Spørgsmål og svar om brystkræft

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Der er mange myter om, hvad der giver øget risiko for brystkræft. Her giver vi dig fakta om, hvad der er sandt og falsk i lyset af den seneste forskning.

1. Er det rigtigt, at man har større risiko for at få brystkræft, hvis man aldrig har ammet?

Svar: Noget kan tyde på, at amning nedsætter risikoen for brystkræft. Undersøgelser viser, at kvinder, der starter med at menstruere tidligt eller sent kommer i overgangsalderen er i risikogruppen, fordi de samlet set er udsat for mere østrogen i deres livsforløb. Der er også lavet forskning, der viser, at kvinder, der slet ikke har fået børn eller først sent får børn, har en forøget risiko for at udvikle brystkræft.

2. Kan man få brystkræft af at bruge deodorant?

Svar: Det spørgsmål dukker op med jævne mellemrum. Deodoranter eller antiperspiranter øger ikke risikoen for brystkræft. Desuden er det sådan, at kræft i armhulen kommer fra brystet og ikke den anden vej.

3. Kan man få brystkræft af at drikke et glas vin til maden hver dag?

NYT om behandling af kræft

INDSÆT-BILLEDTEKST-HER

Dyk ned i Netdoktors nye magasin, 'UPDATE - Kræft'. Her fortæller overlæge Ann Knoop om den seneste udvikling inden for brystkræft. LÆS HER

Svar: Alkohol indebærer en øget risiko for at få brystkræft, og jo mere man drikker, desto større er risikoen. Det er derfor vigtigt at holde styr på sit daglige indtag af alkohol, fordi alkohol øger produktionen af østrogen i blodet. Det er den samlede mængde af østrogen, vi udsættes for over tid, der menes at være årsag til brystkræft. Så der er god grund til at holde igen med alkohol.

4. Er det farligt at tage hormoner i overgangsalderen?

Svar: Hormoner i overgangsalderen øger risikoen for brystkræft. Der er masser af kvinder, der bliver behandlet med hormoner, og som ikke har brug for at tage hormoner. Man bør overveje det nøje og snakke med sin læge om det. Der er selvfølgelig også kvinder, der har så mange gener, at de har grund til at vælge hormonbehandling. Det er bare vigtigt, at man gør sig klart, at der er en risiko forbundet med hormoner.

Læs mere om hormoner og overgangsalder

5. Øger p-piller risikoen for brystkræft?

Svar: P-piller giver måske en let øget risiko, som så falder meget hurtigt, efter at man er holdt op med dem. Problemet ved at fraråde p-piller er, at de forhindrer uønsket graviditet og abort, som jo også indebærer risiko for kvinden.

Læs mere om p-piller her

6. Får man lettere brystkræft af at gå med bh, for eksempel bøjlebh?

Svar: Man får hverken brystkræft eller knoglekræft, som nogle tror, af at bruge bh – heller ikke bh med bøjle. Vi ved fra billedkunsten, at brystkræft har eksisteret, længe før bh’en overhovedet var opfundet, fordi der findes billeder af kvinder med forskellige former for kræftsvulster langt tilbage i tiden.

Brystkræft i tal

  • Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder.
  • Der er 11 procent risiko for at få brystkræft som kvinde.
  • Risikoen for brystkræft er størst blandt højtuddannede kvinder.
  • Der er meget høj forekomst af brystkræft i USA og Vesteuropa, mens forekomsten er lavere i Østeuropa og lavest i Asien.
  • Brystkræft er arvelig i cirka 5-10 procent af tilfældene. Det vil sige, at brystkræft kan nedarves til en kvinde fra slægtninge i både hendes mors og fars familie. Kilder: www.cancer.dk og overlæge Iben Holten.

7. Kan man få brystkræft af stød og slag?

Svar: Nej, det er der ikke videnskabeligt bevis for. Hverken slag, stød eller traumer giver brystkræft.

8. Giver stress brystkræft?

Svar: Nej, stress kan ikke fremkalde brystkræft. Stress har faktisk modsat effekt, viser to danske undersøgelser, som Kræftens Bekæmpelse har foretaget. I den nyeste undersøgelse fandt man frem til, at kvinder, der er udsat for stress, har lidt mindre risiko for at udvikle brystkræft, end kvinder, der ikke er stressede. Den anden undersøgelse var af en lang række forældre, der havde mistet deres børn, hvilket jo er voldsomt stressende. Det viste sig, at de ikke havde en større forekomst af kræft.

Læs mere om stress her

9. Kan man få brystkræft af at ryge?

Svar: Cigaretter forbindes normalt ikke med brystkræft, men hvis man begynder at ryge tidligt, før brysterne er færdigudviklede, er der en øget risiko.

