 | |
| Behandling af leddegigt (reumatoid arthritis) |
|
|
Opdateret af Henrik Skjødt, speciallæge
i gigtsygdomme, Gigtforeningen
|
Hvorfor behandle leddegigt?
Leddegigt er en vanskelig sygdom, som i værste fald kan
invalidere mennesker og medføre et liv med kronisk smerte.
Heldigvis kan man gøre meget ved hjælp af behandlingen.
Sygdommen kan ikke helbredes, men symptomerne kan dæmpes og
bevægelsesfunktionen bevares, så også et godt liv kan bevares.
|
Hvordan behandles leddegigt?
Leddegigt behandles på tværs af de faglige grænser med
deltagelse af reumatolog, reumakirurg, fysio-ergoterapeut, sygeplejerske,
socialrådgiver og eventuelt en psykolog.
Behandlingen har følgende elementer:
-
Behandling med medicin: Målet er dels at
dæmpe betændelsesaktiviteten og dels at nedsætte smerterne.
-
Fysio- og ergoterapeutbehandling: Det foregår
med henblik på at bevare ledfunktion og muskelstyrke.
-
Information og rådgivning : Det kan være i
form af gigtskoler.
-
Sociale foranstaltninger : For eksempel
studie- og erhvervsvejledning, revalidering, eventuel førtidspension.
Kirurgisk behandling af leddeformiteter kan også komme på tale.
Det omfatter :
 |
|
DEBAT
Lider du af en leddegigt, har du brug for et godt råd til at
tackle det?
I Netdoktors debatter kan du udveksle erfaringer og gode råd
med andre brugere.
|
|
|
-
Kirurgisk fjernelse af betændt ledhinde
(synovektomi).
-
Korrektion af fejlstillinger.
-
Stivgøringsoperation.
-
Udskiftning af led (alloplastik).
Sygdommen kan ikke helbredes, men ved at benytte sig af disse
behandlingsprincipper enkeltvist og ved behandling på tværs af de forskellige
faggrænser, er det muligt at bremse eller forsinke sygdommens udvikling og
dermed mindske de menneskelige og økonomiske omkostninger.
|
Hvornår skal man søge læge?
Man skal kontakte lægen, hvis der opstår nye eller uventede
symptomer. Lægen kan afgøre, om der er tale om aktivitet i leddegigten, om der
er kommet andre problemer til sygdommen, eller om der er tale om en helt anden
sygdom. Forværres symptomerne, bør man også kontakte sin læge for eventuelt at
få tilpasset behandlingen til de nye forhold.
|
Hvad kan man selv gøre, har motion og kost en
betydning?
-
Mennesker med leddegigt er ofte mere trætte end sædvanligt. Det
er derfor vigtigt at indlægge hvilepauser i dagens programmer, og at man ikke
påtager sig større opgaver, end man kan klare.
-
Sørg for at holde hvilepauser.
-
Faste medfører lindring af gigtsymptomerne. Derimod er der
ingen holdepunkter for, at specielt udformede diæter har en gunstig indflydelse
på gigten eller dens forløb. Generelt anbefales en almindelig god varieret
kost, hvor der tilføjes en vitaminpille.
-
Der er gode holdepunkter for, at lempelig konditionstræning
bedrer patienternes almenbefindende. Det kan foregå på holdbasis, og selve
træningen kan også foregå i varmtvandsbassin.
-
En motion, der tager hensyn til tilstanden, øger ikke risikoen
for ledskader.
|
Hvilken medicin bruger man?
Der er mange medikamenter til rådighed ved behandling af
leddegigt. De virker meget forskelligt og skal dække en række forskellige mål i
behandlingen. Den medicinske behandling har til formål at:
-
dæmpe symptomer (for eksempel smerter)
-
undertrykke sygdomsaktivitet (regulere immunsystemet)
-
behandle følger af organskader (eksempelvis af hjertesvigt og
forhøjet blodtryk)
-
at behandle andre sygdomme (komplikationer som for eksempel
infektioner)
|
Smertestillende midler (analgetika):
De virksomme stoffer er midler som paracetamol (Pamol, Panodil),
kodein og tramadol (Dolol). Stofferne findes i mange forskellige præparater med
forskellige handelsnavne.
|
Milde gigtmidler ikke-hormonmidler mod smerter og hævelser,
NSAID):
Disse stoffer virker smertestillende ved at dæmpe betændelsen.
Samtidig er de febernedsættende. Der er indregistreret mere end 60 forskellige
af den type præparater i Danmark. Fælles for dem er, at de er i stand til
hurtigt at hæmme dannelsen af visse betændelsesfremkaldende signalstoffer i de
angrebne led. Anvendelse NSAID-præparater indebærer risiko for maveblødning på
grund af slimhinderifter eller sår. Denne risiko kan nedsættes ved samtidig
behandling med mavesyresænkende lægemidler som for eksempel tbl. omeprazol.
|
Langsomtvirkende gigtmidler
Dette er en gruppe lægemidler af vidt forskellig kemisk karakter
med den fælles egenskab, at de efter uger eller få måneder kan bringe
gigtbetændelsen under kontrol hos 50-70 procent af patienterne.
De hyppigst anvendte lægemidler i denne gruppe er Methotrexat og
Salazopyrin. Valg af behandling afhænger af, hvor udbredt sygdommen er, om der
er udsigt til, at symptomerne vil kunne svinde, eventuel forekomst af andre
sygdomme og patientens accept af behandlingen.
|
Binyrebarkhormoner
Har en hurtigt smertestillende og betændelsesdæmpende virkning.
Hyppigst anvendes prednisolon i tabletform, der er velegnet til behandling,
indtil de langsomtvirkende gigtmidler begynder at virke. Binyrebarkhormon kan
også indsprøjtes i led, seneskeder og slimsække, der er sæde for langvarig
betændelse.
|
Biologiske antireumatika
De seneste års øgede kendskab til sygdomsmekanismerne ved
leddegigt har gjort det muligt at udvikle lægemidler, der er specifikt rettet
imod betændelsesfremmende celler eller signalstoffer.
Disse lægemidler omfatter stoffer rettet mod TNF-alfa (tumor
nekrose faktor alfa): Remicade, Humira (antistoffer) og Enbrel, samt et stof
rettet mod IL-1 (interleukin-1): Kineret. Desuden anvendes stofferne Rituximab
(rettet mod B-lymfocytter) og Orencia (rettet mod T-lymfocytter)
Denne gruppe lægemidler anvendes fortrinsvis i kombination med
Methotrexat og gives ved utilstrækkelig effekt at behandling med
langsomtvirkende gigtmidler og har medført en bedring hos ca 3/4 af disse
patienter.
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med dextropropoxyphen
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med kodein
Midler mod gigt
Svage smertestillende og feberdæmpende midler
Midler mod malaria der også anvendes mod gigt
Midler der hæmmer immunforsvaret
Midler der hæmmer immunforsvaret
Midler der hæmmer immunforsvaret
Midler der hæmmer immunforsvaret
Binyrebarkhormon
|
|
Original tekst af Peter Junker, professor, dr.med., speciallæge i gigtsygdomme
|
Sidst opdateret: 30.11.2007
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
