Hvad er høfeber?
Høfeber eller høsnue er den lidt misvisende betegnelse for allergisymptomer, der rammer øjne og næse. Betegnelsen er misvisende, fordi mange andre allergifremkaldende stoffer end ”hø” (det vil sige græs) kan forårsage symptomerne. Den lægelige betegnelse er allergisk rhinoconjunktivis, som betyder 'allergisk betændelse i næse og øjne'. Denne betegnelse dækker faktisk bedre og mere generelt.
|
Hvor hyppig er høfeber?
Høfeber er den hyppigste kroniske sygdom i den vestlige verden, og det anslås at ca. 1,2 million danskere lider af høfeber.
|
Hvilke symptomer er der ved høfeber?
Høfeber giver ofte udtalte ”forkølelses-symptomer” med kløende, røde, irriterede øjne, kløende og løbende næse med nyseture, eller vekslende tilstopning af næsen, ligesom der kan optræde kløe i huden under anfald.
|
Hvordan undersøger man for høfeber?
Sygehistorien kan være nok til at give lægen en klar mistanke (symptomer i maj måned hver år hvor birkepollen er i luften), men ofte må der undersøges med allergitests: hudpriktest og/eller blodprøver: RAST test eller HR test, før diagnosen endelig kan sikres.
|
Hvad kan forårsage høfeber?
Den hyppigste årsag til høfeber er pollen, mindre hyppigt ses høfeber reaktioner på husstøvmider, kæledyr eller skimmelsvampe.
|
Er der forskellige former for høfeber?
Lægeligt skelner man imellem to forskellige høfeber former, og to forskellige sværhedsgrader:
De to høfeberformer
-
Periodevis (mindre end fire dage om ugen eller i mindre end fire uger i træk om året)
-
Vedvarende (mere end fire dage om ugen og i mere end fire uger om året)
De to sværhedsgrader
-
Mild (ingen påvirkning af daglige gøremål og søvn)
-
Svær (påvirkning af daglige gøremål og søvn)
Lægen kan anvende denne klassificering, når der skal vælges behandling, og når der skal kommunikeres symptomer til andre læger/hospitalsafdelinger. Man kan således godt have en svær, men periodevis, høfeber i birkesæsonen, som kræver fast og intens medicinering i denne korte periode. Man kan på den anden side også have en mild men vedvarende høfeber hele året rundt forårsaget af husstøvmideallergi, som så kræver medicinering ved behov i perioder spredt over hele året.
|
Hvornår har man høfeber?
Høfeber, med symptomer forårsaget af pollen, følger pollensæsonerne:
-
Forår: Hasselpollen, ellepollen og elmepollen i de tidlige forårsmåneder samt birkepollen i maj
-
Sommer: Græspollen i juni/juli
-
Sensommer: Gråbynkepollen i august.
Nogle pollenallergikere reagerer også på fremmede pollen under ophold i udlandet, og kan derved pludseligt reagere midt om vinteren ved omhold under fremmede himmelstrøg.
|
Kommer der mere pollen?
Pollenmængden kan variere meget fra år til år afhængigt af vejret. Varmt og tørt vejr giver mere pollen i luften end køligere og vådt vejr.
Den globale opvarmning med mildere vintre har efterhånden forlænget pollensæsonen, og migration (indvandring) af nye plantearter giver også anledning til nye allergier på vore breddegrader. En nylig offentliggjort undersøgelse fra Odense Universitets Hospital har således vist at 19 procent af høfeberpatienter nu reagerer på den nye urt Bynke Ambrosia (Ragweed) i deres hudpriktest. Der plantes også mange platantræer i de danske byer i disse år, som erstatning for de elmetræer der døde af elmesyge for år tilbage - og de første allergikere med reaktion på platantræer er nu dukket op.
|
Hvordan kan man vide hvad, man reagerer på?
Pollentallene offentliggøres i dagblade og i TV og via nettjenester (for eksempel Astma- Allergi Forbundets hjemmeside) og kan give en klar fornemmelse af, om symptomerne har sammenhæng med pollen i luften. Det er straks sværere ved høfeber med reaktion på kæledyr, husstøvmider eller skimmelsvampe, hvor allergenerne kan være ”usynlige”. Her må man rådføre sig med sin læge, der så kan foranstalte de prøver der skal til for at fastslå årsagen til høfeberen.
|
Hvad kan man selv gøre?
Kender man ”sin” pollensæson, kan man:
-
undgå at gå ud midt på dagen i sæsonen
-
holde døre og vinduer lukkede i dagtiden
-
kun lufte ud efter mørkets frembrud
-
undlade at tørre vasketøj udendørs i denne periode
-
anvende solbriller, når man færdes udendørs
-
undgå udendørs motion midt på dagen
-
starte på sin medicin, så snart ”ens” pollen dukker op, og så fortsætte med fast medicin, der er valgt i samråd med sin læge, til sæsonen er omme.
|
Hvad er krydsreaktioner?
Allergener, der minder om pollenallergener, kan findes i frugter og grøntsager. Indtag af disse kan så give irritation med kløe i mund og i svælg. Ved kontakt med huden kan der opstå kløe og udslæt for eksempel ved skrælning af frugt eller grøntsager. Man kalder dette fænomen krydsreaktioner.
| Pollen | Hyppigt krydsreagerende allergener |
| Birk | Nødder, Æbler (især grønne), kirsebær, pære, fersken, blomme, tomat, gulerod, selleri |
| Græs | Tomat, peanut, ærter, bønner, melon |
| Gråbynke | Rodfrugter: Selleri, jordskokker, krydderurter, melon, solsikkekerner, gulerod, peberfrugt |
Allergener fra træer, græs og urter er forskellige, men det er ikke usædvanligt at være allergisk overfor flere typer af pollen samtidigt.
|
Hvilken medicin kan hjælpe på høfeber?
Antihistamin
Antihistamin i tabletform, som øjendråber eller næsespray har effekt ved mildere høfeber.
Binyrebark hormon
Ved sværere symptomer kan anvendes binyrebarkhormon i næsespray eller som korte tabletkure ved meget svære symptomer - tal med din læge.
Indsprøjtninger med langtidsvirkende binyrebark hormoner bør undgås, da der er risiko for en række alvorlige (om end sjældne bivirkninger) ved denne behandling.
Hyposensibilisering/allergivaccination
Denne form for behandling er især virksom ved pollenallergi, men også ved andre former for høfeber. Er symptomdæmpende medicin ikke tilstrækkelig, bør man derfor drøfte muligheden for hyposensibilisering med sin læge. Behandlingen foretages med injektioner (under huden på armene) af små mængder af allergen der langsom opdoseres over 10-15 uger, hvorefter vedligeholdelses behandling så gives hver anden måned i 3-5 år. Kroppen tilvænnes til allergenet, der opbygges tolerance, og allergisymptomerne aftager eller forsvinder helt. En nyligt offentliggjort undersøgelse af børn med pollenallergi fra Odense Universitets Hospital har vist, at hyposensibilisering kan halvere risikoen for at høfeber forværres med astma.
Andre behandlingsformer
Der er inden for de senere år kommet en tablet på markedet til vaccination mod græspollenallergi. Tabletvaccinen har desværre ikke opnået lægemiddelstyrelsens generelle medicintilskud i Danmark (i modsætning til en række andre europæiske lande). En sådan tabletvaccination mod græsallergi koster derfor derfor cirka 12.000 kr om året, og tabletterne skal tages dagligt i 2 til 3 år. Injektionsvaccinerne til hyposensibilisering koster 1.000-1.500 kr per år (efter medicintilskud) til sammenligning.
|
|
Er jeg bare skør? 
