Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Rejsesygdomme

Denguefeber

Denguefeber er en influenzalignende virussygdom, som overføres med myg. Sygdommen findes udbredt i tropiske områder og udgør en alvorlig trussel mod sundheden i tredjeverdenslande. Denguefeber er oftest en forholdsvis mild sygdom, men infektionen kan også udvikle sig alvorligt.


Opdateret: 5. August 2013

Hvad er denguefeber?

Denguefeber - på engelsk Break Bone Fever - er en influenzalignende virussygdom, som overføres med myg. Sygdommen findes udbredt i mange tropiske områder, hvor den er et stort sundhedsproblem, særligt for børn, men rammer dog også turister, som ikke har nogen immun beskyttelse mod sygdommen.

Denguefeber er oftest en forholdsvis mild sygdom, undertiden helt uden symptomer, men infektionen kan også udvikle sig til to meget alvorlig tilstande: Dengueshock syndrom (DSS) eller Denguehæmorhagisk feber (DHF). Begge dele kan medføre døden, hvis man ikke kommer under behandling. Der findes endnu ingen tilgængelig vaccine eller anden forebyggende medicin mod Denguefeber. Det eneste, man kan gøre, er at forsøge at undgå myggestik, hvis man opholder sig i de egne af verden, hvor Denguefeber findes.

Hvad skyldes denguefeber?

Denguefeber skyldes et virus, der hovedsageligt findes hos mennesker, men som også kan angribe aber. Denguevirus er i familie med det virus, som giver gul feber. Der findes fire undergrupper af denguevirus, som ligner hinanden, men som dog ikke beskytter mod hinanden, hvis man har haft dem. De to alvorlige udgaver af sygdommen (DengueShock Syndrom og Denguehæmorhagisk feber), som forekommer hos en ganske lille del af smittede, skyldes en abnorm kraftig immunreaktion oftest hos mennesker, som tidligere har haft én type dengue virus og senere udsættes for et af de tre andre beslægtede dengue-vira. Disse farlige former ses dog yderst sjældent hos turister.

Efter den første infektion udvikler personen antistoffer overfor det første virus, men da det næste virus ikke er helt magen til, giver disse antistoffer ingen beskyttelse. Tværtimod kan virus nummer to få bedre muligheder for at trænge ind i visse af immunforsvarets celler. Sker det, frigør disse celler en masse signalstoffer, og resultatet bliver en abnormt kraftigt reaktion fra immunforsvaret.

Det er en alvorlige tilstand, hvor de mindre blodkar beskadiges og blodets evne til at størkne nedsættes, så personen risikerer store indre blødninger - deraf navnet hæmoraghisk feber (hæmoragi betyder blødning). Ved Dengue Shock Syndrom udvikler personen kollaps af kredsløbet, fordi plasma lækker fra de beskadigede blodkar ud i de omgivende væv med blodtryksfald til følge.

Hvordan smitter denguefeber?

Virus overføres mellem mennesker ved en bestemt myg, Aedes egypti, som også kan sprede gul feber. Denne myg stikker i modsætning til for eksempel malariamyg både om eftermiddagen, aftenen og om natten. Smitten spredes, når en myg stikker et menneske, som har virus i blodet. Derefter bliver myggen selv inficeret og kan nu sprede dengue-virus til andre mennesker.

Hvor findes denguefeber?

Denguevirus kan findes udbredt overalt, hvor denne særlige Aedes myg findes. Det vil sige tropiske områder med nok fugtighed til, at myggen kan overleve. Sygdommen er således spredt i over 100 lande, hvor 2,5 milliarder mennesker er udsatte. Denguefeber ses oftest i Asien, og nu både i Sydøstasien (blandt andet Thailand) og i Sydasien (Indien) samt i Caribien og på det latinamerikanske subkontinent. De alvorlige former af Dengue ses hyppigst i Sydøstasien. På verdensplan er sygdommene i stigning.

Sygdommen rammer især børn hårdt. Hvert år indlægges i alt cirka 500.000 mennesker med Denguehæmorhagisk feber eller Dengueshock syndrom, heraf er 9 ud af 10 børn. Dengue feber er en af de vigtigste årsager til hospitalsindlæggelse af børn i mange tropiske lande. I Danmark har Statens Seruminstitut årligt registreret 20-30 tilfælde af denguefeber hos hjemvendte rejsende. Men man regner med, at dette tal kun udgør en lille del af dem, der har haft sygdommen, mens de rejste.

Hvordan føles denguefeber?

Der går (3-) 6-7(-16) dage, fra man smittes, til sygdommen bryder ud (inkubationstiden). Det engelske navn for sygdommen, Break Bone Fever, hentyder til de kraftige muskelsmerter. Sammen med den høje feber og hovedpine ligner det en alvorlig influenza . Der kommer ofte rødt udslet på 3.-6. dag af febersygdommen. Udslettet ligner udslettet ved mæslinger og skarlagensfeber . Sygdommen varer seks-syv dage, hvorefter man bedres.

Faresignaler

  • Ved unormale immunreaktioner kan blodets evne til at størkne påvirkes, og der kan udvikles Dengue hæmoragisk feber, DHF, som er kendetegnet ved alvorlige spredte blødninger. Dødeligheden er cirka fem procent.

  • Dengue shock syndrome er som navnet siger udvikling af en shocktilstand, hvor kredsløb og vejrtrækning er påvirket. Det er alvorligt og kræver hurtig behandling med væske i en blodåre (”drop”).

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Hvad kan man selv gøre?

Det bedste, man kan gøre, er at undgå myggestik. Hvis man bor i ”troperne”, skal man specielt sørge for at fjerne eller tildække vandbeholdere, skåle, gamle konservesdåser, bildæk og lignende, der samler regnvand i nærheden af ens bolig, hvor myggelarver kan udvikles. Desuden kan man nedsætte risikoen for at blive stukket ved at sprøjte omkring boligen med insektmiddel, der er egnet til dette - for eksempel med pyrethrummiddel. I det tidsrum hvor myggen stikker især tidlig morgen og hen på eftermiddag/tidlig aften er det nyttigt at bruge såkaldt ”jungleolie” eller myggemiddel. I Danmark kan købes Autan, de fleste andre steder i verden, blandt andet i Sevrige, DEET, hvor man anbefaler en indholdprocent på 35-50 procent. Myggemiddel holder 3-4 timer på huden og skal så fornyes. Gravide kan uden fare bruge myggemiddel på huden.

Der findes endnu ingen vaccine mod denguefeber, men der er et stort arbejde i gang blandt andet inden for WHO for at udvikle en vaccine mod denguevirus, men ind til videre er der ingen effektiv vaccine på markedet.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Ofte vil en læge med erfaring i tropiske sygdomme kunne stille diagnosen blot ved at undersøge og tale med den syge samt ved at tage simple blodprøver . I sygdommens første dage er der i Danmark mulighed for at stille diagnosen på visse laboratorier (blandt andet Statens Serum institut, København) ved hjælp af en såkaldt PCR-reaktion, senere - efter 5.- 6. dag- kan der påvises særlige antistoffer i en blodprøve.

Hvordan behandler man denguefeber?

Der findes ingen midler, som virker mod virus. Da man ikke har noget middel mod selve virus, er lægen henvist til at give behandling, der retter sig mod symptomerne:

  • Dengue Hæmoragisk Feber og Dengue Shock Syndrom kræver altid behandling på hospitalet.

  • Væskemangel rettes med væsketerapi.

  • I milde tilfælde af dengue feber kan smerterne lindres med smertestillende håndkøbsmidler, og her er panodil bedre end (Kodi-)magnyl, fordi magnyler indeholderacetylsalicylsyre eller andre salicylater, der sænker blodets evne til at størkne og kan irritere maven og forårsage yderligere blødningsforstyrrelser.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.