 | |
Af Birgitte Brandsborg
, læge ved Dansk Smerteforskningscenter
|
Hvad er kroniske smerter?
”Kroniske smerter” er smerter, som varer ud over den normale tid
for heling efter en skade. Almindeligvis regnes smerter for kroniske, når de
har varet over seks måneder. Det er altså længerevarende smerter, som kan gå
væk igen, men de kan også fortsætte resten af livet. Kroniske smerter er ikke
en sygdom, men snarere en tilstand, som kan medføre væsentlige ændringer af
både fysiske evner, psykiske og sociale forhold. Omkring 800.000 mennesker i
Danmark lider af kroniske smerter.
|
Hvilke typer kroniske smerter findes der?
Kroniske smerter kan inddeles i forskellige typer alt efter
årsag, hvor de sidder, eller hvorvidt den fysiske eller psykiske del dominerer.
Eksempler på forskellige typer af kroniske smerter:
|
Hvorfor opstår kroniske smerter?
I nogle tilfælde kender man årsagen til smerterne, eksempelvis
ved slidgigt i ryggen. I andre tilfælde er årsagerne ukendte, som for eksempel
ved
fibromyalgi. Det er
ikke altid, at man kan finde en skade, som er gået forud for smerterne.
Det har vist sig, at der forskellige forhold, der er
karakteristiske for personer med kroniske smerter:
-
Stigende alder
-
Kvindekøn
-
Skilt/separeret (i forhold til gift)
-
Kort uddannelse
-
Hårdt fysisk arbejde
-
Dårligt helbred efter egen vurdering
-
Overvægt
|
Hvor opstår kroniske smerter typisk?
Kroniske smerter kan opstå alle steder i kroppen, men mest
almindelige er
ledsmerter (hofte,
knæ), rygsmerter og smerter i skulder/nakke. Når man har ondt ét sted, vil man
typisk belaste kroppen anderledes, og så er der risiko for, at man også får
smerter andre steder. Det er derfor almindeligt at have ondt mere end ét sted,
når man har kroniske smerter.
|
Hvordan føles kroniske smerter?
Kroniske smerter kan føles på alle måder – afhængigt af årsagen,
hvor de sidder og også af den psykiske tilstand. Hvis man er deprimeret eller
angst vil smerterne opleves stærkere, end hvis man psykisk er i balance. Hvis
man har akutte smerter udtrykkes det tydeligt ved forpint ansigtsudtryk og
smerteklage. Derimod ses kroniske smerter ofte ikke på personen, og smerterne
er således et ”usynligt handicap”. Det kan i høj grad være med til at forværre
tilstanden, at omgivelserne ikke altid viser hensyn til, at både fysiske og
psykiske evner kan være nedsatte.
Udover at føle smerten, så er det almindeligt med én eller flere
af følgende ledsage-symptomer:
-
Træthed
-
Påvirket nattesøvn
-
Mistet livsglæde eller depression
-
Nedsat koncentrationsevne
-
Hukommelsesproblemer
-
Usikkerhed og angst
-
Nedsat aktivitet
-
Påvirket seksualitet
-
Social isolation
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Smerter, som har varet i over seks måneder, er kroniske smerter.
De behøver ikke at være tilstede konstant, men ofte mærkes de dagligt. Som
regel vil der i begyndelsen være behov for undersøgelser, der kan afklare
smertetilstanden og udelukke sygdomme, som kræver behandling.
Ved beskrivelsen af en kronisk smertetilstand lægger man vægt
på:
-
Hvordan er smerterne opstået?
-
Hvor sidder smerterne?
-
Er de konstante eller skiftende?
-
Hvor stærke er de?
-
Hvad provokerer smerterne?
-
Hvad lindrer smerterne?
-
Er der indskrænkning af den fysiske funktion?
-
Hvordan er den psykiske håndtering af tilstanden?
-
Hvordan er omgivelsernes reaktion?
|
Hvad er behandlingsmulighederne?
Behandlingsmulighederne afhænger helt af årsagen. De fleste vil
opnå smertelindring, men det er desværre sjældent muligt at blive helt
smertefri. Generelt er der ofte tale om en tværfaglig behandling, det vil sige,
at flere forskellige faggrupper deltager, for eksempel læge, sygeplejerske,
fysioterapeut, psykolog og socialrådgiver. I behandlingen tilstræber man den
bedste smertelindring med mindst mulige bivirkninger, samtidig med at de
psykiske ressourcer styrkes, så livskvaliteten kan bevares trods smerterne.
Ofte varetages smertebehandlingen af den praktiserende læge, men der findes
også specielle smerteklinikker, som netop er sammensat af tværfagligt
personale. Det kan være lange ventetider til en smerteklinik, og som
udgangspunkt forsøges der først behandling via egen læge. I nogen tilfælde kan
behandlingen være helbredende, mens behandlingen i andre tilfælde kun kan dæmpe
smerterne.
Overordnet kan der være tale om følgende
behandlingstyper:
-
Operation
-
Smertestillende medicin
-
Ergoterapi og hjælpemidler
-
Fysioterapi
-
Psykolog
-
Sociale foranstaltninger (rehabilitering, pension eller
andet)
-
Smerteskole
Smerteskole består typisk af et forløb, hvor tværfaglige
undervisere giver deltagerne med kroniske smerter mere viden og bevidsthed om
smertemønstrene og derved påvirker dem i en positiv retning, så de udrustes til
at håndtere egne smerter. Der er typisk tale om gruppeundervisning med mulighed
for interaktion mellem deltagerne, samt eventuelt enkelttimer hvor pårørende
inddrages.
|
Fremtidsudsigter
Fremtidsudsigterne afhænger af, hvilken type kroniske smerter
man har. Hvis der er en tydelig fysisk forklaring på smerterne, for eksempel
slidgigt i en hofte, så kan der være gode behandlingsmuligheder - i dette
tilfælde indsættelse af en hofteprotese. I andre tilfælde kan der være tale om
en skade, som ikke kan genoprettes, og så er det kun muligt at give en
lindrende behandling.
Har man kroniske smerter er der øget risiko for sygefravær og
ophør af arbejde på grund af sygdom. Nogle gennemgår i starten et frustrerende
forløb med mange undersøgelser, kamp med sociale myndigheder og måske
behandlingssvigt. I en senere fase kommer erkendelsen af tilstanden og
tilpasningen til et nyt liv. Det er derfor vigtigt, at man får afklaret, hvad
der er realistiske behandlingsmål. Dette afklares bedst i samarbejde med for
eksempel praktiserende læge, som kan samle oplysningerne fra special-afdelinger
og sammenholde dette med arbejdsmæssige, sociale og familiære forhold.
|
Hvad kan man selv gøre?
Selvom kroniske smerter ofte begrænser mulighederne for fysisk
aktivitet, så er det noget af det vigtigste at fastholde. Gennem fysioterapi
kan man lære at bruge kroppen anderledes end før og alligevel bevare nogle
funktioner. Det er vigtigt for at undgå andre skader (hvis man bruger kroppen
”forkert”), og det har også betydning for social kontakt og psykisk
velbefindende.
Nøgleord for hvad man selv kan gøre:
-
Realistiske behandlingsmål
-
Fysisk aktivitet
-
Sørg for, at én fagperson koordinerer undersøgelser og
behandling (for eksempel praktiserende læge)
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 21.12.2007
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
