 |
 |
| Medicin og terapi påvirker hjernen på måder der minder om
hinanden. |
|
|
Det er en udbredt misforståelse, at hvis man behandler
depression eller angst medicinsk, er det fordi, man tror, at sygdommene skyldes
en afsporet kemi inde i hjernen og ikke psykologiske forhold.
Det ligger i opfattelsen af sjæl og legeme som noget adskilt -
hvilket er en integreret del af vores kristne kultur - at det er svært at
forestille sig, at vores tanker og følelser er intimt sammenhængende med de
kemiske og elektriske processer inde i vores hjerne. Det er ikke det samme som
at sige, at vores tanker og følelser kan reduceres til disse fænomener. Der er
ingen tvivl om, at vores indre liv er mere end summen af de processer, det
udspringer af.
En depression kan ganske vist beskrives på et kemisk/fysisk
plan, men man kan ikke få smerten og lidelsen med ind i billedet, for slet ikke
at tale om forholdet til andre mennesker, som også påvirkes ved en depression.
Dette vil kun kunne beskrives ved hjælp af andre videnskaber, som for eksempel
psykologi og måske sociologi. Derfor vil man aldrig kunne erstatte psykiateren
eller psykologen med en neurobiolog.
PET-undersøgelser af hjernens stofskifte og blodgennemstrømning
viser, at både psykoterapi og medicin påvirker hjernen på måder, der minder
meget om hinanden. Nogle mennesker opfatter imidlertid det ene som mere fint og
rigtigt end det andet. Det afgørende må dog være, at man vælger den behandling
- eller kombination af behandlinger - som er dokumenteret effektiv, samtidig
med at der i videst muligt omfang tages hensyn til individuelle forhold og
ønsker. Som nævnt andetsteds er medicinsk behandling i kombination med samtaler
oftest mest effektivt ved sværere depressioner.
|
Hvilke typer medicin findes der?
Man kan inddele antidepressive midler i flere hovedgrupper alt
efter, hvilke transmittersystemer (signalstoffer) de påvirker i
hjernen:
-
De gamle tricykliske antidepressiva (TCA).
-
Stoffer, der påvirker serotonin i hjernen. Kaldes på engelsk:
Selective Serotonin Reuptake Inhibitors (SSRI) - eller 'lykkepiller'. De 'grønne lykkepiller'
(perikon) hører også til i denne gruppe.
-
Stoffer, der påvirker noradrenalin i hjernen. Kaldes på
engelsk: Selective Noradrenalin Reuptake Inhibitors (NaRI).
-
Stoffer, der påvirker både serotonin og noradrenalin i hjernen
(Serotonin and Noradrenalin Reuptake Inhibitors (SNRI) samt Noradrenalin and
Serotonin Specific Antidepressant NaSSA).
De klassiske tricykliske stoffer griber ind i en lang række af
hjernens transmittersystemer (blandt andet serotonin-, noradrenalin-,
acetylcholin-stofskiftet). Dette giver en meget sikker effekt, men også mange
bivirkninger. På grund af de mange bivirkninger har der været et meget stort
ønske om at udvikle nye antidepressive midler med færre bivirkninger. Desuden
ønskede man også stoffer, der var mindre farlige ved en overdosis. Dette har
ført til udviklingen af de tre sidste kategorier af stoffer, som nævnt
ovenfor.
|
Hvor effektive er pillerne?
Ved svære depressioner er stofferne effektive i 60 til 70
procent af tilfældene. Jo værre depressionen er, desto bedre virker stofferne.
De kan med særlig god effekt kombineres med psykoterapi. Kun ECT-behandling er
mere effektiv end den medicinske behandling af depression. Ofte er det dog
nødvendigt at prøve sig lidt frem med hvilket præparat der virker bedst til den
enkelte. Så man skal ikke give op, hvis det første stof, man prøver, ikke
virker.
Til sammenligning skal nævnes, at der er nogenlunde samme
succesrate (60 procent) af de mest effektive psykoterapiformer vi kender,
nemlig kognitiv terapi og interpersonel psykoterapi.
|
Hvilke kliniske effekter har medicinen?
De kliniske virkninger er fælles for flere af stofferne. Derimod
er bivirkningerne temmelig forskellige. Her omtales først de ønskede
virkninger:
-
En stemningshævende effekt (indenfor 1-4 uger). Det vil sige,
at det sygeligt forsænkede stemningsleje gradvist hæves. Derimod viser
undersøgelser at normal tristhed og sorg ikke påvirkes.
