Annonce
Behandling af leddegigt (reumatoid arthritis)
Af Henrik Skjødt, speciallæge i gigtsygdomme, Gigtforeningen

Leddegigt er en inflammatorisk, autoimmun sygdom, der er kendetegnet ved, at et forskelligt antal, men ofte mange af kroppens led, bliver angrebet af en betændelseslignende tilstand. Det kan føre til, at de ramte led ødelægges.

Hvordan behandles leddegigt?

Leddegigt behandles på tværs af de faglige grænser med deltagelse af reumatolog, reumakirurg, fysio-ergoterapeut, sygeplejerske, socialrådgiver og eventuelt en psykolog.

Behandlingen har følgende elementer:

  • Behandling med medicin: Målet er dels at dæmpe betændelsesaktiviteten og dels at nedsætte smerterne. Læs mere om medicinsk behandling af leddegigt på Gigtforeningens hjemmeside.

  • Fysio- og ergoterapeutbehandling: Det foregår med henblik på at bevare ledfunktion og muskelstyrke.

  • Information og rådgivning: Gives af den behandlende reumatolog. Det kan være i form af gigtskoler.

  • Sociale foranstaltninger: For eksempel studie- og erhvervsvejledning, revalidering og eventuelt førtidspension. Læs mere om ikke-medicinsk behandling på Gigtforeningens hjemmeside.

Kirurgisk behandling af leddeformiteter kan også komme på tale. Det omfatter:

  • Kirurgisk fjernelse af betændt ledhinde (synovektomi).

  • Korrektion af fejlstillinger.

  • Stivgøringsoperation.

  • Udskiftning af led (alloplastik).

Sygdommen kan ikke helbredes, men ved at benytte sig af disse behandlingsprincipper enkeltvist og ved behandling på tværs af de forskellige faggrænser, er det muligt at bremse eller forsinke sygdommens udvikling og dermed forbedre livet for de mennesker, der er ramt af leddegigt.

Hvornår skal man søge læge?

Man skal kontakte lægen, hvis der opstår nye eller uventede symptomer. Lægen kan afgøre, om der er tale om aktivitet i leddegigten, om der er kommet andre problemer til sygdommen, eller om der er tale om en helt anden sygdom. Forværres symptomerne, bør man også kontakte sin læge for eventuelt at få tilpasset behandlingen til de nye forhold. Læs mere om symptomer på leddegigt på Gigtforeningens hjemmeside.

Hvad kan man selv gøre?

  • Indlæg hvilepauser i dagens program, og påtag dig ikke større opgaver, end du kan klare. Mennesker med leddegigt er ofte mere trætte end sædvanligt.

  • Sørg for at holde hvilepauser.

  • Faste medfører lindring af gigtsymptomerne. Derimod er der ikke noget, der tyder på, at specielle diæter har en gunstig indflydelse på gigten eller dens forløb. Generelt anbefales en almindelig god varieret kost, hvor der tilføjes en vitaminpille.

  • Der er meget der tyder på, at man føler et øget velbefindende ved at dyrke skånsom motion. Det kan foregå på holdbasis, og selve træningen kan også foregå i varmtvandsbassin.

  • Dyrk motion, der tager hensyn til tilstanden. Det øger ikke risikoen for ledskader.

Få flere gode råd om, hvad du selv kan gøre ved leddegigt på Gigtforeningens hjemmeside.

Hvilken medicin bruger man mod leddegigt?

Der er mange medikamenter til rådighed ved behandling af leddegigt. De virker meget forskelligt og skal dække en række forskellige mål i behandlingen. Den medicinske behandling har til formål at:

  • dæmpe symptomer (for eksempel smerter)

  • undertrykke sygdomsaktivitet (regulere immunsystemet)

  • behandle følger af organskader (eksempelvis af hjertesvigt og forhøjet blodtryk)

  • behandle andre sygdomme (komplikationer som for eksempel infektioner)

Smertestillende midler (analgetika):

De virksomme stoffer er midler som paracetamol, kodein og tramadol. Stofferne findes i mange forskellige præparater med forskellige handelsnavne.

Milde gigtmidler ikke-hormonmidler mod smerter og hævelser (NSAID):

Disse stoffer virker smertestillende ved at dæmpe betændelsen. Samtidig er de febernedsættende. Anvendelse af NSAID-præparater indebærer risiko for maveblødning på grund af slimhinderifter eller sår. Man kan nedsætte denne risiko ved samtidig behandling med mavesyresænkende lægemidler.

Læs mere om NSAID på Gigtforeningens hjemmeside.

Langsomtvirkende gigtmidler

Dette er en gruppe lægemidler af vidt forskellig kemisk karakter med den fælles egenskab, at de efter uger eller få måneder kan bringe gigtbetændelsen under kontrol hos 50-70 procent af patienterne.

De hyppigst anvendte lægemidler i denne gruppe er Methotrexat og Salazopyrin. Valg af behandling afhænger af, hvor udbredt sygdommen er, om der er udsigt til, at symptomerne vil kunne svinde, eventuel forekomst af andre sygdomme og patientens accept af behandlingen.

Læs mere om de langsomtvirkende gigtmidler på Gigtforeningens hjemmeside.

Binyrebarkhormoner

Binyrebarkhormoner har en hurtigt smertestillende og betændelsesdæmpende virkning. Hyppigt anvendes prednisolon i tabletform, indtil de langsomtvirkende gigtmidler begynder at virke. Binyrebarkhormon kan også med fordel indsprøjtes i led, seneskeder og slimsække, der er sæde for langvarig betændelse.

Læs mere om binyrebarkhormon på Gigtforeningens hjemmeside.

Biologiske antireumatika

De seneste års øgede kendskab til sygdomsmekanismerne ved leddegigt har gjort det muligt at udvikle lægemidler, der er specifikt rettet imod betændelsesfremmende celler eller signalstoffer.

Gruppen af biologiske lægemidler anvendes fortrinsvis i kombination med Methotrexat og gives ved utilstrækkelig effekt af behandling med langsomtvirkende gigtmidler

Læs mere om biologiske lægemidler på Gigtforeningens hjemmeside.

Mere information

Ønsker du yderligere oplysninger om leddegigt, henviser vi til Gigtforeningens hjemmeside, som indeholder flere detaljerede og uddybende oplysninger.

© Project Photos

Læs mere om GIGT


Sidst opdateret: 14.07.2014










Medicin som kan anvendes:

Midler mod gigt

Svage smertestillende og feberdæmpende midler

Midler mod malaria der også anvendes mod gigt

Midler der hæmmer immunforsvaret

Midler der hæmmer immunforsvaret

Midler der hæmmer immunforsvaret

Binyrebarkhormon

SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark