D-vitamin

Hvad er D-vitamin?

D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin. Det dannes i huden ved udsættelse for sollys, men findes også i fødevarer som æg, fed fisk og ost.

D-vitamin omdannes til biologisk aktive vitaminer ved en proces i lever og nyrer. D-vitamin (Kalciferol) øger optagelsen af kalk (calcium) fra tarmsystemet og er nødvendigt for knoglernes og tændernes omsætning af calcium og fosfat.

Da D-vitamin er fedtopløseligt, skal det tages samtidig med fedt for at blive optaget i kroppen. Det betyder også, at D-vitamin ikke kan opløses i vand og udskilles med urinen. I stedet kan det ophobes i kroppens fedtdepoter og ved meget store indtag medføre forgiftningstilstande i kroppen. Præcis samme forholdsregler gælder andre fedtopløselige vitaminer som K, E og A.

Hvad bruger kroppen D-vitamin til?

D-vitamin regulerer calciumkoncentrationen i blodet nøje. Er calciumkoncentrationen i blodet for lav, kan det blandt andet medføre muskelkramper. D-vitamin sikrer også den rigtige balance i immunsystemet. Enkelte studier har forsøgt at belyse en potentiel evne til at forebygge visse sygdomme, herunder visse kræftformer. Men det er på nuværende tidspunkt ikke videnskabeligt bevist, at store doser D-vitamin forebygger kræft, hjertekarsygdomme, diabetes og andre sygdomme.

D-vitamin regulerer calciumniveauet i blodet

Hvis calciumniveauet er for lavt, vil biskjoldbruskkirtlerne afgive en øget mængde parathyroidea-hormon, der stimulerer nyrerne til at aktivere D-vitaminet i nyrerne.

Det aktiverede D-vitamin hæver calciumniveauet i blodet ved:

  • At trække calcium ud af knoglerne.
  • At øge optagelsen af calcium fra tarmkanalen.
  • At tilbageholde calcium fra nyrerne.

D-vitamin regulerer på denne måde calciumindholdet i blodet i samarbejde med skjoldbruskkirtelhormonet calcitonin, der hæmmer frigørelsen af calcium fra knoglerne.

Virkninger på tarmen

D-vitamin fremmer optagelse af calcium og fosfat fra tarmen. Calcium og fosfat er grundlæggende bestanddele af tand- og knoglevæv.

Hvor findes D-vitamin i kosten?

Selvom der findes D-vitamin i kosten, er solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, og kortvarige regelmæssige ophold i solen er bedst. Kosten dækker kun i mindre grad vores behov for D-vitamin.

D-vitamin findes i de fede fisk som makrel, sild, ål, laks, hellefisk med flere. Der findes også vitamin D i kød, mælk, æg og ost, men i begrænset mængde. D-vitamin findes stort set ikke i planter.

D-vitamin-indholdet er kun lavt i de fedtfattige mælkeprodukter (for eksempel skummetmælk). De vigtigste kilder til vitamin D i danskernes kost er fisk, fedtstoffer (margarine, smør, olier), kød, æg, samt mælk og ost.

D-vitamin er fedtopløseligt og skal derfor indtages sammen med måltider, der indeholder fedt for at kunne blive optaget i kroppen. Derfor er det ganske praktisk, at vitaminet typisk kommer fra fede fødevarer. På grund af fedtopløseligheden udskilles D-vitamin også i mælkefedtet i modermælken. Det gennemsnitlige daglige indtag af D-vitamin i Danmark er noget mindre, end det anbefalede. Om vinteren er det derfor ekstra vigtigt at spise D-vitaminrige fødevarer.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 350 gram fisk om ugen, samt at ansigt, underarme og underben udsættes for sol i 5-30 minutter nogle gange om ugen i sommerhalvåret D-vitamin nedbrydes ikke som så mange andre vitaminer af kogning og stegning, men derimod af udsættelse for lys.

Kan kroppen selv danne D-vitamin?

Udover at D-vitamin findes i kosten, dannes det desuden i huden ved udsættelse for sollys. Om sommeren (fra maj til september), når solen står højt, danner huden masser af D-vitamin, men om vinteren (fra oktober til april) er lysmængden i de nordiske lande for lille til, at man selv kan danne tilstrækkelige mængder.

Den form af D-vitamin, man danner i huden, er lidt anderledes, end den man spiser. Det betyder, at den skal aktiveres i nyrerne og i leveren. Nyre- og leversygdomme kan derfor nedsætte evnen til at danne aktivt D-vitamin fra huden.

Hvor meget D-vitamin må man tage?

Anbefalet daglig dosis er 10 mikrogram (milliontedele gram) for mænd og kvinder op til 70 år. Gravide og ammende bør indtage 10 mikrogram per døgn. Ældre over 70 år bør indtage 20 mikrogram per dag.

Hvis man spiser varieret og følger rådene om ophold i solen, vil man normalt ikke have behov for kosttilskud med D-vitamin. Hvis man er bekymret for ikke at få nok D-vitamin, for eksempel om vinteren, og ønsker at supplere kosten med et dagligt D-vitamintilskud, er 5-10 mikrogram (µg) en passende mængde for langt de fleste.

Man bør undgå at overskride den anbefalede daglige dosis, med mindre man har aftalt andet med sin læge. Personer (voksne og børn), der undgår solen eller som ikke opholder sig i solen, går tilsløret og/eller har mørk hud, er i risiko for at udvikle D-vitaminmangel i Danmark. Her anbefales et dagligt D-vitamintilskud på 10 mikrogram (µg).

Hvis man har øget risiko for knogleskørhed (osteoporose), uanset hvor gammel man er, anbefales et dagligt D-vitamintilskud på 20 mikrogram (µg) kombineret med et calciumtilskud på 800-1000 milligram.

Ældre og D-vitamin

Undersøgelser har vist, at knoglebrud hos ældre, på grund af knogleskørhed, ofte er kombineret med D-vitaminmangel. For at forebygge fald og knoglebrud anbefales ældre lig med eller over 70 år og plejehjemsbeboere et dagligt D-vitamintilskud på 20 mikrogram (µg) kombineret med et calciumtilskud på 800-1000 mg. Dette gælder uanset, om der drikkes mælk eller spises mælkeprodukter.

Hvad øger risikoen for D-vitaminmangel?

I Danmark giver følgende tilstande en øget risiko for D-vitaminmangel:

  • Nyresvigt eller leversvigt (inaktivt D-vitamin aktiveres normalt i disse organer).
  • Personer (voksne og børn) der undgår solen, eller som ikke opholder sig i solen, går tilsløret og/eller har mørk hud, har risiko for udvikling af D-vitaminmangel i Danmark.
  • Kost med lavt eller intet indhold af æg og især fed fisk.
  • Stort alkoholforbrug.
  • Alderdom forbundet med små mængder ensidig kost og ophold indendørs. Undersøgelser har vist, at knoglebrud hos ældre, på grund af knogleskørhed, ofte er kombineret med D-vitaminmangel.
  • Kvinder der har passeret overgangsalderen.

Længere tids brug af en række lægemidler kan også øge risikoen for D-vitaminmangel:

Hvad er symptomerne på D-vitaminmangel?

For voksne er symptomerne osteomalaci. Det er en sygdom præget af forstyrrelser i calcium- og fosfor-omsætningen. Sygdommen medfører, at knoglerne ikke mineraliserer (forbener) tilstrækkeligt på grund af nedsat forkalkning af kroppens knoglevæv. Det kan medføre:

  • Nedsat knoglestyrke og knoglemængde, der kan medvirke til knogleskørhed.
  • Tandforfald.
  • Muskelsvækkelse.
  • Brud på de kalkfattige, skrøbelige knogler.

Hvis osteomalaci indtræder hos børn, hvor knoglerne ikke er færdigforbenet, kaldes sygdommen engelsk syge eller rachitis. Rachitis betyder rygrad på græsk, og det henviser til, at sygdommen deformerer rygraden. Sygdommen, der er meget sjælden i Danmark, medfører:

  • Forsinket udvikling af de knogler, der er i stærk vækst.
  • Hos helt unge børn bliver de pladeformede kranieknogler bløde, tynde og pergamentagtige.
  • Når barnet begynder at gå, belastes knoglerne med kroppens vægt. Knoglerne bøjer og får en blivende, karakteristisk krumning som kan vise sig ved hjulben eller kalveknæ.

Hvordan behandles D-vitaminmangel?

