Annonce
Depression og angst
Medicinsk behandling af depression
Af Poul Videbech, professor i psykiatri, ledende overlæge

© Project Photos
Medicin og terapi påvirker hjernen på måder der minder om hinanden.
Det er en udbredt misforståelse, at man behandler depression eller angst medicinsk, fordi man tror, at sygdommene skyldes en afsporet kemi inde i hjernen og ikke psykologiske forhold.

Det ligger i opdelingen af sjæl og legeme - hvilket er en integreret del af vores kristne kultur - at det er svært at forestille sig, at vores tanker og følelser er intimt sammenhængende med de kemiske og elektriske processer inde i vores hjerne. Det er ikke det samme som at sige, at vores tanker og følelser kan reduceres til disse fænomener. Der er ingen tvivl om, at vores indre liv er mere end summen af de processer, det udspringer af.

En depression kan ganske vist beskrives på et kemisk/fysisk plan, men man kan ikke få smerten og lidelsen med ind i billedet, for slet ikke at tale om forholdet til andre mennesker, som også påvirkes ved en depression. Dette vil kun kunne beskrives ved hjælp af andre videnskaber, som for eksempel psykologi og måske sociologi. Derfor vil man aldrig kunne erstatte psykiateren eller psykologen med en neurobiolog.

PET-undersøgelser af hjernens stofskifte og blodgennemstrømning viser, at både psykoterapi og medicin påvirker hjernen på måder, der minder meget om hinanden. Nogle mennesker opfatter imidlertid det ene som mere fint og rigtigt end det andet. Det afgørende må dog være, at man vælger den behandling - eller kombination af behandlinger - som er dokumenteret effektiv, samtidig med at der i videst muligt omfang tages hensyn til individuelle forhold og ønsker. Som nævnt andetsteds er medicinsk behandling i kombination med samtaler oftest mest effektivt ved sværere depressioner.

Hvilke typer medicin findes der?

Man kan inddele antidepressive midler i flere hovedgrupper alt efter, hvilke transmittersystemer (signalstoffer) de påvirker i hjernen:

  • De gamle tricykliske antidepressiva (TCA).

  • Stoffer, der påvirker serotinin i hjernen. Kaldes på engelsk: Selective Serotonin Reuptake Inhibitors (SSRI) - eller 'lykkepiller'. De 'grønne lykkepiller' (perikon) hører også til i denne gruppe.

  • Stoffer, der påvirker noradrenalin i hjernen. Kaldes på engelsk: Selective Noradrenalin Reuptake Inhibitors (NaRI).

  • Stoffer, der påvirker både serotonin og noradrenalin i hjernen (Serotonin and Noradrenalin Reuptake Inhibitors (SNRI) samt Noradrenalin and Serotonin Specific Antidepressant NaSSA).

De klassiske tricykliske stoffer griber ind i en lang række af hjernens transmittersystemer (blandt andet serotonin-, noradrenalin-, acetylcholin-stofskiftet). Dette giver en meget sikker effekt, men også mange bivirkninger. På grund af de mange bivirkninger har der været et meget stort ønske om at udvikle nye antidepressive midler med færre bivirkninger. Desuden ønskede man også stoffer, der var mindre farlige ved en overdosis. Dette har ført til udviklingen af de tre sidste kategorier af stoffer, som nævnt ovenfor.

Hvor effektive er pillerne?

Ved svære depressioner er stofferne effektive i 60 til 70 procent af tilfældene. Jo værre depressionen er, desto bedre virker stofferne. De kan med særlig god effekt kombineres med psykoterapi. Kun ECT-behandling er mere effektiv end den medicinske behandling af depression. Ofte er det dog nødvendigt at prøve sig lidt frem med hvilket præparat der virker bedst til den enkelte. Så man skal ikke give op, hvis det første stof, man prøver, ikke virker.

Hvilke kliniske effekter har de?

De kliniske virkninger er fælles for flere af stofferne. Derimod er bivirkningerne temmelig forskellige. Her omtales først de ønskede virkninger:

  • En stemningshævende effekt (indenfor 1-4 uger). Det vil sige, at det sygeligt forsænkede stemningsleje gradvist hæves. Derimod viser undersøgelser at normal tristhed og sorg ikke påvirkes.

  • En hæmningsløsende virkning (indenfor 8-10 dage). Det vil sige, at den forstening (den såkaldte psykomotoriske hæmning), som depressive mennesker ofte lider af, hæves.

