 | |
Opdateret af Steen M. ph.d.
Rønborg, praktiserende speciallæge i intern
medicin, medicinsk allergologi og medicinske lungesygdomme
|
Hvad er nældefeber?
Nældefeber er en almindelig hudsygdom, som rammer 15-20 procent
af den danske befolkning på et eller andet tidspunkt i livet.
|
Hvad er symptomerne på nældefeber?
Nældefeber er et hævet bleg-rødt til rødt udslæt på huden. Det
typiske udslæt ligner resultatet af kontakt med en større mængde brændenælder
(heraf den latinske betegenelse for nældefeber - urtica - der betyder nælde på
latin).
I sjældnere tilfælde opstår reaktionen dybere i hudens lag på
områder, hvor huden er løsere bundet (læber, mund, tunge, svælg, øjenomgivelser
og kønsorganer), og der opstår hævelser lokalt, et såkaldt Quincke ødem, eller
Angioneurotisk ødem. Giver sådanne hævelser anledning til synke- eller
vejrtrækningsbesvær, skal man straks opsøge vagtlæge eller
skadestue.
|
Hvad fremkalder nældefeber i huden?
Udslættet fremkommer ved, at celler i huden udsondrer histamin,
der forårsager utæthed i hudens små blodkar (hævelsen) og irriterer hudens
nerveceller (kløen). Der undslipper røde blodlegemer fra blodkarrene, som
ligeledes udvides (rødmen).
Nældefeber kan opstå på få minutter, og nælderne (de lokale
hævelser med rødme omkring) kan flytte sig til andre steder på huden på
minutter til timer. Det er også histamin, der giver kløen og rødmen ved
myggestik og andre insektstik.
|
Hvad er årsagen til, at man får nældefeber ?
I langt de fleste tilfælde (cirka 90 procent) kan man ikke
fastslå årsagen til nældefeber. Af de udløsende årsager til de resterende 10
procent - som kan fastslås, kan nævnes:
-
Infektioner (hyppigt hos småbørn)
-
Reaktioner på medicin: Ofte penicillin, andre antibiotika og
svampemidler, gigtmidler (såkaldte NSAIDS præparater, Acetylsalicylholdige
midler Kodimagnyl, TREO), stærkere smertestillende stoffer (morfin og
morfinlignende præparater), blodtrykssænkende midler
-
Reaktioner på mad eller drikkevarer
-
Fysiske påvirkninger af huden (tryk, kulde, varme og sol)
-
Ved samtidig allergisk sygdom kan direkte kontakt med for
eksempel græs eller pelsdyr give nældefeber
-
Stofskiftesygdomme eller andre systemsygdomme kan ligeledes
være årsag til ofte tilbagevendende eller kroniske (tilfælde som varer over 4
uger) nældefeberanfald.
|
Hvad skal være opmærksom på ved nældefeber efter
insektstik?
Allergi med reaktion på insektstik (bi eller hveps), hvor
nældefeber opstår og breder sig over hele kroppen, og hvor reaktionen samtidigt
medfører påvirkning af vejrtrækning eller almen befindende med nærbesvimelse
eller besvimelse skal altid føre til lægekontakt straks.
|
Hvordan føles nældefeber ?
Kløen kan være udtalt, og kan genere både de daglige aktiviteter
og søvn. Vedvarende eller tilbagevendende nældefeber kan give betydelig
påvirkning af livskvaliteten, både af kosmetiske, men også af psykologiske
grunde.
|
Hvordan undersøger man for nældefeber?
Oplever man vedvarende eller tilbagevendende anfald af
nældefeber, bør man opsøge sin læge med henblik på en nærmere undersøgelse. Har
man ikke udslæt på det tidspunkt, man opsøger lægen, kan det være en god idé at
tage et billede af udslættet og vise det til lægen. Opstår der hævelser i mund
eller svælg eller fører symptomerne til vejrtrækningsbesvær eller
besvimelse/nærbesvimelse, skal man straks opsøge læge. Lægen kan efter at have
hørt sygehistorien, vælge at teste for allergi med
hudpriktest og/eller
blodprøver RAST og eller HR test, eller viderehenvise til speciallæge (hudlæge
eller allergolog) med specialviden på området.
Et enkeltstående tilfælde med nældefeber på et begrænset område
af kroppen, hvor reaktionen forsvinder efter kort tid (timer til døgn), behøver
ikke nødvendigvis at føre til lægekontakt.
|
Specielle former for kronisk (mere end 4 uger varende) eller
tilbagevendende nældefeber
Dermografisme eller ”Skrivehud”
Dermografisme eller "skrivehud" en nælde feber, hvor der ved
ridsen/kradsen i huden opstår lokal nældefeber.
Tryk-nældefeber
Tryk-nældefeber er en nældefeber, hvor huden reagerer under
stramme elastikker, stropper, bukselinning og så videre.
Soludløst nældefeber
Denne form for nældefeber er sjælden. Den ses især på kinderne
og i ansigtet, efter man har været udsat for sol.
Kolinerg nældefeber
Kolinerg nældefeber ses efter fysisk anstrengelse og giver
ofte små stærkt kløende nælder på overkroppen.
Kontakt nældefeber
Kontakt nældefeber ses hos nogle allergikere, hvor huden har
været i kontakt med for eksempel madvarer, pelsdyr, medikamenter, brændenælder
eller brandmænd.
Kronisk autoimmunt urticaria
Kronisk autoimmunt urticaria er tilbagevendende episoder med
nældefeber, hvor kroppen har dannet antistoffer mod sine egne allergiceller.
Denne form for nældefeber kan undersøges med speciel blodprøve (HR test for
kronisk urticaria – anti IgE).
Arveligt angioneurotisk ødem
Arveligt angioneurotisk ødem (Heriditært Angio Edema HAE) er
en yderst sjælden, arvelig sygdom, hvor mangel på et enzym (C1-esterase
inhibitor) kan medføre meget voldsomme tilbagevende hævelser. Der er kun cirka
100 kendte tilfælde i Danmark. Behandlingen er en specialist opgave. Diagnosen
kan stilles ved en blodprøve, hvor mængden af C1-esterase inhibitor
måles.
|
Hvordan behandles nældefeber?
Basis behandlingen er ”ikke døsende” antihistamin tabletter, der
tager kløen og hævelserne. Rådfør med egen læge eller eventuelt apoteket, så
der kan anvendes et præparat med mindst mulige bivirkninger og størst effekt. I
sværere tilfælde kan lægen vælge at supplere med binyrebarkhormon i kortere
eller længere perioder. Optræder der vedvarende og generende hævelser under
anfaldene, kan speciallægen eller hospitalet efter nøjere undersøgelser vælge
at supplere med andre behandlingsformer.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod allergi
|
|
Original tekst af Flemming Andersen, læge
|
Sidst opdateret: 22.04.2009
|
| |
|
Følelsesløs i højre ben
