Studie: Gigtmedicin kan hjælpe på depression

Forskere fra Aarhus Universitet har fundet frem til, at gigtmedicin kan have en positiv effekt på depression. Det kan på sigt føre til mere personlig tilpasset behandling.

Et nyt studie viser, at anti-inflammatorisk medicin, som for eksempel gigtmedicin, kan hjælpe på depression. Studiet fandt en særlig god effekt, når den anti-inflammatoriske medicin blev givet sammen med antidepressiv medicin, men der blev også fundet en effekt i de tilfælde, hvor den blev givet alene.

Studiet er foretaget af forskere fra Aarhus universitet, som en del af projektet iPSYCH, og består af en metaanalyse, der samler 36 internationale studier. Der er altså tale om en omfangsrig analyse, der involverer i alt 9.422 patienter med depression eller depressionssymptomer.

Læs mere om depression

Kan føre til mere personlig behandling

Studiets resultater er lovende for fremtidig behandling af depressioner. På sigt betyder forskningsresultaterne formodentlig, at man som depressionsramt vil kunne få en mere personlig tilpasset behandling. Man skal dog aldrig selv begynde at tage gigtmedicin, hvis man er depressionsramt, men opsøge sin læge. Der er nemlig potentielle bivirkninger ved anti-inflammatorisk medicin, som ens læge skal opveje mod de gavnlige effekter.

Studiet mangler stadig at blive efterprøvet, og desuden skal det undersøges hvilke depressionsramte patienter, der kan have gavn af anti-inflammatorisk medicin og i hvor store doser. Derfor går der noget tid, før det i praksis kan blive indført som behandlingsmetode.

Hvorfor får man depression?

Omkring 15 procent af alle danskere vil i løbet af deres liv opleve symptomer på depression. Moderne forskning tyder på, at depression skyldes, at der kommer en ubalance i samarbejdet mellem forskellige centre i hjernen. Det kan dog være svært, at pege på årsagen til, hvad der udløser ubalancen og dermed depressionen hos den enkelte. Det kan for eksempel være stress og andre psykologiske belastninger. Særligt hvis belastningerne varer ved over længere tid, kan de udvikle sig til en depression.

Det kan være arveligt, at man er særligt sårbar overfor psykisk belastning, og at man derved også er i større risiko for at udvikle depression. Desuden kan alvorlige psykologiske belastninger i barndommen, for eksempel seksuelt misbrug, også sætte sine spor på voksenlivet og gøre en mere sårbar overfor stress, hvorved man lettere udvikler angst og depression.

Læs mere om årsagerne til depression

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev


Kilder: Aarhus Universitet og Netdoktors artikel om depression

Sidst opdateret: 16.04.2019