersøgelser for at fastlægge årsagen til rejsningsproblemerne så præcist som
muligt. Dette gøres langt sjældnere i dag, da man hos de fleste patienter med
erektil dysfunktion – uanset årsagen hertil – initialt vil forsøge
tabletbehandling, såfremt behandling er nødvendig.
|
Hvordan behandles impotens?
Hvis lægen konstaterer en bagvedliggende sygdom, der øger
risikoen for erektil dysfunktion, er det vigtigt at sygdommen behandles.
Indtages medicin, der kan forårsage erektil dysfunktion, kan lægen eventuelt
forsøge at skifte til et andet medikament, hvilket kan det være tilstrækkeligt
hos nogle. Rådgivning omkring ændring af livsstilsfaktorer (primært rygning) er
vigtig.
Herudover vil det hos mange være nødvendigt at iværksætte
behandling, der mere direkte er rettet mod den erektile dysfunktion. De enkelte
behandlinger har forskellige fordele og ulemper og valg af behandling foretages
i samråd mellem læge og patienten. Mandens partner involveres ofte i
undersøgelses- og behandlingsforløbet.
I dag anses tabletbehandling, mekaniske hjælpemidler og eventuel
rådgivning som førstevalgsbehandlinger, idet disse behandlinger er effektive
hos en stor del af patienterne. De er desuden behæftet med en relativ lille
risiko for bivirkninger og acceptable for patienten at anvende.
Lokalbehandling af penis (lokalt applicerede medikamenter)
anvendes primært til patienter, hvor førstevalgsbehandlingerne svigter. Endelig
anvendes operative metoder stort set kun, når al anden behandling har vist sig
ineffektiv.
Medicinsk behandling
Tabletbehandling
Viagra (Sildenafil) og
Levitra (Vardenafil): Behandlingen har dokumenteret
effekt hos en stor del af patienterne. Hvor effektiv behandlingen er afhænger
af, hvilken tilgrundliggende årsag til den erektile dysfunktion der er tale om.
Undersøgelser har dog vist at sildenafil og vardenafil har gavnlig effekt ved
de fleste former for erektil dysfunktion. Præparatet tages cirka en time før
forventet seksuel aktivitet. Bivirkninger kan forekomme.
Cialis (Tadalafil): Præparatet blev tilgængeligt i
2003 og ligner i dets virkning Viagra og Levitra. Men mens disse virker i op
til fem timer efter indtagelsen, er virkningstiden for Cialis op til 36
timer.
Uprima (Apomorfin SL): Præparatet er blevet
kommercielt tilgængeligt i juli 2001 og er således relativt nyt. De foreløbige
undersøgelser er lovende, i det behandlingen har vist sig effektiv hos en stor
del af patienterne. Behandlingen har gavnlig effekt ved flere forskellige
former for erektil dysfunktion, men dokumentation af effekten hos visse
undergrupper af patienter mangler dog endnu. Præparatet tages cirka 20 minutter
før forventet seksuel aktivitet. Bivirkninger kan forekomme.
Virigen: Hed tidligere Yohimbin. Virkningen af præparatet
synes meget varierende. Enkelte studier har dog vist en effekt af behandlingen
hos 25-50 procent af mændene. Præparatet kan tages i kure på cirka seks uger.
Bivirkninger kan forekomme.
Lokalbehandling
Injektionsbehandling (indsprøjtning): Patienten oplæres i at
indsprøjte et stof i penis, der fremkalder rejsning. Behandlingen er effektiv
hos en stor del af patienterne. Indsprøjtningen foretages cirka 10 minutter før
ønsket seksuel aktivitet, og rejsningen holder sig gennemsnitligt i én til to
timer. Forskellige præparater anvendes. Bivirkninger kan forekomme.
Muse (Alprostadil): Der er tale om en stift/pille, der ved
hjælp af en applikator oplægges i urinrøret. Det aktive stof ’vandrer’ fra
urinrøret til svulmelegemet i penis, hvormed rejsning fremkaldes. Behandlingen
har dokumenteret effekt hos en del af patienterne. Virkningen indtræder efter
5-10 minutter. Bivirkninger kan forekomme.
Mekaniske hjælpemidler
Pubesring: En gummiring, der anbringes om roden af penis. Er
særligt anvendelig til mænd, der har besvær ved at vedligeholde rejsning i
tilstrækkelig lang tid.
Vakumpumpe: En tætsluttende cylinder, hvori der kan skabes
undertryk, anbringes omkring penis. Når stivhed er opnået, påsættes en ring om
penis, hvorved rejsningen vedligeholdes. Bivirkninger kan
forekomme.
Sexologisk rådgivning
Vil i en eller anden form være nødvendig hos de fleste
patienter/par. Rådgivningen kan foregå enten hos den læge, man primært ser,
eller hos en sexolog. Sexologisk /psykologisk rådgivning alene kan ved nogle
former for psykogen impotens være tilstrækkelig behandling, mens rådgivningen i
andre tilfælde kan foregå sideløbende med andre behandlingsformer.
Operativ behandling
Det drejer sig overvejende om indsættelse af en
protese i penis, hvormed at en
rejsning forekommer mekanisk på grund af den indsatte protese. Der findes flere
forskellige typer. Behandlingen anvendes som regel først, når andre metoder er
mislykket.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod impotens
|
|
|
Sidst opdateret: 04.07.2005
|
| |
|
For lavt stofskifte?? 
