Akut mellemørebetændelse

Hvad er mellemørebetændelse?

Akut mellemørebetændelse er en af de hyppigste infektioner hos børn, men den optræder også hos voksne. Risikoen aftager efter de første tre leveår. Akut mellemørebetændelse skyldes betændelse med bakterier eller virus i slimhinden i mellemøret. Mellemøret er et luftfyldt hulrum mellem trommehinden og det indre øre. En spalteformet kanal (det eustakiske rør) mellem mellemøret og næsesvælget sørger under normale omstændigheder for, at der bliver tilført luft til mellemøret. Virus og bakterier spredes fra polypperne i næsesvælget via det eustakiske rør til mellemøret, hvor der dannes pus.

Hvorfor får man mellemørebetændelse?

Akut mellemørebetændelse opstår typisk i forbindelse med infektion med for eksempel forkølelsesvirus , forkølelsesbakterier eller influenzavirus .

Hyppigste risikofaktorer er:

• Kontaktsmitte via legetøj, dørhåndtag med mere på grund af mangelfuld hygiejne

• Pasning i børneinstitution, idet risikoen for luftvejsinfektioner er seks til syv gange større end i hjemmet

• Betændte polypper i næsesvælget

• Passiv rygning

• Arvelige forhold

• Umodent immunsystem hos småbørn

• Børnesygdomme

• Bihulebetændelse

• Sjældent: Immundefekter hos børn

Hvad er symptomerne mellemørebetændelse?

De hyppigste symptomer er stærk ørepine, øresusen, trykken i øret og nedsat hørelse. Tilstanden kan eventuelt ledsages af feber . Hvis trommehinden sprænger, kan der komme blodigt materie ud af øret og smerterne aftager.

Hvornår skal man være særlig opmærksom?

• Hvis små børn har høj feber i over to dage

• Samtidig svimmelhed

• Smerter og rødme bag øret, specielt hvis øret begynder at stritte

• Børn med hyppigt tilbagevendende akut mellemørebetændelse

Hvad kan man selv gøre for at undgå mellemørebetændelse?

Undgå rygning, da det øger risikoen for luftvejsinfektioner og dermed mellemørebetændelse betydeligt. Det skyldes blandt andet, at funktionen af de små fimrehår i slimhinden, som transporterer slimen væk, bliver lammet af tobaksrøg.

Undgå at børn bruger sut: Forsøg at undgå dette bortset fra til trøst og indsovning.

God håndhygiejne: Du kan benytte sig af håndsprit tilsat hudplejemiddel, hyppig afvaskning af legetøj, dørhåndtag osv.

Nedsæt smitterisikoen: Børn med hyppige mellemørebetændelser kan for at nedsætte smitterisikoen passes i hjemmet i en periode - enten derhjemme eller i dagpleje. Det nedsætter antallet af infektioner, såsom forkølelse, i de øvre luftveje. Derved falder risikoen for mellemørebetændelser også.

Vaccine: Der findes en vaccine mod pneumokokker, der kan være relevant at overveje. Pneumokokker er en bakterie, der kan være årsag til akut mellemørebetændelse, lungebetændelse og bihulebetændelse. Af mere alvorlig karakter kan pneumokokker også forårsage blodforgiftning og hjernehindebetændelse (meningitis). Statens Serum Institut foreslår, at ældre over 64 år samt personer med for eksempel KOL, kronisk hjertesygdom, nyresygdom eller leversygdom lader sig vaccinere. Læs mere om risikogrupper og tilskud i rapporten fra Statens Serum Institut

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Diagnosen kan normalt stilles ud fra symptomerne og ved, at lægen undersøger øret med en ørekikkert (otoskop).

Mulig forværring

• Der kan komme betændelse i knoglefremspringet bag øret.

• I sjældne tilfælde kan der forekomme meningitis (hjernehindebetændelse) eller midlertidig ansigtslammelse.

• Hørenedsættelsen er normalt midlertidig, men kan ved gentagne tilfælde blive kronisk og medføre forsinket sproglig udvikling hos børn.

Hvordan behandles mellemørebetændelse?

• Symptomerne aftager oftest i løbet af to til tre dage, selv uden behandling med penicillin. Smertestillende håndkøbsmidler er dog vigtige i de første par dage, ikke mindst hos børn. Til små børn anvendes enten flydende midler eller stikpiller til indførelse i endetarmen.

• Ved ørepine udover to til tre dage behandles ofte med penicillin eller andre typer antibiotika.

• Punktering af trommehinden som smertelindrende behandling.

• Indlæggelse af trommehindedræn ved gentagne mellemørebetændelser. Drænet virker ved at tilføre luft og tillade afløb af væske og pus fra mellemøret.

• Fjernelse af forstørrede polypper hos børn, som har gentagne mellemørebetændelser, kan muligvis nedsætte antallet af nye mellemørebetændelser.

• Næsespray (slimhinde-sammentrækkende) kan bedre luftpassagen i næsen ved samtidig forkølelse, men har ingen påviselig virkning på forløbet af mellemørebetændelsen.

Udsigt for fremtiden

Hos langt de fleste børn aftager risikoen for akut mellemørebetændelse i løbet af de første tre leveår. Hyppigt tilbagevendende mellemørebetændelser (mere end tre mellemørebetændelse på tre måneder) bør behandles af en specialist for at nedsætte risikoen for kronisk mellemørebetændelse og hørenedsættelse.

Medicin som kan anvendes