4 farlige myter om hudkræft


Vi kender alle sammen til hudkræftens uhyggelige ansigt, men kan du skelne de gode råd fra myterne? Læs med her, hvor vi afliver 4 farlige myter om hudkræft!

Læs også: Hudkræft - alt du skal vide

Hver dag får ca. 40 danskere konstateret hudkræft, og i alt registreres der hele 14.600 nye tilfælde af sygdommen hvert år.

Du kan dog sagtens selv kan gøre noget for at reducere risikoen for at blive ramt af hudkræft, og et af de vigtigste våben er at blive klog på de mange myter, der eksisterer.

Læs også: Hvordan behandles hudkræft?

4 farlige myter om hudkræft:

Læs med her, hvor vi forsøger at aflive fire alvorlige myter om hudkræft!

Myte 1. ”Mit ansigt skal beskyttes mest”

Bruger du høj solfaktor i ansigtet? Og husker du at dække dine skuldre og ryg med solcreme, når du er på stranden? Så er du godt på vej – men langt fra færdig! Mange glemmer nemlig at beskytte huden på maven og benene, og ifølge britiske undersøgelser, opstår 40 procent af alle tilfælde af hudkræft på benene, mens 20 procent opstår på maven og under 15 procent opstår i ansigtet eller nakken.

Myte 2. ”Al hudkræft starter med et modermærke"

Det er en misforståelse, at al hudkræft starter i et modermærke. Omkring 20-40 procent af alle tilfælde af hudkræft opstår rigtig nok i eksisterende modermærker, men personer uden modermærker kan også udvikle hudkræft. Hudkræft kan nemlig opstå i mange forskellige former, og derfor er det vigtigt at holde øje med enhver forandring i din hud.

Myte 3. ”Jeg kan ikke få hudkræft, hvis jeg har mørk hud”

Det er sandt, at lyse personer har større risiko for at udvikle hudkræft, men det betyder ikke, at personer med mørkere hudtoner ikke behøver at beskytte deres hud. Hudkræft kan nemlig opstå på tværs af alle hudtyper og kan i virkeligheden være ekstra svær at opdage hos personer med mørkere hud. Derfor bør alle anvende solbeskyttelse, hvis man opholder sig i solen i mere end 15 minutter.

Myte 4. ”Hvis jeg passer på min hud fra nu af, er jeg sikret”

Har du en fortid som ivrig solbader? Så vær opmærksom på, at din hud aldrig glemmer. Selvom du er omhyggelig med solfaktoren nu, vil ganske solskader aldrig forsvinde igen, og sommetider vil gamle skader først vise deres ansigt senere i livet i form af rynker, pigmentforandringer, reduceret elasticitet i huden og i svære tilfælde kræft.

FÅ FLERE VIGTIGE NYHEDER OM SUNDHED HER!


Kilde: Cancer Research UK

Sidst opdateret: 06.06.2016