 | |
Opdateret af Steen M. ph.d. Rønborg, praktiserende speciallæge i
intern medicin, medicinsk allergologi og medicinske lungesygdomme
|
Hvad er nældefeber?
Nældefeber er en almindelig hudsygdom, som rammer 15-20 procent af den danske befolkning på et eller andet tidspunkt i livet.
|
Hvad er symptomerne på nældefeber?
Nældefeber er et hævet blegrødt til rødt udslæt på huden. Det typiske udslæt ligner resultatet af kontakt med en større mængde brændenælder (heraf den latinske betegenelse for nældefeber - urtica - der betyder nælde på latin).
I sjældnere tilfælde opstår reaktionen dybere i hudens lag på områder, hvor huden er løsere bundet (læber, mund, tunge, svælg, øjenomgivelser og kønsorganer), og der opstår hævelser lokalt, et såkaldt Quincke ødem, eller Angioneurotisk ødem. Giver sådanne hævelser anledning til synke- eller vejrtrækningsbesvær, skal man straks opsøge vagtlæge eller skadestue.
|
Hvad fremkalder nældefeber i huden?
Udslættet fremkommer ved, at celler i huden udsondrer histamin, der forårsager utæthed i hudens små blodkar (hævelsen) og irriterer hudens nerveceller (kløen). Der undslipper røde blodlegemer fra blodkarrene, som ligeledes udvides (rødmen).
Nældefeber kan opstå på få minutter, og nælderne (de lokale hævelser med rødme omkring) kan flytte sig til andre steder på huden på minutter til timer. Det er også histamin, der giver kløen og rødmen ved myggestik og andre insektstik.
|
Hvad er årsagen til, at man får nældefeber ?
I langt de fleste tilfælde (cirka 90 procent) kan man ikke fastslå årsagen til nældefeber. Af de udløsende årsager til de resterende 10 procent - som kan fastslås, kan nævnes:
-
Infektioner (hyppigt hos småbørn)
-
Reaktioner på medicin: Ofte penicillin, andre antibiotika og svampemidler, gigtmidler (såkaldte NSAIDS præparater, Acetylsalicylholdige midler Kodimagnyl, TREO), stærkere smertestillende stoffer (morfin og morfinlignende præparater), blodtrykssænkende midler
-
Reaktioner på mad eller drikkevarer
-
Fysiske påvirkninger af huden (tryk, kulde, varme og sol)
-
Ved samtidig allergisk sygdom kan direkte kontakt med for eksempel græs eller pelsdyr give nældefeber
-
Stofskiftesygdomme eller andre systemsygdomme kan ligeledes være årsag til ofte tilbagevendende eller kroniske (tilfælde som varer over 4 uger) nældefeberanfald.
|
Hvad skal være opmærksom på ved nældefeber efter insektstik?
Allergi med reaktion på insektstik (bi eller hveps), hvor nældefeber opstår og breder sig over hele kroppen, og hvor reaktionen samtidigt medfører påvirkning af vejrtrækning eller almen befindende med nærbesvimelse eller besvimelse skal altid føre til lægekontakt straks.
|
Hvordan føles nældefeber ?
Kløen kan være udtalt, og kan genere både de daglige aktiviteter og søvn. Vedvarende eller tilbagevendende nældefeber kan give betydelig påvirkning af livskvaliteten, både af kosmetiske, men også af psykologiske grunde.
|
Hvordan undersøger man for nældefeber?
Oplever man vedvarende eller tilbagevendende anfald af nældefeber, bør man opsøge sin læge med henblik på en nærmere undersøgelse. Har man ikke udslæt på det tidspunkt, man opsøger lægen, kan det være en god idé at tage et billede af udslættet og vise det til lægen. Opstår der hævelser i mund eller svælg eller fører symptomerne til vejrtrækningsbesvær eller besvimelse/nærbesvimelse, skal man straks opsøge læge. Lægen kan efter at have hørt sygehistorien, vælge at teste for allergi med hudpriktest og/eller blodprøver RAST og eller HR test, eller viderehenvise til speciallæge (hudlæge eller allergolog) med specialviden på området.
Et enkeltstående tilfælde med nældefeber på et begrænset område af kroppen, hvor reaktionen forsvinder efter kort tid (timer til døgn), behøver ikke nødvendigvis at føre til lægekontakt.
|
Specielle former for kronisk (mere end 4 uger varende) eller tilbagevendende nældefeber
Dermografisme eller ”Skrivehud”
Dermografisme eller "skrivehud" en nælde feber, hvor der ved ridsen/kradsen i huden opstår lokal nældefeber.
Tryk-nældefeber
Tryk-nældefeber er en nældefeber, hvor huden reagerer under stramme elastikker, stropper, bukselinning og så videre.
Soludløst nældefeber
Denne form for nældefeber er sjælden. Den ses især på kinderne og i ansigtet, efter man har været udsat for sol.
Kolinerg nældefeber
Kolinerg nældefeber ses efter fysisk anstrengelse og giver ofte små stærkt kløende nælder på overkroppen.
Kontakt nældefeber
Kontakt nældefeber ses hos nogle allergikere, hvor huden har været i kontakt med for eksempel madvarer, pelsdyr, medikamenter, brændenælder eller brandmænd.
Kronisk autoimmunt urticaria
Kronisk autoimmunt urticaria er tilbagevendende episoder med nældefeber, hvor kroppen har dannet antistoffer mod sine egne allergiceller. Denne form for nældefeber kan undersøges med speciel blodprøve (HR test for kronisk urticaria – anti IgE).
Arveligt angioneurotisk ødem
Arveligt angioneurotisk ødem (Heriditært Angio Edema HAE) er en yderst sjælden, arvelig sygdom, hvor mangel på et enzym (C1-esterase inhibitor) kan medføre meget voldsomme tilbagevende hævelser. Der er kun cirka 100 kendte tilfælde i Danmark. Behandlingen er en specialist opgave. Diagnosen kan stilles ved en blodprøve, hvor mængden af C1-esterase inhibitor måles.
|
Hvordan behandles nældefeber?
Basis behandlingen er ”ikke døsende” antihistamin tabletter, der tager kløen og hævelserne. Rådfør med egen læge eller eventuelt apoteket, så der kan anvendes et præparat med mindst mulige bivirkninger og størst effekt. I sværere tilfælde kan lægen vælge at supplere med binyrebarkhormon i kortere eller længere perioder. Optræder der vedvarende og generende hævelser under anfaldene, kan speciallægen eller hospitalet efter nøjere undersøgelser vælge at supplere med andre behandlingsformer.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod allergi
|
|
Original tekst af Flemming Andersen, læge
|
Sidst opdateret: 22.04.2009
|
| |
|
Alt uændret m.h.t. delekærv... 
