Annonce
Hovedpine og migræne
Migræne
Opdateret af Rigmor Jensen, professor, overlæge, dr.med, speciallæge i neurologi

Hvad er migræne?

Migræne er en halvsidig, dunkende, anfaldsvis hovedpine, som kan ses i alle aldersklasser. Ofte er den ledsaget af kvalme og/eller opkastninger. Man bliver overfølsom over for næsten alle udefrakommende påvirkninger (især lys og lyd) og søger derfor ofte hvile i et mørkt, stille lokale. Anfaldet af hovedpine varer fra få timer til maksimum tre døgn.

Man kender ikke årsagen til migræne. Men man ved, at de store blodkar udenpå hjernen under et anfald udvider sig. Det er formentlig denne udvidelse af blodkarrene, som fremkalder smerten, men det er en ændret elektrisk aktivitet i hjernecellerne der får anfaldet til at starte og såmænd også til at stoppe igen.

Migræne med eller uden aura

Aura er de forvarslinger, man kan opleve i forbindelse med hovedpineanfaldet. Forvarslet varer i cirka en halv time for derefter at forsvinde helt. Umiddelbart herefter eller herunder kan der komme hovedpine, men ved nogle anfald kan hovedpinen helt udeblive.

Den hyppigste form for forvarsel er synsforstyrrelser. Symptomerne opleves som flimrende, lysende og zig-zag formede figurer i synsfeltet.

Den næsthyppigste form for forvarsel er snurrende forstyrrelser i fingre eller ansigt. Herfra kan føleforstyrrelserne brede sig langsomt over nogle minutter - for eksempel fra fingrene og op gennem armen.

Man kan desuden i sjældne tilfælde se forbigående lammelser, svimmelhed og talebesvær. Det er dog langt hyppigere at have den almindelige migræne uden disse syns-og føleforstyrrelser, kaldet migræne uden aura.

Hvad kan fremkalde et migræneanfald?

De fleste med migræne kender forskellige føde- eller drikkevarer som for eksempel ost, lakrids, chokolade eller rødvin, som kan fremkalde deres anfald. Disse specielle provokerende faktorer varierer meget fra dag til dag og fra patient til patient. Nogle kvinder får hyppigere anfald op til deres menstruation.

Der er ofte en familiær tilbøjelighed for migræne, især for migræne med aura, men en egentlig arvegang ikke er fastlagt.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man har migræne, bør man undgå kendte provokerede faktorer som rygning, alkohol, for lidt eller for meget søvn samt de fødevarer, som man ved, kan fremkalde et anfald.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen vil ofte kunne stille diagnosen ud fra sygdomsforløbet. For at kunne stille diagnosen migræne skal følgende være opfyldt: Man skal have haft mindst fem anfald som:

  • Varede fra 4-72 timer.

  • Havde mindst to af følgende kendetegn:
    • Halvsidig smerte

    • Pulserende

    • Moderat til stærk smerte

    • Forværres under fysisk aktivitet



  • Havde mindst et af følgende symptomer:
    • Kvalme og/eller opkastning

    • Lys- og lydoverfølsomhed



Lægen bør dog ud over sin samtale foretage en undersøgelse. Hvis der er i tvivl om diagnosen, kan man henvise til en specialist i hjernesygdomme (neurolog).

Hvordan behandles migræne?

Til at starte med vil anfalds-behandling være den foretrukne behandling. Denne er medicinsk med specifik migrænemedicin til anfald, og består af enten indsprøjtninger, stikpiller, næsespray eller tabletter.

Hvis man har hyppige anfald af migræne, vil man ofte tilbyde en forebyggende behandling med tabletter, der skal tages hver eneste dag. Det kan være bestemte slags blodtrykstabletter eller tabletter mod epilepsi, hvor man ved forskning har bevist at det også virker mod migræne.

Ofte må lægen forsøge flere slags medicin eventuelt i kombination, før det mest virksomme for den enkelte patient bliver fundet.

Original tekst af  Per Rochat, 1. reservelæge, og  Claus Madsen, speciallæge i medicinske nervesygdomme

Sidst opdateret: 19.02.2010










Medicin som kan anvendes:

Midler til behandling af migræneanfald

Midler til forebyggelse af migræneanfald med calciumantagonist

Midler til forebyggelse og/eller behandling af migræneanfald

Midler til behandling af migræneanfald og andre smerter

SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark