 |  |
Børneorm - hvad skal jeg gøre? |
 |
 |
Af Troels Bové, speciallæge i almen medicin og Christel Nellemann, projektkoordinator
|
Hvad er børneorm?
Børneorm er ret almindeligt og den mest almindelige
ormeinfektion i Danmark. Navnet snyder lidt, for nok er det oftest børn, som
har børneorm, men voksne kan også sagtens få det.
|
Når du ringer til vagtlægen, skal du huske at:
-
Opgive det telefonnummer, du ringer fra
-
Sikre dig, at lægevagten har den rigtige adresse, hvis lægen skal besøge dig.
-
Opgive
CPR-nummer - eller fødselsdato
|
Vagtlægens spørgsmål
Følg diagrammet og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.
- Så kan du forberede dig bedst muligt.
| 1. Har du set orm? |
Nej:
Børneorm kan
starte med kløe, før du kan se ormene. |
Ja:
Hvordan ser de ud?
Børneorm er små, hvide, sytrådstynde orm på cirka en cm. |
| 2. Har barnet været plaget af kløe? |
Nej:
Det er ikke
sikkert, at barnet klager over kløe i forvejen. |
Ja:
Du kan ikke se de
små æg med det blotte øje. |
| 3. Er der andre i husstanden med lignende
symptomer? |
Nej:
Det smitter
meget. Vær meget omhyggelig med hygiejnen. |
Ja:
Alle i hustanden
skal behandles under alle omstændigheder. |
| 4. Kan det være eksem? |
Børn (og voksne) klør igen, når det klør. Der kan
let opstå
eksem. |
Blebørn har ofte
ble-eksem, som er en
svampeinfektion. |
|
Hvad er børneorm?
Børneorm (Enterobius vermicularis) er
små orm, der lever i tyktarmen. Ormene er cirka 2-10 millimeter lange og
sytrådstynde.
På trods af navnet, så kan de ses hos både voksne og børn.
Ormene kommer frem fra endetarmsåbningen og lægger deres æg i folderne her,
helst i nattens mulm og mørke under den varme dyne.
|
Hvordan får man børneorm?
Ormene smitter ved, at æggene får adgang til tarmen via maven.
Det smitter nemt, for æggene er så små, at man ikke kan se dem og kan holde til
udtørring. De kan være på legetøjet.
Desuden kan æggene overleve i støv i op til to uger.
|
Hvor sygt er barnet?
Børneorm er slet ikke farlige. Den værste gene er en voldsom
kløe i numsen, hvor de lægger deres æg. Det klør mest fordi, at ormen udskiller en
substans, der virker irriterende for huden.
Det værste er, hvis barnet har så megen kløe, at det ikke kan
sove. Så bliver det træt og utilpas. Men selve ormen er altså ikke
farlig.
Børnene smitter ofte sig selv gentagne gange ved at klø sig i
numsen. På den måde kommer æggene ud i omgivelserne, hvor de kan overleve.
|
Hvad kan jeg gøre?
-
God hygiejne er nøgleordet.
-
Det er vigtigt at gå i bad dagligt,
-
Det er vigtigt med grundig håndvask efter hvert toiletbesøg og
før hvert måltid.
-
Man bør skifte håndklæder, sengetøj og undertøj
hyppigt.
-
Orme og æg kommer let op under lange negle, så kortklippede
negle tilrådes.
Læs mere om
børneorm her.
|
Hvordan behandles børneorm?
Børneorm behandles med et ormemiddel, der dræber eller lammer
ormene, så de fjernes sammen med afføringen. Ormenes æg kan overleve ormekuren,
så en genbehandling efter to uger er nødvendig for at fjerne både voksne orm og
æg.
Ormemiddel (vermox) fås på recept og anbefales af læger som det
foretrukne produkt. Der findes dog også et middel (vanquin), som kan fås i
håndkøb.
Man anbefaler, at hele familien tager behandlingen
samtidigt.
|
Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:
|
|
Du ønsker at få en recept på et ormemiddel. |
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
midler mod orm
|
|
|
Sidst opdateret: 31.10.2003
|
|  |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|