Annonce

Diarré

Hvad er diarré?

Diarré er defineret som tre eller flere tynde afføringer per dag eller en øget mængde afføring (over 200 gram) per døgn. Diarré er en af de mest almindelige sygdomme på verdensplan, og skyldes som regel virus eller bakterier. Langt de fleste episoder, cirka. 95 procent, med diarré går over af sig selv, og kræver sjældent udredning eller behandling. Man inddeler diarré i akut diarré, med varighed på under to uger og kronisk diarré, hvor varigheden er mere end to uger.

På globalt plan dør dagligt talrige børn på grund af diarré, og det deraf følgende væsketab (dehydrering). Årsagerne er især urent drikkevand og en dårlig ernæringstilstand.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvorfor får man diarré?

Mave-tarm infektion

Diarré er hyppigst forårsaget af virusinfektioner, for eksempel Roskildesyge (Norovirus), eller bakterier som bl.a. salmonella, campylobacter eller yersenia. Såkaldt rejsediarré skyldes oftest en infektion med bakterien E. coli. Listen over bakterier, virus og parasitter, der også udløser diarré, er dog lang.

Man kan få diarré på grund af

  • Indtagelse af mad, der er forurenet med bakterier. Det skyldes især utilstrækkelig varmebehandling af kød eller æg og ved utilstrækkelig køkkenhygiejne. Man kan ikke lugte eller se på maden, om der er fare for diarré, når man spiser maden.

  • Smitte med bakterier eller virus fra andre smittede personer: God håndhygiejne er vigtig, for eksempel i forbindelse med toiletbesøg.

Mikroorganismerne bevirker betændelse og irritation i tarmslimhinderne i tyk- og tyndtarmen, hvorved væskeindholdet i afføringen bliver unormalt stort. Tarmens bevægelser øges undertiden så kraftigt, at man får ondt i maveregionen (kolik). Nogle bakterier beskadiger tarmens slimhinde så meget, at den bløder. Nogle virus giver kvalme og opkastning.

Madforgiftning

Nogle bakterier (især gule stafylokokker) danner giftstoffer, der virker kraftigt irriterende i mavesæk og tarm. Forgiftningen opstår ved, at maden er blevet fordærvet og bakterierne har fået lov til at formere sig i maden. Når maden efterfølgende varmes op igen, bliver bakterierne dræbt, men giftstofferne ødelægges ikke. Giftstofferne virker hurtigt (få timer) efter indtagelsen og giver ofte anledning til kvalme, opkastninger, mavesmerter og diarré.

Personer med sår eller betændelse på hænderne bør derfor ikke tilberede mad til andre mennesker.

Fødemiddeloverfølsomhed og intolerance

Indtager man føde, for eksempel nødder, som man er overfølsom over for, kan det udløse diarré.

Hvis man ser bort fra glutenintolerance (Cøliaki) er mavesymptomer på grund af overfølsomhed for fødemidler dog en meget sjælden tilstand. Glutenintolerance (Cøliaki) skyldes overfølsomhed for gluten, der findes i byg, hvede, rug og havre.

Ved laktoseintolerans kan man ikke nedbryde og optage mælkesukker (laktose). Det påvirker tarmen og kan blandt andet medføre diarré.

Irritabel tyktarm

Irriteret tyktarm er en hyppig sygdom, der rammer tyktarmen (colon) og er kendetegnet ved tilbagevendende smerter eller ubehag i maven samt ændringer i afføringsmønstret (diarré og/eller forstoppelse). Symptomerne kan opstå hurtigt, men er ufarlige og forbigående.

Antibiotikabehandling

Mange får diarré samtidig med antibiotika-behandling, som for eksempel gives for lungebetændelse eller halsbetændelse. Det skyldes at antibiotika, udover at bekæmpe de sygdomsfremkaldende bakterier, også påvirker de normale tarmbakterier i tarmen (tarmens mikrobiom). Nogle af disse normale tarmbakterier vil også blive udryddet, hvilket ændrer bakteriesammensætningen og kan give plads til bakterier, der så kan medføre diarré. Det drejer sig således ikke om overfølsomhed mod antibiotikummet (for eksempel penicillin), og det er vigtigt at behandlingen gennemføres til trods for diarréen. Diarréen ophører som regel kort tid efter at behandlingen afsluttes.

Sjældnere kan der i forbindelse med antibiotikabehandling opstå en infektion med bakterien clostridium difficile. Symptomerne er varierende fra diarré til feber, blodig diarré og mavesmerter.