Underskud af D-vitamin kan afhjælpes ved at tage et tilskud af vitamin D og derudover ved at spise mere fed fisk. Hvis man tager D-vitamin tabletter, så husk at D-vitamin kun kan optages med fedt og derfor skal indtages med et måltid. Sollys vil også give mere D- vitamin. Hvis man i blodprøver har fået påvist mangel på D-vitamin, er der som regel altid behov for kosttilskud.

D- vitaminmangel kan skyldes forskellige tilstande:

  • Ved tilstanden osteomalaci på grund af D-vitaminmangel kan lægen vælge at give 20 mikrogram D-vitamintilskud i kombination med to gram calcium om dagen.
  • Ved Knogleskørhed behandles man typisk med en kombination af D-vitamin og kalk - Se Netdoktors afsnit om Behandling af knogleskørhed.

Er der noget, man skal være opmærksom på ved graviditet?

Gravide anbefales et dagligt tilskud på 10 mikrogram (µg) svarende til den dosis, der er i en multivitaminpille til gravide. Desuden bør gravide, der ikke drikker mælk eller spiser mejeriprodukter, kombinere D-vitamintilskuddet med et calciumtilskud.

Under graviditet kan for høje koncentrationer af D-vitamin hos moderen, for eksempel ved hypercalcæmi (forhøjet calcium i blodet), medføre forsterskader.

Er der noget, man skal være opmærksom på ved børn og spædbørn?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn gives 10 mikrogram D-vitamintilskud dagligt fra to uger efter fødslen til de er to år. Hvis moderen tager D-vitamintilskud, udskilles vitaminet dog i modermælken, men brystmælk er ikke tilstrækkelig til at sikre barnet de optimale mængder.

Ved at give et dagligt tilskud med 10 mikrogram (µg) D-vitamin kan man med sikkerhed forebygge engelsk syge og bløde knogler. Tilskuddet gives i form af D-vitamindråber, direkte i munden eller på en ske sammen med lidt modermælk. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen for det meste er tildækket om sommeren anbefales at få tilskud gennem hele barndommen.

Børn må tidligst få D-vitamin i tabletform fra de er 1 ½ år.

Hvad er symptomerne på overdosering af D-vitamin?

Man kan få for meget D-vitamin, selvom det er sjældent. En egentlig forgiftning ses først ved store mængder. Den øverst anbefalede dosis for voksne er 100 mikrogram per dag. Da det ikke kan udelukkes, at der kan være negative effekter selv af en lavere mængde, er der udarbejdet anbefalinger for den maksimale mængde/indhold af vitamin D i kosttilskud. Det anbefales derfor, at man vælger kosttilskud, der ikke overskrider følgende værdier:

  • For voksne og børn over 11 år: 95 µg pr. anbefalet daglig dosis.
  • For børn fra 3-10 år: 48 µg pr. anbefalet daglig dosis.
  • For børn 1-2 år: 49 µg pr. anbefalet daglig dosis (den officielle anbefaling er dog fortsat at give sit barn et dagligt tilskud på 10 µg).
  • For børn under 1 år: 10 µg pr. anbefalet daglig dosis.

Meget store doser D-vitamin kan give forhøjet indhold af calcium i blodet. For høj calciumkoncentration i blodet kan desuden give:

  • Kvalme.
  • Hovedpine.
  • Forstoppelse.
  • Voldsom overdosering af D-vitamin (100 gange anbefalet daglig dosis) gennem længere tid kan medføre, at calcium udfælder i nyrer og blærer og giver nyresten.
  • Forhøjet indhold af calcium hos gravide i blodet kan også give fosterskader i form af misdannelser af hjerte.

Hvornår må man ikke tage D-vitamin?

Man bør ikke tage D-vitamin, hvis man lider af hypercalcæmi (for høj calciumkoncentration i blodet) eller har forhøjet fosfat i blodet, da tilskud af D-vitamin kan forværre tilstanden.

Er man i tvivl om, hvorvidt man skal eller ikke skal tage tilskud af D-vitamin, bør man konsultere sin læge.

D-vitamin og medicin

Får man receptpligtig medicin eller benytter håndkøbsmedicin i en længere periode anbefales det generelt, at man kontakter sin læge eller forhører sig på apoteket med hensyn til vitaminer og eventuelt vitamintilskud.

Læs mere om VITAMINER

Sidst opdateret: 20.05.2019