 | |
| Præmenstruelt syndrom (PMS) |
|
|
Af Bent Ottesen, professor,
dr.med.
|
Hvad er PMS?
Præmenstruelt syndrom (PMS) er en række symptomer, der optræder
i perioden op til forventet
menstruation.
Symptomerne kan være af både psykisk og fysisk karakter. I de sværeste tilfælde
påvirkes de daglige aktiviteter.
Det er karakteristisk, at symptomerne svinder kort efter
menstruationens start og efterfølges af en helt symptomfri periode. I den
internationale litteratur kaldes tilstanden 'Premenstrual Dysphoric Disorder
(PMDD)'
|
Hvorfor får man PMS?
I dag ved man ikke, hvorfor tilstanden optræder. Symptomernes
tætte relation til menstruationscyklus tyder på, at hormonvariationer i
forbindelse med ægløsningen og den efterfølgende menstruation har en betydning.
Denne sammenhæng understøttes af den kendsgerning, at PMS særligt optræder hos
kvinder, der har ægløsning. PMS forekommer således ikke efter
overgangsalderen.
Specielt kønshormonet progesteron, der findes i særlig høje
koncentrationer op til menstruationstidspunktet synes at spille en rolle.
Kønshormonerne kan påvirke en lang række organsystemer inklusiv
centralnervesystemet. En særlig følsomhed over for kønshormonerne kunne være en
forklaring på, at symptomerne optræder i særlig udtalt grad hos en vis gruppe
af kvinder. En vis arvelig tendens til PMS er også påvist.
|
Hvordan føles PMS?
PMS omfatter en lang række meget forskellige symptomer,
formentlig fordi virkningen af kønshormoner varierer fra en kvinde til en
anden. Det kan dreje sig om fysiske symptomer i form af:
-
brystspænding
-
smerter i brystkirtlen
-
hovedpine
-
væskeophobning
-
led- og muskelsmerter
-
tyngdefornemmelse og ømhed i underlivet
-
vægtøgning
-
oppustet mave
-
svimmelhed
-
øget appetit
-
smagsændringer
-
hede/svedeture.
De psykiske symptomer omfatter:
-
følelsesmæssig ustabilitet
-
humørsvingninger
-
irritabilitet
-
aggressivitet
-
træthed
-
depression
-
rastløshed
-
søvnbesvær
-
manglende koncentrationsevne
-
afmægtighedsfornemmelse
-
glemsomhed.
Selv om tilstanden omfatter en lang række forskellige symptomer
er det karakteristisk, at den enkelte kvinde har de samme symptomer fra cyklus
til cyklus.
|
Hvor mange får PMS?
Præmenstruelle symptomer er helt normale. Op til 70-80 procent
af alle kvinder oplever fysiske og/eller psykiske ændringer op til
menstruationstidspunktet. Man taler derfor kun om præmenstruelt syndrom hos de
mellem tre og 10 procent af kvinderne, hvor symptomerne i væsentlig grad
påvirker de daglige gøremål. PMS angives særligt at optræde i 30-35 års
alderen.
|
Hvordan behandles PMS?
Mange forskellige behandlinger har været anvendt igennem årene.
Ændringer af livsstil anbefales af mange. Det kan dreje sig om
gode motionsvaner,
løbetræning, nedsætte
forbruget af
koffein,
nikotin,
alkohol samt ændring
af kostvaner.
Det er bemærkelsesværdigt, at uanset hvilken behandling man
vælger vil der være en gunstig effekt hos helt op til 80 procent af de
behandlede. Hvor hovedpine og underlivssmerter er fremherskende kan paracetamol
eller gigtmidler i form af NSAID-præparater forsøges. Ved egentlig præmenstruel
migræne er der bedst
effekt af egentlige migrænemidler. Smerter i brystkirtlen kan ligeledes
behandles medicinsk.
Videnskabelige studier har vist, at behandling med calcium kan
lindre symptomerne. Hvis det ikke er muligt at identificere specifikke
symptomer kan behandling med
p-piller være et godt
forsøg. Det er dog karakteristisk, at effekten af både p-pille behandling og
andre tilbud i form af
vitamin B,
magnesium, hormoner og vanddrivende
midler ikke med sikkerhed har kunnet bekræftes i egentlige videnskabelige
undersøgelser. Der er i dag god dokumentation for, at kvinder med svær PMS,
hvor der er udtalte depressive symptomer kan have stor glæde af psykofarmaka
både med hensyn til afhjælpning af de psykiske som de fysiske symptomer.
Behandling foregår i samråd med egen læge og/eller psykiater.
|
Hvad kan man selv gøre?
De mange forskellige symptomer og det manglende kendskab til
symptomernes årsag gør det vanskeligt at angive en specifik behandling. Det kan
være en god idé at foretage en nøjagtig optegnelse af symptomer og
menstruationscyklus over en periode på mindst tre måneder. Dette vil ikke blot
afklare om symptomerne er relaterede til cyklus, men også gøre det klart hvilke
symptomer det drejer sig om. Samtidig registrering af morgenvægten vil være et
godt supplement.
Disse oplysninger vil være til stor hjælp når man skal gennemgå
symptomerne med sin læge. Der eksisterer ikke nogen blodprøver, der kan stille
diagnosen. Det er vigtigt at lægen udelukker, at der kan være en anden årsag
som forklaring på symptomerne. Det kan dreje sig om egentlige
psykiske lidelser,
underlivssygdomme som
underlivsbetændelse
eller
endometriose.
Ændring af livsstil er en af de behandlingsmetoder, der
anbefales i dag. Specielt amerikanske læger anfører, at enhver ændring, der
giver personen mere kontrol over sit eget liv, vil have en positiv indvirkning
på de symptomer, der optræder i forbindelse med PMS.
|
|
|
|
|
|
|
Kilder
Gynecology and Obstetrics eds Thomas R Moore et al.
Churchill Livingstone 1993,
Clinical Gynecologic Endocrinology and infertility, eds L.
Speroff et al, Lippincott Williams and Wilkins 1999,
Den danske gynækologi lærebog 2005.
|
|
Sidst opdateret: 15.01.2008
|
| |
|
Kostomlægning via point-system... 