Livsstilsygdomme

Hvad er en livsstilssygdom?

Livsstilsygdomme er lidelser som opstår som følge af ens livsførelse. Det kan man sige om mange tilstande. Oftest vil brugen af ordet være begrænset til de særligt hyppige lidelser, som optræder i vores kultur som følge af livsstilen i den rige verden. Men for eksempel medfører håndbold på højt plan også en øget risiko for knæskader . De største kendte syndere er fed og usund mad, rygning og manglende fysisk aktivitet i hverdagen.

Hvordan opstår livsstilssygdomme?

Kroppens modstandsdygtighed over for skadelige påvirkninger som tobaksrøg, stillesiddende livsstil eller overvægt er også bestemt af arvelige egenskaber. Ikke alle rygere får rygerlunger og ikke alle overvægtige får type 2 diabetes , men jo flere belastninger kroppen udsættes for, jo større risiko løber man for at pådrage sig en livsstilssygdom.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er en risikofaktor?

Gennem de senere år har man fået bevis for flere og flere af de skadelige påvirkningers betydning. Man kan sige, at man har opdaget risikofaktorer for mange livsstilssygdomme. Overvægt øger risikoen drastisk for at udvikle sukkersyge, men man kan være overvægtig uden at få diabetes.

Omvendt kan man også rammes af en sygdom som for eksempel blodprop i hjertet uden at have påvirket kolesterolindhold i blodet, tobaksforbrug, spise fed kost, være overvægtig, have sukkersyge eller forhøjet blodtryk det er bare meget sjældent. Sandsynligvis er der således flere risikofaktorer, som man bare ikke har fundet bevis for fører til en sygdom.

En livsstils risikofaktor er altså ikke altid en sygdom i sig selv, men ofte en tilstand, som kan føre til sygdom på grund af ens livsførelse.

Er der en rød tråd?

Det er typisk, at de samme vaner eller uvaner i livsstilen medfører risiko for mere end én livsstilssygdom.

  • Rygning øger risikoen for lungekræft, rygerlunger, åreforkalkning, knogleskørhed og meget andet.

  • Overvægt øger som nævnt risikoen for sukkersyge og desuden for højt blodtryk og de sygdomme, der skyldes åreforkalkning såsom blodprop i hjertet.

En uheldig livsstil øger altså risikoen for flere sygdomme. Dette betyder at overvægt, forhøjet kolesterol , åreforsnævring og diabetes ofte rammer de samme mennesker. Dette giver en meget forhøjet risiko for at blive ramt af for eksempel en blodprop .

Man kan få indtryk af, at kroppen er skabt til en anden livsstil, end vi ofte byder den. En livsstil med en mere mager kost, mere fysisk aktivitet, mindre tobak og mindre alkohol og måske mindre stress.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad kan man selv gøre?

Man kan aldrig sikre sig helt, men her er en liste over de risikofaktorer det er bevist fører til mere sygdom og et kortere liv:

  • Begræns eller ophør med rygning . Hver cigaret forkorter livet med 11 minutter.

  • Motioner regelmæssigt . 20 til 30 minutters ekstra gang eller cykling nedsætter risikoen for sygdom.

  • Hold øje med vægten . Afpas kosten til energiforbruget.

  • Nyd alkohol med måde. Et lille jævnt forbrug på én-toenstande dagligt ser ud til at være gavnligt for helbredet, mere end to genstande om dagen for kvinder og tre for mænd er farligt.

  • Spis varieret, meget frugt og grønt , mindre fedt . Grøntsager forebygger kræft . Spis gulerødder, bananer eller æbler mellem måltiderne.

  • Overvej måske at ændre stressfaktorer i dagliglivet.

  • Søg råd og vejledning hos lægen, hvis der er tegn på livsstilssygdomme, eller hvis man måske har flere risikofaktorer, man vil have gjort noget ved.

  • Sørg for jævnlig kontrol og behandling af kendte risikofaktorer, for eksempel diabetes eller for højt blodtryk.

Hvad kan lægen gøre?

Hvis der er tegn på livsstilssygdom som åreforsnævring , diabetes eller knogleskørhed kan lægen foretage undersøgelser og måske behandling som kan forhindre forværring. Hvis der samtidigt er mange risikofaktorer og måske også arvelig risiko for livsstilssygdom, kan man sommetider behandle risikofaktorerne, før de fører til sygdom.

Dette gælder specielt, hvis man er overvægtig og er ved at få det metaboliske syndrom eller er ryger og kan mærke at lungefunktion er faldende. Der findes medicin, som sænker blodets kolesterolindhold, sænker blodtrykket, hjælper til rygeafvænning eller øger knoglernes kalkindhold. Det vigtigste er at forebygge livsstilssygdomme ved at ændre de uheldige vaner.

Er man i farezonen skal man gøre noget ved det. Jo før man ændrer livsstilen, des større virkning vil det have. Lægen kan hjælpe med at bedømme og foreslå ændringer, men livsstilen kan kun ændres af en selv.

Sidst opdateret: