 | |
Af Lars Arendt-Nielsen, professor,
dr.med. et lic.techn
|
Smertemåling
Smerte er en kompleks og subjektiv sansemæssig oplevelse, der
ikke kan vises ved et enkelt tal og dermed ikke umiddelbart måles. De seneste
års forskning har dog påvist, at man kan måle enkelte adskilte aspekter af
smerten eksempelvis intensitet, ubehag, lokalisation og kvalitet.
Samtidig har avanceret teknologi gjort det muligt at kortlægge
en række af de mekanismer, som smertesystemet benytter sig af. For eksempel
hvilke sanseorganer i vævet, der kan producere smerter, hvilke nervefibre der
leder smerten til centralsystemet, og hvilke centre i hjernen der registrerer
smerten.
|
Hvorfor er smerter forskellige?
Der eksisterer smertefølelegemer i blandt andet huden,
musklerne, led, knogler og indre organer. Forskellige stimulatorer er udviklet
til at udløse smerter fra de specielle strukturer. Smerterne fra de forskellige
strukturer opleves forskelligt. Eksempelvis føles hudsmerter stikkende og er
nemme at udpege, hvor sidder. En smerte fra tarmen føles krampeagtige er svær
at lokalisere. Smerter fra dybe strukturer (muskler, indre organer) kan opleves
langt fra, hvor de opstår (meddelte smerter) hvilket skyldes, at central
nervesystemet misforstår smertesignalerne. Et eksempel er smerter fra
bugspytkirtlen, der kan opfattes i skulderregionen, smerter fra galdeblæren kan
opfattes i ryggen, eller hjertesmerter der kan opfattes ud i venstre arm.
|
Smertepatienter registrerer smerten anderledes
Træder man på noget skarpt eller rører noget meget varmt,
trækker man foden/hånden til sig – dette kaldes en afværgerefleks. Denne
refleks kan måles, og dens størrelse afhænger af, hvor stor smerten opleves af
personen . Man kan også måle hjernens reaktion på en kortvarig smerte (f.eks.
elektrisk aktivitet, blodgennemstrømning), og her har man afdækket de centre i
hjernen, som reagerer på smerte. Hos smertepatienter er ikke blot
afværgerefleksens størrelse, der er ændret. Også de steder i hjernen, der
reagerer på smerten er ændret. Dette kaldes den ”kortikale reorganisation.”
|
Hvordan måler man smerter?
Ved hjælp af forskellige målemetoder har man opnået meget ny
viden om smertesystemets funktion, hvorledes forskellige smertelindrende
stoffer virker, og hvad der sker med smertesystemet hos patienter med kroniske
smerter. Dette er vigtigt, idet smertemålingsmetoderne derved kan bruges til at
finde frem til sygdommen og påvise skader på smertesystemet.
Man deler smertemåling op i to kategorier:
-
Smertepåvirkning
-
Registrering af smerte
|
Hvad er smertepåvirkning?
I laboratorierne undersøger man smertesystemets normale funktion
hos frivillige forsøgspersoner, der udsættes for disse kortvarige
smertepåvirkninger. Det er imidlertid også muligt hos raske personer kortvarigt
at ændre deres smertesystemets tilstand, således at det på visse områder minder
om en smertepatients. Udsættes huden for standardiseret stærkt sollys (UVB
bestråling), eller smører man chillipeber creme på huden, opstår der en
kortvarig overfølsomhed, når området efterfølgende smertepåvirkes. Eksempelvis
vil let berøring nu opfattes som smerte.
Sidstnævnte er netop et fænomen, der kan observeres hos mange
smertepatienter, og er et resultat af, at smertesystemet er blevet omkodet og
dermed overfølsomt. På denne måde kan man hos raske personer studere, hvilke
mekanismer der er med til at forværre smerten hos smertepatienter.
|
Hvordan bruges smertepåvirkning?
Smertepåvirkning kan også bruges, hvis man gerne vil vide noget
om, hvordan smertelindrende stoffer virker på forskellige typer smerte.
Eksempelvis kan man også udsætte en person for en kraftig varmepåvirkning
(omkring 45 grader) af huden, hvilket udløser en stikkende smerte efterfulgt af
en brændende smerte, idet de to smertekvaliteter udøses af forskellige
følelegemer og ledes til hjernen af forskellige nervefibre. Giver man nu
personen det smertehæmmende stof morfin, vil man observere, at kun den
brændende smerte hæmmes, hvorimod den stikkende smerte er bevaret. På den måde
kan smertemålingsmetoder give viden om, hvorledes smertelindrende stoffer
virker på forskellige typer af smerter.
|
Hvad er smerteregistrering?
Når man måler smerte, kan det ske under to forskellige
forhold:
-
Måling af en kortvarig smertepåvirkning –det vil sige de
kortvarige kontrollerede smerter, en person bliver påført med henblik på for
eksempel at finde frem til den rette behandlingstype.
-
Måling af en langvarig klinisk smerte – det vil sige, de
smerter en patient oplever i forbindelse med
kronisk migræne,
piskesmæld,
nervesmerter,
gigt mv.
|
Hvordan bruges smerteregistrering?
