Danmark har fået sit første demensvenlige apotek


Demensramte personer skal ofte have mere hjælp, når de køber medicin. Det sørger landets første demensapotek i Slagelse nu for.

Læs også: Hvorfor bliver man dement?

Rådhusapoteket i Slagelse har nu åbnet dørene for landets første demensvenlige apotek.

Det særlige ved apoteket er, at personalet er undervist i sygdommen og de problemstillinger, man kan komme ud for med en demensramt borger. Desuden har apoteket et IT-system, der gør, at personalet ved, hvad kunderne med demens kommer for at købe og kan tage kontakt til de pårørende.

- Det er rart at få nogle informationer fra dem, som sidder tæt på de demente og i fællesskab se på, hvad vi kan hjælpe dem med, siger Niels Philip Søgaard, der er apoteker på Rådhusapoteket.

Læs også: Hvad kan man selv gøre mod demens?

Det er pårørendegruppen for demensramte i Slagelse Kommune, der har taget initiativet til konceptet. Ud over at skaffe demensvenner, sørger pårørendegruppen for penge til arrangementer for demente og deres pårørende.

FÅ FLERE NYHEDER OM SUNDHED HER!


Kilde: TV ØST

Sidst opdateret: 19.08.2016