Behandling af overvægt

Farlig fedme

Overvægt og fedme er blevet et af de største sundhedsproblemer i verden og har også ramt Danmark. Sundhedsstyrelsen definerer fedme som en tilstand, hvor mængden af fedt er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet, hvilket er årsagen til, at fedme udgør et sundhedsproblem. Fedme opstår, når der over længere tid indtages mere energi, end der forbruges. I praksis anvendes body mass index (BMI) til at klassificere overvægt og fedme. BMI beregnes ud fra formlen kropsvægt i kg divideret med højden x højde i meter. En person, der for eksempel vejer 120 kg og er 1,79 m høj, har et BMI på 120/(1,79x1,179) = 37. Beregn dit BMI her .

Risiko for udvikling af fedmerelaterede sygdomme som type 2-diabetes og hjertekarsygdomme afhænger af graden af overvægt: jo højere BMI, jo større risiko for følgesygdomme samt antallet af år, kroppen har været belastet af de ekstra kilo. Fedtfordelingen har også betydning for risiko for udvikling af følgesygdomme. Således er det mest farligt at have fedtet siddende i mavehulen – den såkaldte abdominal fedme, som er den typiske mandlige form for fedme, ” æbleformen ”, i modsætning til den kvindelige form for fedme, ”pæreformen”, hvor fedtvævet mest sidder på hofte, sæde og lår.

Test din form her.

Klassifikation BMI kg/m² Risiko for følgesygdomme
Undervægt Mindre end 18,5  
Normal vægt 18,5 – 24,9 Middel
Overvægt 25 – 29,9 Forhøjet
Fedme klasse I 30 – 34,9 Moderat forhøjet
Fedme klasse II 35 – 39,9 Svært forhøjet
Fedme klasse III Større end 40 Meget svært forhøjet Kilde: The International Obesity Task Force/WHO

Livsstilsændringer – den almindelige behandling af overvægt

Hjørnestenene i den almindelige behandling af overvægt er livsstilsændringer, kostomlægning fra fedt- og sukkerrig kost til fiberrig, sukker og fedtfattig kost, der indtages som små, hyppige måltider. Vægttab, der skal bibeholdes, kræver livslange ændringer i livsstil, det vil sige sunde kostvaner og øget fysisk aktivitet, hvilket i sig selv er en stor udfordring.

Livsstilsændringer indebærer, at man ændrer mængde, sammensætning og tilberedning af kosten samt håndtering af risikosituationer (fester, middage m.m.). Ændring af livsstil handler desuden om bearbejdelse af psykologiske og sociale forhold. Imidlertid viser videnskabelige studier, at det typisk kun lykkes svært overvægtige personer at tabe sig i et beskedent omfang over længere tid, det vil sige mere end ét år.

Diætbehandling har til formål at bedsætte kalorieindtaget, således at kroppen kommer i energiunderskud. Nogle former for diæt kan resultere i et vægttab på ½-1 kg per uge. Størrelsen af vægttabet afhænger af mange faktorer, såsom hvor meget man vejer til at starte med, alder, køn og diætens sammensætning. Således kan opnås stort vægttab ved at anvende såkaldte pulverkure, VLCD (very low-calorie diet), der sikrer et tilstrækkeligt indhold af vitaminer, sporstoffer og proteiner. Desværre har man dårlig erfaring med behandlinger, hvor der er fokus på ændring af den svært overvægtiges adfærd kombineret med diæter, idet der sjældent opnås blivende vægttab, blandt overvægtige med BMI over 35 . Således vil 50- 60 procent være tilbage på, eller over, udgangsvægten efter et til to år, mens det vil være tilfældet for 90 procent af personerne efter fire til fem år.

Årsagen til dette er ikke kendt i detaljer, men en forklaring kan være fysiologiske mekanismer, der træder i kraft for at modvirke et vægttab. Det vil sige, at kroppen prøver at søge tilbage til den højeste vægt som et slags urinstinkt, som har til formål at sikre kroppens ernæringsdepoter mod madknappe tider. Men også psykologiske mekanismer som for eksempel tryghed ved gamle vaner og en identitet som overvægtig spiller en stor rolle. For at et vægttab kan lykkes, er det derfor vigtigt, at man får støtte og hjælp til at fastholde ændringer i sin livsstil som for eksempel sunde kostvaner og øget fysisk aktivitet.

Annonce (læs videre nedenfor)

Medicinsk behandling af overvægt

Man kan blive tilbudt medicinsk behandling, hvis ens BMI er større end 30, eller hvis man har en følgesygdom til overvægten og et BMI, der er større end 27. Desuden kan man i dag købe slankepiller i håndkøb, som dog har en svagere virkning end den receptpligtige slankemedicin, som lægen kan udskrive.

Medicinsk behandling af fedme kan ikke stå alene, men skal ses som et supplement til livsstilsændringer. De stoffer, som anvendes, har meget forskellige virkninger. De kan:

  • nedsætte appetitten,

  • øge energiomsætningen

  • nedsætte optagelsen af ernæringsstoffer fra tarmen.

Generelt opnås et vægttab på 3-5 kg over ét år med medicinsk behandling som supplement til livsstilsændringer. Alle hidtil anvendte lægemidler til behandling af fedme har været og er forbundet med forskellige bivirkninger, afhængigt af virkningsmekanismen. Den appetithæmmende medicin medfører ofte kvalme, mens medicin, der hæmmer optagelsen af fedt fra tarmen, kan medføre diarré. Bivirkninger, som kan være så udtalte, at behandlingen stoppes. Lægges dertil, at vægten stiger, når behandlingen ophører, udgør den medicinske behandling aktuelt ikke nogen stor plads i en langvarig – livslang – behandling af fedme. Der arbejdes aktuelt intenst med udvikling af nye stoffer, som er mere effektive og med en lavere bivirkningsprofil, og man må derfor forudse, at der inden for de kommende 10-15 år kommer ny og bedre medicin på markedet.

Kirurgisk behandling af overvægt

De første mave-tarmkirurgiske indgreb mod fedme blev foretaget allerede i 1950’erne, hvor man observerede varigt vægttab hos patienter, som var blevet opereret for mavesår eller havde fået fjernet dele af tyndtarmen. Imidlertid var de første fedmeoperationer forbundet med mange komplikationer og bivirkninger. Belært af fortidens erfaringer er der nu udviklet mere skånsomme metoder, som har få bivirkninger, og hvor langtidsresultater har vist, at operationerne medfører vedvarende vægttab og forbedret livskvalitet, reducerer følgesygdommene (specielt type 2 diabetes samt hjertekarsygdomme ), medfører reduceret forekomst af kræft og nedsætter dødeligheden. Fedmekirurgi er sidste led i en lang behandlingsrække, og følgende kriterier skal være opfyldt for at blive indstillet til operation:

  • Ifølge Sundhedsstyrelsen kan fedmekirurgi være en mulighed, hvis BMI er over 35, og hvis man samtidig har en ledsagesygdom til fedme (for eksempel type 2 diabetes eller hjertekarsygdomme). Dette gælder både for operationer i det offentlige sygehusvæsen samt på privathospitalerne.

  • Hvis der ikke er en ledsagesygdom skal BMI være over 40, hvis man ønsker en operation i det private. Skal operationen foregå i det offentlige sygehusvæsen, er det et krav, at man har et BMI over 50, hvis der ikke er nogen ledsagesygdom.

  • Den nedre aldersgrænse er sat til 25 år, hvis man bliver opereret inden for det offentlige sygehusvæsen. Bliver man opereret i det private, er den nedre grænse på 18 år.

  • Der må ikke være kirurgiske, medicinske eller psykiatriske problemstillinger, som taler imod en operation, så som sygdomme i, eller tidligere større operationer på spiserør, mavesæk, tyndtarm eller lever, svære hjerte-lungesymptomer, problemer ved lokal eller fuld bedøvelse, alkohol- eller medicinmisbrug samt sværere psykiatriske sygdomme eller spiseforstyrrelser.
Annonce (læs videre nedenfor)

To typer operationer

I Danmark tilbydes to operationstyper, laparoskopisk gastrisk bypass og laparoskopisk banding, hvor især laparoskopisk gastrisk bypass har vundet indpas.

Laparoskopisk gastrisk bypass virker på tre måder : 1) Begrænser fødeindtagelsen. 2) Begrænser fødevalget, idet sukker og fedt medfører ubehag, mavesmerter og svimmelhed. 3) Begrænser optagelsen af føden. Ved Laparoskopisk gastrisk bypass formindskes mavesækken ved at lede den indtagne mad udenom den store mavesæk og den øverste del af tyndtarmen. Det medfører hurtig mæthed og nedsat optagelse af føden. Efter operationen er det nødvendigt at indtage et tilskud af vitaminer, jern og kalk.

Der er få bivirkninger ved operationen. Dog kan man opleve træthed, løs mave,mavesmerter ved indtagelse af fed mad, forbigående hårdtab og .utilpashed ved indtagelse af sukker holdige spiser og drikke. Der kan optræde komplikationer efter bypass operationer, men heldigvis er det sjældent, mindre end to procent

Fordelen ved operationen er nedsat type 2- sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme. Deuden opnås der typisk et vægttab på 60-70 procent af overvægten. Vægttabet indtræder typisk i løbet af ét år, men der kan ske en lille vægtstigning på gennemsnitlig 10 procent af udgangsvægten i løbet af de efterfølgende 10-15 år. Derfor er det vigtigt at udnytte den øgede bevægelighed og energi, som følger med vægttabet til at dyrke mere motion for at undgå vægtstigningen.

Laparoskopisk banding med justerbar silikonebånd virker på to måder: 1) Begrænser fødeindtagelsen. 2) øger mæthedsfornemmelsen. Ved laparoskopisk banding er princippet at afsnøre den øverste del af mavesækken med et justerbart silikonebånd. Det medfører hurtig mæthed, og at fødeindtagelsen bliver begrænset til små måltider. Båndet kan reguleres ved indsprøjtning af saltvand via en lille kapsel, som monteres i underhuden. Indgrebet er simpelt at udføre, og båndet kan fjernes, hvilket dog kun foretages undtagelsesvist, idet det straks vil medføre vægtstigning.

Indgrebet er relativt ufarligt for patienten, men desværre er der mange som på længere sigt ikke accepterer de ændrede spisevaner, som er nødvendige for, at båndet virker, hvilket resulterer i vægtstigning og dårlig livskvalitet. Mange overvægtige ønsker derfor efter nogle år at få båndet fjernet, hvilket altid medfører hurtig vægtstigning.

Gastrisk banding kræver meget af patienterne, som skal være indstillet på at omlægge kostvanerne til seks små måltider dagligt og være indstillet på at bruge op til ½ time per måltid. Overholdes retningslinjerne for, hvem der bør få tilbudt operationen, kan patienterne forvente at tabe 40-50 procent af overvægten.

Fedmeoperationer kan ikke stå alene, men bør altid følges af livsstilsændringer med omlægning af kostvanerne og øget motion .

Sidst opdateret: 25.05.2009