A.Vurdering af smertetæskel
|
Gennem smerteregistrering kan man blandt andet vurdere, hvor høj
personens smertetærskel er . Det sker ved, at man påfører en person en
kortvarig smerte og gradvis øger intensiteten (eksempelvis temperaturen,
trykket, strømmen), indtil smertetærsklen er nået. Man kan også påføre en
person lidt kraftige smerte og bede personen om at vurdere smertens intensitet
eller ubehag på en skala fra 1 til 10.
En smertepatients smertetærskel kan i tilfælde af overfølsomhed
være meget lavere end hos raske, og deres oplevelse af smerte kan være meget
højere. Dette ses eksempelvis hos patienter med skader på nervesystemet,
kroniske muskelsmerter eller kroniske mavesmerter.
Samtidig med en generel smertevurdering kan man teste om
eksempelvis patientens smertetærskel er blevet normaliseret. En patient med
eksempelvis arbejdsrelateret nakke-skuldersmerter eller spændingshovedpine har
ofte meget lave smertetærskler til en trykpåvirkning i området (et let tryk på
muskler i området gør meget ondt). Her kan man igen følge, om denne
overfølsomhed for smerte aftager efter en given behandling, idet man kan
sammenligne smertetærsklerne. Uden en standardiseret smertemålings metode er
det svært at kunne sammenligne over tid. Hos patienter med
fibromyalgi
er lave tryk smertetærskler i et antal udvalgte punkter et kriterium for at
klassificere smerterne som fibromyalgi.
B. Vurdering af smerter og behandlingens
virkning
Smerteregistrering kan også bruges til at få et indtryk af, hvor
ondt en smertepatient har. Patienters smerter kan ændre sig i løbet af dagen og
natten – eksempelvis kan man som gigtpatient have mest ondt, når man ligger,
rygpatienten kan have mest ondt, når vedkommende sidder, og slidgigt i knæet
kan gøre mest ondt, når man går på trapper. For at få et indtryk af smertens
intensitet og dens variation kan man bede patienterne om at give en vurdering
af smertens intensitet på en skala fra eksempelvis 0 (ingen smerte) til 10
(maksimal smerte). Dette vil give behandleren bedre mulighed for at vurdere
smerten, da den kan sammenlignes med, hvad smerten var før en given behandling
startede.
Patienter med
skader på
nervesystemet har ofte områder med overfølsomhed over for smerter. Ved
at registrere en patients smerter kan man se, om dette område ændrer sig over
tid eller som følge af behandling. Dette er vigtigt for at få information
omkring eventuelle ændringer i nervesystemets tilstand og igen om en given
behandling netop hæmmer denne overfølsomhed.
|
Smertetærskel bestemmes af køn og gener
Metoderne har en lang række basale og kliniske
anvendelsesmuligheder. Eksempelvis har man fundet ud af, at kvinder generelt
har en lavere smertetærskel end mænd, ligesom kvinder ikke er så gode til at
undertrykke smerten. Denne ”konstruktionsforskel” mellem mænd og kvinders
smertesystem kan delvist forklares ud fra genetiske faktorer, men samtidig ved
man også, at kvindens smerteopfattelse ændres alt efter hvordan hormonniveauet
er i kroppen. Dette er især interessant i forhold til, at mange kroniske
smertetilstande (hovedpine,
muskelskelet
smerter,
gigtsmerter,
mavesmerter) er langt mere udbredte blandt kvinder end mænd.
Det er også en kendsgerning, at en standardiseret operation
(f.eks. amputation, udskiftning af knæled) medfører kroniske smerter hos nogle
patienter, men ikke hos andre, og forskerne har derfor ledt efter specifikke
smerte-gener.
Man har fundet specifikke gen-sammensætninger, der medfører
større chancer for at udvikle smerter. Også andre faktorer (f.eks. sociale,
psykologiske, økonomiske) spiller lige så stor en rolle.
Mange studier har vist, at man kan påvirke sin smertetærkskel.
Det nok mest kendte eksempel er placebo (snydepille) effekten, hvor blot det,
at man tror smerten skal falde gør, at den faktisk falder. Det mest ekstreme
eksempel er hypnose, hvor man kan instruere personer i at opleve total
bedøvelse i et område. Der er ligeledes lavet studier, der viser, at mænd med
koner, der pylrer, har en lavere smertetærskel end mænd med koner, der ikke
pylrer – så den sociale kontekst har stor betydning.
|
Smertemåling baner vejen for nye smertemidler
Endeligt har den store udvikling inden for smertemåling givet
helt nye muligheder for at vurdere smertelindrende præparaters effekt på
specifikke smertemekanismer. Dette har blandt andet medført, at mange
lægemidler, der ikke er udviklet til smerter, men for eksempel epilepsi og
depression i dag anvendes, som smertemedicin til patienter med overfølsomhed i
smertesystemet. Smerter er dog stadig et stort klinisk problem, idet mange
smerter ikke kan behandles tilfredsstillende.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 21.12.2007
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