  • For visse af stofferne: En sløvende/beroligende effekt (aftager oftest efter 1-2 uger). Dette er en stor fordel ved patienter, hvis søvn er forstørret af depressionen fordi hele dosis kan tages til natten, så søvnen sikres. Dette gælder særligt for TCA og NaSSA, som nævnt ovenfor.

  • Angstdæmpende effekt. Forebygger panikanfald. Dette gælder i særlig grad for de stoffer, der påvirker serotonin.

  • Modvirker tvangstanker og tvangshandlinger. Dette gælder også for de stoffer, der påvirker serotonin.

  • Smertestillende effekt ved smerter, der er meget vanskelige at behandle med andre midler. Dette gælder for TCA og SNRI.

Risikoen for misbrug

Antidepressive midler kan ikke misbruges. Man bliver ikke høj af dem og oplever intet sus ved at tage dem, som man for eksempelvis kan opleve det med heroin, ecstacy eller stesolid-præparater. Tværtimod vil bivirkningerne forhindre et misbrug. Det ses meget hyppigt, at mennesker med angst eller depression, begynder at drikke for at dulme de rædsomme symptomer. Hvis man så behandler de oprindelige symptomer effektivt, så er vejen banet for at komme ud af misbruget. På den måde kan antidepressiv medicin mindske tendensen til misbrug.

Giver man pillerne til raske mennesker bliver de ikke lykkelige eller får noget særligt ud af dem – udover bivirkningerne!

Alt der virker har bivirkninger

Nedenfor nævnes nogle almindelige bivirkninger samt enkelte mere sjældne. Heldigvis er det ikke alle patienter, der får alle bivirkninger. Enkelte patienter mærker slet ikke nogle bivirkninger overhovedet.

Visse af stofferne -men som regel ikke SSRIerne - er sløvende, i alt fald i starten af behandlingen. Dette er en bivirkning, hvis man for eksempel tager stoffet om morgenen. Men kan man ikke sove om natten på grund af depressionen, kan effekten udnyttes ved at hele dosis tages inden natten. Dette sikrer en god nattesøvn, hvorved den deprimerede hurtigere genvinder sine kræfter.

De seksuelle bivirkninger er ofte yderst generende. Ganske vist kan man håbe på, at de forsvinder efter nogen tid, men det kan blive nødvendigt at skifte præparat. Dette kræver samråd med ens psykiater.

    Bivirkninger ved SSRI-præparaterne

    • kvalme, appetitløshed

    • svimmelhed

    • nedsat seksuel lyst, besvær med rejsning og orgasme

    • søvnbesvær, særligt hvis pillerne tages om aftenen

    • hovedpine

    • øget svedtendens, nedsat spytproduktion

    • forøget angst og uro i starten af behandlingen

    • meget sjældent: udløsning af mani.


    Bivirkninger ved TCA-præparaterne

    • svimmelhed når man rejser sig hurtigt op fra siddende/liggende stilling

    • mundtørhed

    • besvær med at fokusere med øjnene

    • tendens til forstoppelse, hos ældre mænd vandladningsbesvær

    • nedsat seksuel lyst, besvær med rejsning og orgasme, særligt ved de præparater der har udtalt serotonin-effekt

    • sløvhed i vekslende grad, afhængigt af præparat. Aftager efter én-to uger

    • hos ældre mennesker kan ses forvirringstilstande

    • vægtøgning kan ses

    • meget sjældent: udløsning af mani.


    Bivirkninger ved SNRI-præparaterne

    • kvalme

    • hovedpine

    • svimmelhed

    • øget svedtendens

    • sløvhed i vekslende grad. Aftager efter én-to uger

    • forhøjet blodtryk


    Bivirkninger ved NaSSA-præparaterne

    • døsighed

    • mundtørhed

    • vægtøgning


Tip en ven
Annonce

Medicin som kan anvendes:

Midler mod depression

Sidst opdateret: 20.08.2008

Annonce

Få overblik over depression

Læs denne artikel først, hvis have overblik over emnet Depression: Depression - en folkesygdom

Bliv medlem af Netdoktor

Du skal være medlem, hvis du vil:

- starte din egen dagbog

- deltage i Netdoktors debatter

- få Netdoktors nyhedsbrev.

Det er nemt og gratis at blive medlem. Start her.

Følg med i debatten

 Hjælp til fødselsdepression
I går 17:08 af Kameliadamen1

 Melatonin?
I går 16:53 af Andrea8

 Ingen følelser?
I går 12:08 af Helene2

 syg
I går 09:31 af Kameliadamen1

lyrica
08-01-2009 09:21 af jette1954

Annonce
Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2008 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark