Annonce
Behandling af leddegigt (reumatoid arthritis)
Opdateret af Henrik Skjødt, speciallæge i gigtsygdomme, Gigtforeningen

Hvorfor behandle leddegigt?

Leddegigt er en vanskelig sygdom, som i værste fald kan invalidere mennesker og medføre et liv med kronisk smerte.

Heldigvis kan man gøre meget ved hjælp af behandling. Sygdommen kan ikke helbredes, men symptomerne kan dæmpes og bevægelsesfunktionen bevares, så også et godt liv kan bevares.

Hvordan behandles leddegigt?

Leddegigt behandles på tværs af de faglige grænser med deltagelse af reumatolog, reumakirurg, fysio-ergoterapeut, sygeplejerske, socialrådgiver og eventuelt en psykolog.

Behandlingen har følgende elementer:

  • Behandling med medicin: Målet er dels at dæmpe betændelsesaktiviteten og dels at nedsætte smerterne.

  • Fysio- og ergoterapeutbehandling: Det foregår med henblik på at bevare ledfunktion og muskelstyrke.

  • Information og rådgivning : Det kan være i form af gigtskoler.

  • Sociale foranstaltninger : For eksempel studie- og erhvervsvejledning, revalidering, eventuelt førtidspension.

Kirurgisk behandling af leddeformiteter kan også komme på tale. Det omfatter :

  • Kirurgisk fjernelse af betændt ledhinde (synovektomi).

  • Korrektion af fejlstillinger.

  • Stivgøringsoperation.

  • Udskiftning af led (alloplastik).

Sygdommen kan ikke helbredes, men ved at benytte sig af disse behandlingsprincipper enkeltvist og ved behandling på tværs af de forskellige faggrænser, er det muligt at bremse eller forsinke sygdommens udvikling og dermed mindske de menneskelige og økonomiske omkostninger.

Hvornår skal man søge læge?

Man skal kontakte lægen, hvis der opstår nye eller uventede symptomer. Lægen kan afgøre, om der er tale om aktivitet i leddegigten, om der er kommet andre problemer til sygdommen, eller om der er tale om en helt anden sygdom. Forværres symptomerne, bør man også kontakte sin læge for eventuelt at få tilpasset behandlingen til de nye forhold.

Hvad kan man selv gøre, har motion og kost en betydning?

  • Indlæg hvilepauser i dagens program, og påtag dig ikke større opgaver, end du kan klare. Mennesker med leddegigt er ofte mere trætte end sædvanligt.

  • Sørg for at holde hvilepauser.

  • Faste medfører lindring af gigtsymptomerne. Derimod er der ingen holdepunkter for, at specielt udformede diæter har en gunstig indflydelse på gigten eller dens forløb. Generelt anbefales en almindelig god varieret kost, hvor der tilføjes en vitaminpille.

  • Der er gode holdepunkter for, at lempelig konditionstræning bedrer patienternes almenbefindende. Det kan foregå på holdbasis, og selve træningen kan også foregå i varmtvandsbassin.

  • Dyrk motion, der tager hensyn til tilstanden. Det øger ikke risikoen for ledskader.

Hvilken medicin bruger man?

Der er mange medikamenter til rådighed ved behandling af leddegigt. De virker meget forskelligt og skal dække en række forskellige mål i behandlingen. Den medicinske behandling har til formål at:

  • dæmpe symptomer (for eksempel smerter)

  • undertrykke sygdomsaktivitet (regulere immunsystemet)

  • behandle følger af organskader (eksempelvis af hjertesvigt og forhøjet blodtryk)

  • behandle andre sygdomme (komplikationer som for eksempel infektioner)

Smertestillende midler (analgetika):

De virksomme stoffer er midler som paracetamol (Pamol, Panodil), kodein og tramadol (Dolol). Stofferne findes i mange forskellige præparater med forskellige handelsnavne.

Milde gigtmidler ikke-hormonmidler mod smerter og hævelser (NSAID):

Disse stoffer virker smertestillende ved at dæmpe betændelsen. Samtidig er de febernedsættende. Der er indregistreret mere end 60 forskellige af den type præparater i Danmark. Fælles for dem er, at de er i stand til hurtigt at hæmme dannelsen af visse betændelsesfremkaldende signalstoffer i de angrebne led. Anvendelse af NSAID-præparater indebærer risiko for maveblødning på grund af slimhinderifter eller sår. Denne risiko kan nedsættes ved samtidig behandling med mavesyresænkende lægemidler som for eksempel tbl. omeprazol.

Langsomtvirkende gigtmidler

Dette er en gruppe lægemidler af vidt forskellig kemisk karakter med den fælles egenskab, at de efter uger eller få måneder kan bringe gigtbetændelsen under kontrol hos 50-70 procent af patienterne.

De hyppigst anvendte lægemidler i denne gruppe er Methotrexat og Salazopyrin. Valg af behandling afhænger af, hvor udbredt sygdommen er, om der er udsigt til, at symptomerne vil kunne svinde, eventuel forekomst af andre sygdomme og patientens accept af behandlingen.

Binyrebarkhormoner

Har en hurtigt smertestillende og betændelsesdæmpende virkning. Hyppigt anvendes prednisolon i tabletform, indtil de langsomtvirkende gigtmidler begynder at virke. Binyrebarkhormon kan også med fordel indsprøjtes i led, seneskeder og slimsække, der er sæde for langvarig betændelse.

Biologiske antireumatika

De seneste års øgede kendskab til sygdomsmekanismerne ved leddegigt har gjort det muligt at udvikle lægemidler, der er specifikt rettet imod betændelsesfremmende celler eller signalstoffer.

Disse lægemidler omfatter stoffer rettet mod TNF-alfa (tumor nekrose faktor alfa): Remicade, Humira, Enbrel og Simponi. Desuden anvendes stofferne Rituximab (rettet mod B-lymfocytter), Roactemra (rettet mod IL-6) og Orencia (rettet mod T-lymfocytter).

Denne gruppe lægemidler anvendes fortrinsvis i kombination med Methotrexat og gives ved utilstrækkelig effekt af behandling med langsomtvirkende gigtmidler og har medført en bedring hos ca 3/4 af disse patienter.

Mere information

Ønsker du yderligere oplysninger om denne sygdom eller tilstand, henviser vi til Gigtforeningens side om leddegigt, som indeholder flere detaljerede og uddybende oplysninger.

© Project Photos

Læs mere om GIGT

Original tekst af Peter Junker, professor, dr.med., speciallæge i gigtsygdomme

Sidst opdateret: 04.05.2011










Medicin som kan anvendes:

Midler mod gigt

Svage smertestillende og feberdæmpende midler

Midler mod malaria der også anvendes mod gigt

Midler der hæmmer immunforsvaret

Midler der hæmmer immunforsvaret

Midler der hæmmer immunforsvaret

Binyrebarkhormon

SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark