 | |
Opdateret af Rigmor Jensen, professor,
overlæge, dr.med, speciallæge i neurologi
|
Hvad er migræne?
Migræne er en halvsidig, dunkende, anfaldsvis hovedpine, som kan
ses i alle aldersklasser. Ofte er den ledsaget af kvalme og/eller opkastninger.
Man bliver overfølsom overfor næsten alle udefrakommende påvirkninger (især lys
og lyd) og søger derfor ofte hvile i et mørkt, stille lokale. Anfaldet af
hovedpine varer fra få timer til maksimum 3 døgn.
Man kender ikke årsagen til migræne. Men man ved, at de store
blodkar udenpå hjernen under et anfald udvider sig. Det er formentlig denne
udvidelse af blodkarrene, som fremkalder smerten, men det er en ændret
elektrisk aktivitet i hjernecellerne der får anfaldet til at starte og såmænd
også til at stoppe igen.
|
Migræne med eller uden aura
Aura er de forvarslinger, man kan opleve i forbindelse med
hovedpineanfaldet. Forvarslet varer i cirka en halv time for derefter at
forsvinde helt. Umiddelbart herefter eller herunder kan der komme hovedpine,
men ved nogle anfald kan hovedpinen helt udeblive.
Den hyppigste form for forvarsel er synsforstyrrelser.
Symptomerne opleves som flimrende, lysende og zig-zag formede figurer i
synsfeltet.
Den næsthyppigste form for forvarsel er snurrende forstyrrelser
i fingre eller ansigt. Herfra kan føleforstyrrelserne brede sig langsomt over
nogle minutter - for eksempel fra fingrene og op gennem armen.
Man kan desuden i sjældne tilfælde se forbigående lammelser,
svimmelhed og talebesvær. Det er dog langt hyppigere at have den almindelige
migræne uden disse syns-og føleforstyrrelser, kaldet migræne uden
aura.
|
Hvad kan fremkalde et migræneanfald?
De fleste med migræne kender forskellige føde- eller drikkevarer
som for eksempel ost, lakrids, chokolade eller rødvin, som kan fremkalde deres
anfald. Disse specielle provokerende faktorer varierer meget fra dag til dag og
fra patient til patient. Nogle kvinder får hyppigere anfald op til deres
menstruation.
Der er ofte en familiær tilbøjelighed for migræne, især for
migræne med aura, men en egentlig arvegang ikke er fastlagt.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Lægen vil ofte kunne stille diagnosen ud fra sygdomsforløbet.
For at kunne stille diagnosen migræne skal følgende være opfyldt: Man skal have
haft mindst fem anfald som:
-
Havde mindst to af følgende kendetegn:
-
Halvsidig smerte
-
Pulserende
-
Moderat til stærk smerte
-
Forværres under fysisk aktivitet
-
Havde mindst et af følgende symptomer:
-
Kvalme og/eller opkastning
-
Lys- og lydoverfølsomhed
Lægen bør dog ud over sin samtale foretage en undersøgelse. Hvis
der er i tvivl om diagnosen, kan man henvise til en specialist i hjernesygdomme
(neurolog).
|
Hvordan behandles migræne?
Til at starte med vil anfalds-behandling være den foretrukne
behandling. Denne er medicinsk med specifik migrænemedicin til anfald, og
består af enten indsprøjtninger, stikpiller, næsespray eller
tabletter.
Hvis man har hyppige anfald af migræne, vil man ofte tilbyde en
forebyggende behandling med tabletter, der skal tages hver eneste dag. Det kan
være bestemte slags blodtrykstabletter eller tabletter mod epilepsi, hvor man
ved forskning har bevist at det også virker mod migræne.
Ofte må lægen forsøge flere slags medicin eventuelt i
kombination, før det mest virksomme for den enkelte patient bliver
fundet.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler til behandling af migræneanfald
Midler til forebyggelse af migræneanfald med calciumantagonist
Midler til forebyggelse og/eller behandling af migræneanfald
Midler til behandling af migræneanfald og andre smerter
|
|
Original tekst af Per Rochat, 1. reservelæge, og Claus Madsen, speciallæge i medicinske nervesygdomme
|
Sidst opdateret: 19.02.2010
|
| |
|
Er jeg bare skør? 