Hvilke symptomer er der ved diarré

Udover hyppige og/eller tynde afføringer kan man også opleve følgende symptomer:

  • appetitløshed

  • kvalme og eventuelt opkastninger

  • mavesmerter

  • feber

  • lidt frisk blod på toiletpapiret når man tørrer sig på grund af slid på endetarmsåbningen
Annonce (læs videre nedenfor)

Hvornår skal jeg søge lægehjælp?

Søg altid læge hvis diarréen har varet mere end to uger, eller hvis diarréen er opstået under, eller lige efter, ophold i et eksotisk land. Søg desuden læge hvis et af nedenstående symptomer (faresignaler) er til stede:

  • blodig diarré

  • diarré med pus (gult slim)

  • feber

  • voldsomme og evtentuelt turvise mavesmerter

  • manglede evne til at indtage væske

  • væskemangel (dehydrering), der viser sig ved mørk sparsom urin, sløvhed, tørre slimhinder

  • udtalt sløvhed

  • akut diarré hos spædbørn

  • akut diarré hos meget gamle

Hvordan behandles diarré?

Diarré går som regel over af sig selv inden for cirka en uge. Antibiotika kan komme på tale ved svære infektioner, hvor der også optræder faresignaler (se ovenfor). Antibiotika er dog kun sjældent nødvendigt og kan desuden give bivirkninger (se ovenfor).

Udover behandling med antibiotika, er der forskellige håndkøbsprodukter:

Mælkesyrebakterier: Mælkesyrebakterier benyttes normalt til at genoprette en nedbrudt tarmflora (for eksempel efter antibiotikabehandling). Det er tvivlsomt, om behandling med frysetørrede mælkesyrebakterier har effekt som forebyggelse af rejsediarré, men mælkesyrebakterier har vist sig at nedsætte hyppigheden af antibiotikabetinget diarré en smule.

Stoppemidler: Nedsætter mavens tarmbevægelser og kan derved modvirke hyppige afføringer. Stoppemidler må ikke bruges hvis der er blodig eller pusholdig diarré eller diarré med samtidig høj feber.

Sukker-salt blandinger: Kroppen har sin egen saltbalance, som bliver forskudt ved tab af væske og næring. Har man diarré, taber man store mængder væske, næring og salt, og det er derfor vigtigt at indtage vand med salt i. Saltene er også vigtige for at holde på væsken i kroppen. Sukker kan hjælpe med at optage saltene. Der kan på apoteket købes færdige tabletter, som opløses i vand. Eller man kan lave sin egen blanding:

  • 1 liter kogt vand

  • 2 spiseskefulde almindeligt sukker

  • 1/2 teskefuld salt

  • Saften af en presset citron eller appelsin.
Annonce (læs videre nedenfor)

Kronisk diarré

Er diarréen ikke gået i sig selv og har stået på i mere end to uger, kalder man det for kronisk diarré. Der findes mange årsager til kronisk diarré, de hyppigste er anført nedenfor. Bakterier er en sjælden årsag til langvarig diarré.

Du skal søge læge, hvis du har kronisk diarré, da der som regel vil være behov for yderligere undersøgelser og eventuel behandling af den udløsende årsag.

Hvad kan man selv gøre?

Ved akut diarré er det vigtigste at sørge for at indtage nok væske, da diarré medfører et stort væsketab og eventuel dehydrering. Drik derfor rigeligt, gerne sukkerholdige drikke. På apoteket kan der fås sukker- og saltholdige væsker, der er mest optimale til dette formål. Drikker man sodavand, bør den fortyndes, da det høje sukkerindhold i sodavand kan trække mere vand ind i tarmen og derved bidrage til væsketabet.

Derudover skal man:

  • Indtage noget med salt i (for eksempel suppe, chips og lignende).

  • Holde øje med faresignalerne.

  • Sørge for god håndhygiejne.

  • Sørge for god fødevarehygiejne. Benyt forskellige knive og spækbrætter til kød og grønsager.

  • Spise almindelig kost, når man har fået appetit igen.

Ved udlandsrejse kan diarré forebygges ved at koge drikkevandet eller ved kun at drikke vand fra forseglede flasker. Desuden bør man kun spise kogte eller skrællede grønsager og frugt samt undgå is. Sukker-salt-pulver til opløsning i (kogt) vand kan anvendes, hvis man er usikker på, hvor meget salt/sukker/vand man skal indtage, men det er sjældent nødvendigt.

Læs mere om MAVE-TARM

Sidst opdateret: 19.12.2018

Medicin som kan anvendes

Annonce