Annonce

Undersøgelser hos urologen i forbindelse med godartet forstørrelse af blærehalskirtlen

Hvilke undersøgelser foretager urologen i forbindelse med godartet forstørrelse af blærehalskirtlen?

Når man bliver henvist fra sin læge til urologen med mistanke om godartet forstørrelse af blærehalskirtlen , vil man gennemgå de samme undersøgelser som hos lægen - for eksempel ved at skulle udfylde skemaer, og ved at der bliver spurgt ind til de samme ting som hos lægen. Typisk vil der på forhånd blive fremsendt et spørgeskema om, hvilke sygdomme, man har haft, hvilken medicin, man tager, hvor meget man ryger og om alkoholvaner.

Hvis man allerede har udfyldt væske-vandlandningsskemaet og symptomscore skema, kan man tage det med, hvis det ikke er mere end tre måneder siden, man har udfyldt det. Når man møder op hos urologen, skal man møde med fyldt blære, da en standard undersøgelse er måling af urinstrålens kraft og en urinprøve. Egen læge vil have fremsendt en henvisning, hvor der ofte vil stå, hvilke blodprøver, der er taget – for eksempel PSA.

De supplerende undersøgelser hos urologen er:

Undersøgelse af den fysiske tilstand

Urologen undersøger blodtryk, puls, lytter på hjerte og lunge og undersøger maven og de ydre kønsorganer. Urologen vil også føle på prostata gennem endetarmen for at finde ud af om prostata er forstørret, eller om der er hårde områder i prostata. Undersøgelsen foregår oftest i venstre sideleje.

Måling af urinstrålens kraft (Mictiografi)

Denne undersøgelse bliver også kaldet Mictiografi eller flow-undersøgelse. Undersøgelsen foregår ved, at man lader vandet i en trakt, hvor der er en roterende plade i bunden. I tragten kan man måle, hvor mange milliliter per sekund, der kommer ud. Målingen bliver optegnet i en kurve, hvor urologen kan aflæse oplysninger om vandlandningsfunktionen.

For at flowkurven kan bruges til noget, er det vigtigt, at man har trang til at tisse og skal tisse meget. Der skal helst være mere en 150 mililiter i blæren. Normal-området er et maksimalt flow på mere end 15 ml/sek. Kurven skal gerne have en pæn klokke-form, hvis den er meget langstrakt, kan det tyde på forstørret prostata, og hvis den har et kasseformet udseende, kan det tyde på en forsnævring i urinrøret, som ikke har noget med prostata at gøre.

Måling af rest-urin

Målingen af rest-urin bliver også kaldt for residual-urinmåling. Der bliver anvendt et specielt ultralydsapparat, som selv måler hvor meget rest-urin, der er i blæren. Normalområdet er mindre end 50-100 mililiter. Hvis der står mere end 100 mililiter rest-urin, vil man blive bedt om at gå ud og tisse endnu engang (to-takts-vandladning eller ”dobbelvoiding”), da rest-urin kan være grobund for bakterier eller udvikling af blæresten .

Ultralydscanning af prostata

Hvis urologen skønner det nødvendigt, vil der også blive lavet en ultralydsscanning af prostata. Det foregår ved, at der bliver ført en ultralydssonde op i endetarmen. Sonden er på tykkelse med en tommelfinger, og urologen kan måle prostatas størrelse gennem sonden, og desuden se om der er forkalkninger som forklaring på hårde områder, eller se om der er områder i prostata, som kan tyde på prostatakræft .

Hvis PSA-blodprøven er forhøjet, vil der typisk blive udtaget vævsprøver (biopsier) med en ganske tynd nål, som bliver ført gennem ultralydssonden og ind i prostata. I Danmark er det standard at tage 10-12 biopsier fra prostata.

Urologen skal bruge prostatas størrelse for at planlægge behandling. Hvis prostata er meget stor (mere end 100 ml) og patienten har kraftige vandladningessymptomer, vil urologen typisk vurdere, at en operation er den bedste behandling. Hvis prostata er lille (mindre end 30 ml), kan det være, at man kan nøjes med et snit i blærehalsen. Hvis flowkurven er svær at tolke (maks flow i området 5-15 ml/sek), kan urologen bede om, at der foretages en urodynamisk undersøgelse.

Urodynamisk undersøgelse

En urodynamisk undersøgelse er en funktionsundersøgelse af vandladningen, hvor man måler trykket i blæren under vandladningen. Dette foregår ved, at der lægges to tynde katetre gennem urinrøret ind i blæren. Der lægges også et kateter op i endetarmen, så man kan måle trykket i bughulen, og endelig, hvis urologen skønner, at der er en neurologisk årsag til vandladningsproblemerne, sættes der elektroder på endetarmens lukkemuskel, som kan måle sammentrækningsgraden af bækkenbunden.

Patienten ligger på et leje, og blæren fyldes op med saltvand (cystometri) for at afgøre, hvor stor blærekapaciteten er. Når patienten fornemmer, at han skal lade vandet, siger han til ("first sensation”). Denne første fornemmelse optræder typisk, når der er mellem 200-300 mililiter i blæren.

Blæren bliver stadig fyldt op, og når patienten siger, at nu kan han ikke holde sig mere, får han lov til at lade vandet i en flowmåler. Under hele undersøgelsen bliver blæretrykket, bughuletrykket og eventuelt også lukkemuskelaktiviteten og flowkurven tegnet op. Undersøgelsen foretages to gange.

Urologen kan ud fra kurverne aflæse, om blæren er i stand til at trække sig sammen, om der er tilstrækkelig kraft (tryk), eller om der er forhøjet tryk i blæren og derved tegn på forhøjet modstand i prostata. Urologen kan desuden aflæse, om blæremusklen er overaktiv – det vil sige, om den trækker sig sammen, før den skal.

Kikkertundersøgelse af blæren

Hvis urologen skønner det nødvendigt, kan der foretages en såkaldt cystoskopi . Patienten bliver ved denne undersøgelse lejret på ryggen, og penishovedet vaskes med klorhexidin. Herefter bliver urinrøret fyldt med lokalbedøvende gel.

Der bliver ført en tynd, bøjelig kikkert op til prostata gennem urinrøret, videre gennem prostata og ind i blæren. Her kan urologen se, om der er slimhindeforandringer i blæren, om der er sten eller polypper. Urologen kan også se om der er tegn på at blæremuskulaturen er udviklet, så den kan udøve et meget højt tryk (trabekulering), og han kan desuden se om prostata stikker op i blæren.

Man kan også måle prostatas indre længde (sædhøjafstanden). Undersøgelsen er kun ubehagelig i de 3-5 sekunder, hvor urologen skal gennem den ydre lukkemuskel, herefter er der kun et ganske let ubehag.

Når urologen har alle disse undersøgelser kan patienten rådgives om eventuel medicinsk behandling , kirurgisk behandling eller såkaldt ”Watchful Waiting”, hvor man venter med at sætte ind, til symptomerne bliver generende for patienten.

Annonce (læs videre nedenfor)

Læs mere om GODARTET FORSTØRRELSE AF PROSTATA

Sidst opdateret: 20.09.2010

Annonce