Læs mere om rygestop her

10. Brystkræft rammer vel kun ældre kvinder?

Svar: De fleste kvinder, der får brystkræft, er i alderen 50-70 år, og det er også derfor man nu tilbyder mammografi hvert andet år til denne aldersgruppe. Men når det er sagt, er der altid grund til at holde øje med sine bryster, for man kan få brystkræft i alle aldre. Brystkræft ses dog sjældent hos kvinder under 35 år.

Hvordan forebygger jeg brystkræft?
Ifølge overlæge Iben Holten kan man ikke forebygge brystkræft, for vi kender ikke den præcise årsag. Men man kan selv gøre nogle ting for at nedsætte sin risiko:
1) Deltag i de tilbudte screeninger, da man ved mammografi (røntgenbillede), kan man opdage kræftsvulster helt ned til få millimeter i størrelse, som du aldrig selv vil kunne mærke.** Alle kvinder i alderen 50-70 år får tilbud om mammografi hvert andet år. Læs mere på www.cancer.dk .
2) Hold øje med dig selv og dit helbred. Hvis du opdager forandringer i dine bryster eller en knude, så skynd dig til lægen. Det er ikke sikkert, at det er kræft, men hvis det er, så er dine overlevelseschancer bedre, jo tidligere det bliver opdaget. Forandringer i brystet kan være knuder og i sjældne tilfælde væske fra brystvorten eller eksem på brystvorten. Det er mest knuder, du skal holde øje med.
3) Vær fysisk aktiv. Undersøgelser viser, at fysisk aktive kvinder har 30 procent mindre risiko for at udvikle brystkræft.
4) Pas på vægten – overvægt efter overgangsalderen øger risikoen for kræft med 30 procent i forhold til normalvægtige. Forklaringen kan være, at hormonet østrogen efter overgangsalderen især dannes fra fedtvæv.
5) Lad være med at spise hormoner, hvis du kan undgå det.
6) Hold igen med alkoholen, og lad være med at ryge.
7) Det anbefales ikke længere, at man systematisk undersøger sit bryst, for det er ofte svært at finde noget selv. Undersøgelser viser, at de fleste kvinder selv opdager knuderne. Det er vigtigt at gå til lægen med det samme, hvis man mærker en knude.
8) Lev fornuftigt og spis masser af frugt og grønt, for så minimerer du kræftrisikoen i et vist omfang. Prøv at sørge for at få spist 600 gram hver dag.
 
** Note: Det er dog omdiskuteret, hvorvidt screening redder liv. Lederen af Det Nordiske Cochrane Center, Peter Gøtzsche, har flere gange påpeget, at der ikke er dokumentation for, at mammografiscreening forhindrer dødsfald ved brystkræft eller mere skånsom behandling.
Hvor står vi i forskningen af brystkræft?
-----
Der er sket rigtig mange ting på området. I 1940’erne kunne 47 procent af de brystkræftramte kvinder regne med at leve i fem år, i dag er det omkring 85 procent, der lever i fem år eller længere.
 
Der kommer hele tiden nye behandlingsmetoder og stoffer til. Fremover vil vi se endnu flere specifikke typer medicin – altså medicin, der kun behandler netop den form for brystkræft, kvinden har, så der også er langt færre bivirkninger. Herceptin er et godt eksempel på et nyt stof, der bruges nu, og som giver færre bivirkninger for dem, det er effektivt for, siger Iben Holten.
Hvordan undersøges man for brystkræft?
-----
Mammografi... er røntgenbilleder af brystet, hvor man kan finde knuden
Ultralyd... er et supplement til mammografi i form af en ultralydsundersøgelse af bryst og armhule.
Biopsi... er en vævs- eller celleprøve fra knuden ved hjælp af en hul nål, der suger cellerne ud, så man kan se dem i et mikroskop. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at operere hele knuden ud for at kunne stille en sikker diagnose.
Behandling af brystkræft
-----
I de fleste tilfælde bliver man opereret, efter at man har fået diagnosen. Afhængigt af hvor syg man er, får man ofte strålebehandling eller medicinsk behandling efter operationen. Kun i ganske få tilfælde undlader man at operere for brystkræft. Undtagelserne kan skyldes, at kvinden ikke ønsker eller tåler en operation, eller at sygdommen er meget fremskreden, når den opdages.
Man fjerner enten selve knuden eller hele brystet. Ved store kræftknuder fjerner man hele brystet, for at sikre at alt kræftvæv er væk. Muligheden for en brystbevarende operation afhænger blandt andet af kræftknudens type, størrelse, placering og selve brystets størrelse. Jo tidligere kræftknuden bliver opdaget, desto større er muligheden for en brystbevarende operation.
For mere info om behandlingsformer se www.cancer.dk.
Læs mere om brystkræft...
-----
www.cancer.dk
www.brystkraeftforeningen.dk

Læs mere om BRYSTKRÆFT

Sidst opdateret: 25.09.2014