-
En hæmningsløsende virkning (indenfor 8-10 dage). Det vil sige,
at den forstening (den såkaldte psykomotoriske hæmning), som depressive
mennesker ofte lider af, hæves.
-
For visse af stofferne: En sløvende/beroligende effekt (aftager
oftest efter 1-2 uger). Dette er en stor fordel for patienter, hvis søvn er
forstyrret af depressionen, fordi hele dosis (efter samråd med lægen) kan tages
til natten, så søvnen sikres. Dette gælder særligt for TCA og NaSSA, som nævnt
ovenfor.
-
Angstdæmpende effekt. Forebygger panikanfald. Dette gælder i
særlig grad for de stoffer, der påvirker serotonin og har betydet, at mange
mennesker med svær angst kan leve et normalt liv.
-
Modvirker tvangstanker og tvangshandlinger. Dette gælder også
for de stoffer, der påvirker serotonin.
-
Smertestillende effekt ved smerter, der er meget vanskelige at
behandle med andre midler. Dette gælder for TCA og SNRI.
|
Risikoen for misbrug
Antidepressive midler kan ikke misbruges. Man bliver ikke høj af
dem og oplever intet sus ved at tage dem, som man for eksempelvis kan opleve
det med heroin, ecstacy eller stesolid-præparater. Tværtimod vil bivirkningerne
forhindre et misbrug. Det ses meget hyppigt, at mennesker med angst eller
depression, begynder at drikke for at dulme de rædsomme symptomer. Hvis man så
behandler de oprindelige symptomer effektivt, så er vejen banet for at komme ud
af misbruget. På den måde kan antidepressiv medicin mindske tendensen til
misbrug.
Giver man pillerne til raske mennesker bliver de ikke lykkelige
eller får noget særligt ud af dem – udover bivirkningerne!
|
Alt, der virker, har bivirkninger
Nedenfor nævnes nogle almindelige bivirkninger samt enkelte mere
sjældne. Heldigvis er det ikke alle patienter, der får alle bivirkninger.
Enkelte patienter mærker slet ikke nogle bivirkninger overhovedet.
Visse af stofferne - men som regel ikke SSRIerne - er sløvende,
i alt fald i starten af behandlingen. Dette er en bivirkning, hvis man for
eksempel tager stoffet om morgenen. Men kan man ikke sove om natten på grund af
depressionen, kan effekten udnyttes ved at hele dosis tages inden natten. Dette
sikrer en god nattesøvn, hvorved den deprimerede hurtigere genvinder sine
kræfter. Inden man selv eksperimenterer med dette, bør lægen dog spørges til
råds.
De
seksuelle
bivirkninger er ofte yderst generende. Ganske vist kan man håbe på, at
de forsvinder efter nogen tid, men det kan blive nødvendigt at skifte præparat.
Dette kræver samråd med ens psykiater.
Bivirkninger ved SSRI-præparaterne
-
kvalme, appetitløshed
-
svimmelhed
-
nedsat seksuel lyst, besvær med rejsning og
orgasme
-
søvnbesvær, særligt hvis pillerne tages om aftenen
-
hovedpine
-
øget svedtendens, nedsat spytproduktion
-
forøget angst og uro i starten af behandlingen
-
meget sjældent: udløsning af mani.
Bivirkninger ved TCA-præparaterne
-
svimmelhed, når man rejser sig hurtigt op fra
siddende/liggende stilling
-
mundtørhed
-
besvær med at fokusere med øjnene
-
tendens til forstoppelse, hos ældre mænd
vandladningsbesvær
-
nedsat seksuel lyst, besvær med rejsning og orgasme, særligt
ved de præparater der har udtalt serotonin-effekt
-
sløvhed i vekslende grad, afhængigt af præparat. Aftager
efter én-to uger
-
hos ældre mennesker kan ses forvirringstilstande
-
vægtøgning kan ses
-
meget sjældent: udløsning af mani.
Bivirkninger ved SNRI-præparaterne
-
kvalme
-
hovedpine
-
svimmelhed
-
øget svedtendens
-
sløvhed i vekslende grad. Aftager efter én-to uger
-
forhøjet blodtryk (hvorfor blodtrykket bør
kontrolleres)
Bivirkninger ved NaSSA-præparaterne
-
døsighed
-
mundtørhed
-
vægtøgning
|
Læs mere om AT LEVE MED DEPRESSION
|
|
