Skæleksem (Seborrhoisk dermatitis)

Hvad er skæleksem?

Skæleksem er en eksemlidelse primært i hårbunden og i ansigtet, som kan opstå fra puberteten og frem. Hos sværere ramte kan udslættet også findes andre steder med talgkirtler (bryst, ryg, armhule, skridt og navle). Hos spædbørn ses det klassisk i hårbunden, hvor det kaldes arp, men spædbørn kan sagtens have det mere udbredt.

Unge voksne med børneeksem kan desuden udvikle ganske svære reaktioner i hoved-hals området, såkaldt head-and-neck dermatitis. Pludselig opstået svær skæleksem hos specielt mænd der har sex med mænd bør rejse mistanke om HIV-infektion.

Skæleksem rammer op mod 30 procent af den voksne befolkning i varierende grad.

Hvorfor får man skæleksem?

Årsagen til skæleksem er endnu ikke fuldt klarlagt, men vi ved at tre faktorer bidrager til eksemet:

  • Sygdommen findes i områder med talgproduktion. Der opstår en øget talgproduktion, og derfor kan skæleksem debutere (eventuelt forbigående) i senpuberteten, hvor talgkirtlerne stimuleres af produktion af mandligt kønshormon.

  • Kolonisering med hudsvampen Malassezia furfur (Pityrosporum ovale), som man kan påvise ved at foretage et svampeskrab. Behandling med svampemidler dæmper eksemet, men man bliver hurtigt koloniseret igen, hvis ikke der vedligeholdsbehandles med lokalmiddel.

  • Skæleksem blusser op, hvis immunforsvaret er svækket, som det ses ved for eksempel AIDS, og i mindre grad ved stress. Skæleksem kan findes året rundt, men er oftest værst i vinterhalvåret. Om sommeren ses sygdommen ofte som pityrisasis versicolor (hvide pletter på kroppen).

Hvilke symptomer er der på skæleksem?

De fleste har et eller flere af de følgende symptomer:

  • Fedtede eller tørre skæl i hårbunden, med varierende grad af kløe og rødme

  • Hårtab ved svære tilfælde

  • Rødme og skælsætning omkring øjenbryn og næse

  • Rødme og skælsætning i armhulder og omkring kønsdelene

  • Hårsæksbetændelse (follikulitis) på ryg og bryst

Skæleksem

Ved mildt skæleksem ser man et symmetrisk fordelt let skællende og ofte kløende udslæt i hårbunden. Ved sværere skæleksem kan udslættet brede sig til ansigtet primært omkring øjenbryn og næse, og der kan desuden forekomme forbigående hårtab. Ved de allersværeste tilfælde spreder skæleksemet sig også til armhuler og kønsdele med mere, hvor der findes store talgproducerende kirtler. Hårsæksbetændelsen kan ses alene eller som led i et skæleksem.

Hvad kan man selv gøre?

Skæleksem er kronisk. Behandlingen sigter mod at fjerne og dæmpe symptomerne. Det gør man ved at reducere belastningen fra hudsvampen (svampen kan "udryddes" men vil hurtigt komme igen, den er en del af vores normalflora) og dæmpe irritationen i huden og hårbunden. Man kan købe flere håndkøbs-shampoos, der er udmærkede ved lette tilfælde.

Hvordan stiller lægen diagnosen skæleksem?

Skæleksem er en klinisk diagnose. Det vil sige, at diagnosen stilles udfra sygdommens helt karakteristiske sygdomsbillede. Det er sjældent nødvendigt at tage en biopsi (hudprøve) til understøtning. Skællene sidder ofte fast i hårene, løsnes skællene på hårbunden bløder huden ikke, som man ser det ved psoriasis, der er en anden årsag til skæl i håret. Skæleksem ses ofte sammen med atopisk eksem (børneeksem) og psoriasis.

Hvordan behandles skæleksem?

Afhængig af sværhedsgraden vil lægen foreslå behandling med medicinske shampoos, der indeholder tjære, zinkpyrithion eller ketoconazol. Er der megen rødme og irritation, kan man behandle med medicinsk creme ofte i kombination med et middel mod gærsvamp.

Sværere tilfælde behandles oftest hos en hudlæge, der udover lokal medicinsk behandling og tabletter mod gærsvampe kan tilbyde behandling med bløde røntgenstråler (Bucky).

Ved sværere tilfælde af skæleksem er vedligeholdsbehandling nødvendigt. Her behandler man typisk fast to gange om ugen med medicinsk shampoo og creme med hævelsesdæmpende hormon eller calcineurinhæmmende cremer, der også virker hævelsesdæmpende. I starten kan disse dog irritere, hvorfor de bedst bruges til vedligehold.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Skæleksem er kronisk med et varierende forløb, men hos de fleste kan den bringes og holdes i ro med shampoos og diverse cremer. Nogle har kun brug for kure med mellemrum, andre har brug for vedligeholdsbehandling. Det er en individuel vurdering, om det er nødvendigt med vedligeholdsbehandling.

Har man skæleksem får man hurtigt fornemmelse for, om det er et enkelt udbrud, der kan håndteres med en lille kur, eller det er en mere vedvarende opblussen der kommer igen efter en til to uger. Sker det sidste vil fast behandling to gange om ugen kunne kontrollere sygdommen, når først den er behandlet ned.

Sygdommen kan forværres af stress og akut eller kronisk svær sygdom.

Læs mere om HUD, HÅR OG NEGLE

Sidst opdateret: 09.05.2019

Medicin som kan anvendes