Hvordan genfinder vi glæden i vores ægteskab, så vi undgår skilsmisse?

Spørgsmål:

kære Birgitte Winkel

Jeg overvejer egentlig parterapi til min mand og jeg, men jeg ved ikke, om det er nyttesløst at forsøge at reparere forholdet og jeg er bange for, at finde ud af, at det er det. Vi har været sammen i 9 år og har en dreng på 2, som vi elsker overalt på jorden. Vi er gode, forholdsvis ligeværdige forældre, selvom vores søn i nogle situationer foretrækker sin mor frem for sin far. Både min mand og jeg er utilfredse i vores parforhold, vi er der hvor vi småskændes hver dag og truer hinanden med at gå ca. en gang om ugen. Vi er klar over, at det også går ud over vores søn, som dog i det store og hele er meget harmonisk. Vi gør meget ud af at anerkende hans følelser og behov. Jeg er meget i tvivl om, hvad der ville være det bedste for vores lille dreng. Vores venner og familie kan intet mærke på os, vi bliver ofte beskrevet som det perfekte par. Jeg kan knap nok huske, hvad vi faldt for hos hinanden og at vi nogensinde har haft det godt, men det giver andre udtryk for.

Vi har følgende problemer: vi skændes og diskuterer om stort og småt, vi vil begge have ret, vi er begge nærtagende, vi lader ikke noget ligge/være usagt, vi giver os ikke. Vi har begge temperament. Vi siger virkelig grimme ting til hinaden, især min mand, som eks. har bedt mig om at drukne mig selv. Jeg føler, jeg kræver meget af ham, som han ikke kan give. Jeg føler mig overlegen på mange områder. Jeg ved, han er ligeså utilfreds med mig, men han klager også over, at jeg forlanger for meget af ham.

Jeg har hovedansvaret for hjem og barn. Jeg skal levere det gode humør, initiativ til diverse og samtaleemner. Han er mut, tavs og ikke-interesseret i at kommunikere med mig. Han virker deprimeret, men vil ikke søge hjælp, da han ikke tror på, han kan hjælpes, fordi det han er deprimeret over er en uhelbredelig impotens (kan evt. afhjælpes ved operation, men der er risici for forværring af problemet). Han er en enspænder, jeg er en selskabsløve. Han vil spare, jeg vil bruge penge. Han ser sort på tingene, jeg ser lyst på tingene. Jeg er romantisk og laver overraskelser, han har givet mig blomster 3 gange på 9 år. Han har måske lavet mad til mig en gang uden opfordring.

Vi holder meget af hinanden og er bange for at gå fra hinanden. Men det der mest holder sammen på os er vores søn, samt vores behov for tryghed og en krampagtig indstilling om, at man bare ikke bliver skilt. Vi har intet sexliv, da han ikke har lyst. Vi har altid haft forskellig lyst, men nu har han INGEN lyst. Hans delvise impotens har aldrig været et problem for mig, han er den bedste elsker jeg nogensinde har haft, hvilket kan ved. Jeg er så virkelig træt af ham, han hænger mig ud af halsen, hans smasken og jeg kunne blive ved. Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre, men du vil sikkert foreslå en parterapi. På forhånd tak for hjælpen.

Venlig hilsen den trætte, svage og forvirrede

Svar:

Kære du

Ja, du har ret - jeg vil råde jer til parterapi, for jeres problemer kan ikke blot klares ved, at jeg skriver til dig. I skal begge gå ind for en parterapi og give det tid. Umiddelbart hæfter jeg mig ved, at du skriver, at I holder af hinanden og er trygge ved hinanden. Hvordan viser I, at I holder af hinanden? Prøv at vende alt det negative, du mener om din mand - til dig selv. Har du selv nogle af de samme måder og egenskaber, som du anklager din mand for? Man kan jo aldrig lave en anden person om, så det eneste du kan gøre er, at ændre noget ved din egen adfærd. Tænk over, at det ikke er så vigtigt at "have ret" - det er meget vigtigere at forstå, hvad den anden siger og arbejde på at bevare en god kontakt med hinanden. Jeres skænderier er opslidende for jer begge to, så det er nødvendigt med en forandring. Jeg kan anbefale jer at læse bogen: "Ikke voldelig kommunikation" af Marshall Rosenberg, således at i begge kan lære at kommunikere på en mere hensigtsmæssig måde. Kort fortalt handler det om, at give udtryk for egne følelser og behov (således som I er opmærksomme på at gøre det i forhold til

jeres søn!) - og give respekt og anerkendelse når I lytter til den anden persons følelser og behov.

Jeg kan forstå, at du oplever jer som meget forskellige - så tænk på forskellighederne som noget, der kan være spændende, og accepter, at din mand ikke er som du. En god øvelse til at fremme accept og forståelse for den anden person er, at I hver fortæller sin egen livshistorie, lige fra den dag I blev født og til i dag. Hvad er der sket i barndommen, ungdommen og siden hen, og så skal I give hinanden hver l-2 timer, hvor Den ene taler, og den anden lytter, og

bagefter bytter i. Hold op med tomme trusler om skilsmisse men tænk hver dag på, hvordan du kan glæde din mand. Jeg mener, at I skal give jeres forhold en chance og prøve

en periode at praktisere en anden form for kommunikation imellem jer. Før I beslutter jer for at gå i parterapi, kan I følge mine råd - og hvis ikke det hjælper, må I have hjælp udefra.

Jeg ønsker jer fred og glæde i julen og fremover.

Kærlig hilsen fra Birgitte

Sidst opdateret: 07.01.2003