Hvad er høfeber? Pollenallergi giver irriterede øjne og tilstoppede næser hvert forår. Høfeber eller høsnue er den lidt misvisende betegnelse for allergisymptomer, der rammer øjne og næse. Betegnelsen er misvisende, fordi mange andre allergifremkaldende stoffer end ”hø” (det vil sige græs) kan forårsage symptomerne. Den lægelige betegnelse er allergisk rhinoconjunktivis, som betyder 'allergisk betændelse i næse og øjne'.

Hvor hyppig er høfeber?

Høfeber er den hyppigste kroniske sygdom i den vestlige verden, og det anslås at ca. 1 million danskere lider, eller har lidt, af høfeber.

Hvilke symptomer er der ved høfeber?

Høfeber giver ofte udtalte ”forkølelses-symptomer” med kløende, røde, irriterede øjne, kløende og løbende næse med nyseture og vekslende tilstopning af næsen.

Hvordan undersøger man for høfeber?

Sygehistorien kan være nok til at give lægen en klar mistanke (symptomer i maj måned hvert år hvor birkepollen er i luften), men ofte må der undersøges med allergitests: hudpriktest og/eller måling af allergiantistoffer (IgE), før diagnosen endelig kan sikres.

Hvad kan forårsage høfeber? Hvad er Pollen? Pollen er små partikler fra blomster og træer, der spredes med vinden. Den hyppigste årsag til høfeber er pollen, mindre hyppigt ses høfeber reaktioner på husstøvmider, kæledyr eller skimmelsvampe.

Hvornår har man høfeber?

Høfeber, med symptomer forårsaget af pollen, følger pollensæsonerne:

• Forår: Hasselpollen, ellepollen og elmepollen i de tidlige forårsmåneder samt birkepollen i maj
  
  
• Sommer: Græspollen i juni/ juli
  
  
• Sensommer: Gråbynkepollen i juli/ august.
  
  

Hvordan varierer pollen fra år til år?

Pollenmængden kan variere meget fra år til år afhængigt af vejret. Varmt og tørt vejr giver mere pollen i luften end køligere og vådt vejr.

Den globale opvarmning med mildere vintre har efterhånden gjort at pollensæsonen kommer tidligere og varer længere, og migration (indvandring) af nye plantearter giver også anledning til nye allergier på vore breddegrader. En undersøgelse fra Odense Universitets Hospital har således vist at 19 procent af høfeberpatienter nu reagerer på den nye urt Bynke Ambrosia (Ragweed) i deres hudpriktest. Der plantes også mange platantræer i de danske byer i disse år som erstatning for de elmetræer, der døde af elmesyge for år tilbage - og de første allergikere med reaktion på platantræer er nu dukket op.

Hvordan kan man vide hvad, man reagerer på?

Pollentallene offentliggøres i dagblade og i TV og via nettjenester (for eksempel Danmarks Meteorologiske Institut og Astma- Allergi Forbundets hjemmeside) og kan give en klar fornemmelse af, om symptomerne har sammenhæng med pollen i luften. Det er straks sværere ved høfeber med reaktion på kæledyr, husstøvmider eller indendørs skimmelsvampe, hvor allergenerne kan være ”usynlige”. Her må man rådføre sig med sin læge.

Hvad kan man selv gøre?

Kender man ”sin” pollensæson, kan man:

• holde døre og vinduer lukkede i dagtiden
  
  
• kun lufte ud efter mørkets frembrud
  
  
• undlade at tørre vasketøj - specielt sengetøj - udendørs i denne periode
  
  
• anvende solbriller, når man færdes udendørs
  
  
• undgå udendørs motion midt på dagen
  
  
• skylle sit hår inden sovetid, hvis man har været meget ude
  
  
• starte på sin medicin, så snart ”ens” pollen dukker op, og så fortsætte med fast medicin, der er valgt i samråd med lægen, til sæsonen er omme.
  
  

	Hvad er Allergener? Allergener er bittesmå proteiner. Når kroppen reagerer allergisk, er det allergenerne, den reagerer på. Når man får en allergisk reaktion, er det fordi kroppen opfatter allergenerne som fremmede, og det får immunforsvaret til at reagere med en allergisk reaktion.

Hvad er krydsreaktioner?

Allergener, der minder om pollenallergener, kan findes i frugter og grøntsager. De kan give irritation med kløe i mund og i svælg. Ved kontakt med huden kan der opstå kløe og udslæt for eksempel ved skrælning af frugt eller grøntsager. Man kalder dette fænomen krydsreaktioner.

Allergener fra træer, græs og urter er forskellige, men det er ikke usædvanligt at være allergisk overfor flere typer af pollen samtidigt.

Pollen	Hyppigt krydsreagerende allergener
Birk	Nødder, Æbler (især grønne), kirsebær, pære, fersken, blomme, tomat, gulerod, selleri
Græs	Tomat, peanut, ærter, bønner, melon
Gråbynke	Rodfrugter: Selleri, jordskokker, krydderurter, melon, solsikkekerner, gulerod, peberfrugt

Hvilken medicin kan hjælpe på høfeber?

Antihistamin

Antihistamin i tabletform, som øjendråber eller næsespray har effekt ved mildere høfeber, men virker ikke på tilstoppet næse.

Binyrebark hormon

Ved lidt sværere symptomer kan anvendes binyrebarkhormon i næsespray (på recept). Korte tabletkure kan være nødvendige ved meget svære symptomer - tal med din læge.

Indsprøjtninger med langtidsvirkende binyrebark hormoner kommer kun på tale ved svære symptomer (og en kort sæson), da der er risiko for en række alvorlige bivirkninger ved en længere behandling.

Hyposensibilisering/allergivaccination

Denne form for behandling er især virksom ved birk- og græspollenallergi, men også ved andre former for høfeber (husstøvmide- og katteallergi). Er symptomdæmpende medicin ikke tilstrækkelig, bør man derfor drøfte muligheden for hyposensibilisering med sin læge. Behandlingen foretages med injektioner (under huden på armene) af små mængder af allergen, der langsomt opdoseres over 8-15 uger, hvorefter vedligeholdelsesbehandling gives hver anden måned i 3-5 år. Kroppen tilvænnes til allergenet, der opbygges tolerance, og allergisymptomerne aftager hos de fleste. Noget tyder også på, at behandlingen kan nedsætte risikoen for at høfeber forværres med astma.

Andre behandlingsformer

Som noget nyt, kan man nu ved græspollenhøfeber få hyposensibilisering (allergivaccination) med tabletter, som lægges under tungen. En tablet dagligt i 3 år. Der er kun tilskud fra det offentlige, hvis der ikke samtidigt er astma, for her virker kun den traditionelle behandling med injektioner.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om høfeber og allergi, henviser vi til Astma-Allergi Danmarks hjemmeside.