Annonce

Undersøgelser og diagnosticering af rejsningsproblemer (impotens)

Rejsningsproblemer er meget udbredte. Faktisk synes cirka 1/3 af mænd i 40-års-alderen, at deres rejsningsevne er utilstrækkelig, selv om de fleste godt kan fungere alligevel. I 70-års-alderen finder 2/3 af alle mænd, at rejsningsevnen er for svag.

Hvad er årsagen til rejsningsproblemer?

Ligesom årsagen til de fleste andre sygdomme også er ukendt (f.eks. kræft, stofskiftesygdomme, leddegigt osv.), så er det også helt typisk for rejsningsproblemer, at man ofte ikke finder den konkrete årsag. Heldigvis er det heller ikke nødvendigt, at man kender årsagen, for at man kan få behandling. Når man alligevel leder efter årsagen, er det primært, fordi rejsningsproblemer kan være det første symptom på andre sygdomme, som kan/skal behandles.

Åreforkalkning

Den hyppigste årsag til rejsningsproblemer er begyndende åreforkalkning, hvor pulsårerne bliver stive og forsnævrede. Når pulsårerne bliver stive, så bliver det også vanskeligt at forøge blodtilstrømningen til penis, når rejsningen skal etableres. Det gør, at det tager længere tid at opnå rejsning, ligesom rejsningen bliver lidt svagere samt falder for hurtigt igen.

I begyndelsen oplever man måske, at samlejet må afbrydes en gang imellem, fordi rejsningen er lidt for slap. Senere i forløbet sker det så oftere og oftere, at man ikke kan få rejsning, eller at den falder for hurtigt. Når åreforkalkning er årsagen til rejsningsproblemet, så oplever man typisk, at rejsningsevnen i starten blot er nedsat, men herefter aftager gradvist med tiden og kan forsvinde totalt.

Utæthed i svulmelegemet

Mange tror, at nedsat rejsningsevne kan skyldes "utætheder” i svulmelegemerne, der gør, at blodet ikke kan holdes tilbage i penis. Utætheder ses dog kun i meget få tilfælde, som for eksempel efter brud på svulmelegemerne (penisfraktur).

Operation i bækkenet

En operation i bækkenet, såsom fjernelse af prostata, blære eller endetarm medfører ofte et totalt tab af rejsningsevne. Totalt tab betyder, at penis altid er helt slap - også selv om den bliver stimuleret seksuelt.

Nervesygdomme

Ved sygdomme i nervesystemet kan man miste kontrollen over rejsningen. Det kan blandt andet ske ved sklerose og efter diskusprolaps eller andre skader på ryggen - for eksempel brud på rygsøjlen. Nerverne kan også tage skade af længere tids dårligt kontrolleret sukkersyge eller overforbrug af alkohol. I sådanne tilfælde er der oftest også en komponent af åreforsnævring og rejsningen vil aftage gradvist.

Hormonelle forhold

For at kunne få rejsning og bevare den, så kræver det, at man har et tilstrækkeligt niveau af testosteron. Hvis man mangler testosteron, vil man typisk opleve nedsat seksuel lyst, som så vil besværliggøre rejsning. Hvis lægen har mistanke om, at testosteronmangel kan være årsagen til rejsningsproblemet, så vil han typisk måle indholdet af testosteron i blodet.

Livsstil

Livsstilen kan have ret stor betydning for ens seksuelle funktion. De typiske faktorer, der påvirker rejsningsevnen er rygning og overvægt. Tobaksrygning fremmer åreforkalkning, og efter for eksempel 20 års forbrug af cirka 20 cigaretter dagligt vil de første skader melde sig hos nogle i form af eksempelvis forhøjet blodtryk eller rejsningsproblemer.

Overvægt kan være et problem, primært fordi det er stærkt associeret til åreforkalkning. Desuden omsætter fedtvæv testosteron til det kvindelige kønshormon østrogen. Et forhøjet niveau af østrogen hos mænd vil typisk vise sig ved, at testiklerne bliver mindre, man kan udvikle bryster, og sædkvaliteten kan tage skade. Overvægt kan altså føre til nedsat testosteron og rejsningsproblemer.

I en del tilfælde lykkes det ikke at fastslå en bagvedliggende årsag til et rejsningsproblem, men man antager, at begyndende åreforkalkning her er den reelle forklaring i de fleste tilfælde.

Selvom rejsningsevnen i nogle tilfælde kan forbedres ved at en usund livsstil omlægges, kan den sjældent normaliseres. Dog kan tilstanden oftest behandles, så man kan gennemføre samleje. I den sammenhæng er det vigtigt at undgå, at tilstanden forværres, fordi de fleste lettere tilfælde kan behandles med medicin. Hvis for eksempel åreforkalkningen forværres, så vil medicinen ikke længere virke, og så er man henvist til at få indopereret et penisimplantat, hvis evnen til samleje skal genetableres.

Annonce (læs videre nedenfor)

Undersøgelser hos den praktiserende læge

Når en mand møder op hos lægen med rejsningsproblemer, så er det lægens opgave som det første at foretage ganske få undersøgelser for at udelukke hjertekarsygdom. Lægen undersøger derfor for sukkersyge, forhøjet blodtryk og kolesterolsygdom. Der sker ved, at man får målt blodtryk, blodsukker og kolesteroltal. Hvis der er nedsat seksuel lyst, skal testosteron-værdien også måles. Desuden skal lægen vide, om du tidligere har fået behandling for hjertekarsygdom, specielt om der er/har været problemer med hjertet.

Visse typer af medicin – specielt psykofarmaka og visse typer af blodtryksmedicin - kan give nedsat rejsningsevne og nedsat seksuel lyst, og her kan man forsøge at ændre præparater, så rejsningsevnen og lysten bliver forbedret.

Yngre mænd (under 40 år) med nedsat rejsningsevne og mænd, hvor nedsat rejsningsevnen ikke afhjælpes med piller eller sprøjter i penis, henviser man til undersøgelse på specialafdeling, for at undersøge problemet nærmere.

Efter ovennævnte forundersøgelser kan behandling indledes, primært med de såkaldte PDE5-hæmmer-præparater (sildenafil, tadalafil, vardenafil eller avanafil). Din egen læge kan forestå behandlingen af de fleste tilfælde af rejsningsproblemer, og behandlingen vil typisk være ens uanset årsagen til problemet. Læs mere om medicinsk behandling af impotens.

Annonce (læs videre nedenfor)

Undersøgelser hos speciallægen

Tidligere har man anvendt forskellige specielle undersøgelser, blandt andet nerveledningsmålinger, penisblodtryksmåling og ultralydsundersøgelse af penis' pulsårer. Men hvis tilstanden er velbelyst og egen læge har foretaget de relevante undersøgelser, så er det sjældent nødvendigt med yderligere undersøgelser hos speciallæge, fordi behandlingen alligevel vil være den samme.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvornår er der tale om et klinisk problem?

Man må selv afgøre, hvornår man opfatter nedsat rejsningsevne som et problem. De fleste mænd vil opleve lejlighedsvist svigt af rejsningsevnen, og mange mænd kan have gavn af at forsøge medicinsk behandling for at afklare, hvor god effekten er. På den måde kan man lettere tage stilling til, om der er et reelt behov for medicin, eller om problemet kan afhjælpes på andre måder - for eksempel med terapeutisk behandling. Nogle vil også føle sig mere sikre, hvis de ved, at de har en effektiv pille liggende i skuffen, og andre vil selv finde ud af at bruge en pille lejlighedsvist.

Annonce (læs videre nedenfor)

Læs mere om REJSNINGSPROBLEMER

Sidst opdateret: 30.11.2021

Annonce