 | |
| Tennisalbue (Epicondylitis lateralis humeri) |
|
|
Opdateret af Ejnar Kuur, overlæge,
speciallæge i ortopædisk kirurgi
|
Hvad er tennisalbue?
De muskler, som strækker fingrene og håndleddet, udspringer fra
et lille knoglefremspring på albuens yderside. Ved en tennisalbue har man
smerter i dette område. Smerterne kan eventuelt stråle op i såvel overarmen som
ned langs underarmens yderside.
Smerterne skyldes formentlig små bristninger i det bindevæv, der
holder musklerne ned til knoglen. Vævet bliver irriteret, og der opstår en
inflammation, en slags betændelsestilstand uden bakterier. Lidelsen opstår
sandsynligvis som følge af overbelastning af vævet i området.
Lidelsen rammer hyppigst personer i 40-års-alderen og derover.
Kvinder rammes hyppigere end mænd. Lidelsen går ofte spontant i ro, men hos
nogle få kan smerterne blive kroniske.
|
Hvorfor får man tennisalbue?
Tennisalbue rammer ikke kun tennisspillere, som netop anstrenger
musklerne i dette område meget. Den kan ramme folk inden for andre idrætsgrene.
Hyppigst ses lidelsen dog hos personer, der i deres erhverv udfører gentagne
ensformige bevægelser.
Man mener, at bevægelser der sker med bøjet albue samtidig med,
at hånden griber hårdt fat om noget er særligt belastende. Det kan være en
ketcher eller et stykke værktøj. Dette er nok hovedårsagen til
lidelsen.
|
Hvordan føles tennisalbue?
Generne starter som regel med gradvist indsættende smerter
omkring knoglefremspringet på albuens yderside. Det er temmelig ømt, hvis nogen
trykker på området. Hvis man bøjer håndleddet opad mod modstand, kommer der
smerter svarende til knoglefremspringet.
Smerterne kan efterhånden stråle op i overarmen og ned langs
underarmens yderside. Der kan komme en fornemmelse af svaghed i håndleddet, så
man har svært ved at gøre ting, der kræver, at man bruger kræfterne i
hånden.
|
Hvad kan man selv gøre?
Afkøling af området
I det nyopståede stadium kan man forsøge at mindske smerten
med is. Man må ikke lægge is direkte på huden, men man skal komme et bind eller
et klæde imellem hud og ispose. Isen kan lægges på 20 minutter ad gangen.
Herefter skal der være cirka én times pause inden man lægger is på
igen.
Hold armen i ro
Man skal sørge for at holde armen i ro og undgå at lave ting,
der fremkalder smerte.
Udspændingsøvelser
Man kan lave udspændingsøvelser. Stræk armen frem for dig, så
albuen bliver strukket helt ud. Drej underarmen lidt indad, så håndleddet
kommer til at pege lodret op i luften. Bøj håndleddet indad, og brug den anden
hånd til at støtte og holde strækket med. Strækket holdes cirka 15 sekunder,
der holdes en kort pause, hvorefter strækket gentages. Dette gentages mange
gange dagligt
Støttebandage
En del patienter har glæde af en såkaldt epicondylitspænde
til brug i dagtimerne og en stabiliserende håndledsskinne til natbrug, kan
købes hos materialist eller bandagist.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen tennisalbue?
Lægen stiller diagnosen ved dels at lytte til, hvorledes generne
er opstået og dels ved en almindelig undersøgelse af armen. En tennisalbue kan
ikke ses på et røntgenbillede.
I nogle situationer kan det dog være nødvendigt, at tage et
røntgenbillede for at udelukke en
eventuel lidelse inde i albueleddet. Lægen undersøger desuden, om der er ømhed
omkring albuen ved tryk.
Ligeledes undersøger lægen, om det fremkalder smerte at bøje
hånden opad mod modstand. Det er vigtigt, at lægen ved sin undersøgelse
udelukker, at generne skyldes en eventuel afklemning af en nerve. I sjældne
tilfælde kan der være andre årsager til gener i armen, og disse skal også
udelukkes.
|
Udsigt for fremtiden
Mange tilfælde af tennisalbue går over af sig selv uden egentlig
behandling. Langt de fleste tilfælde går over med det, man kalder konservativ
behandling, hvilket vil sige behandling uden at operere.Ved langvarige
symptomer trods konservativ behandling vælger nogle kirurger at operere. Andre
fraråder operation, da resultaterne ofte er dårlige.
|
Hvordan behandles tennisalbue?
I starten kan man nøjes med at skåne armen og eventuelt supplere
med inflammationsdæmpende medicin i en kort periode.
Ved mere udtalte gener kan man forsøge gipsbandagering i nogle
uger. Man kan forsøge med blokader svarende til det ømme område ved
muskeludspringet. En blokade er en indsprøjtning med et binyrebarkhormon samt
et lokalbedøvende middel. Ved denne lidelse må gentagne blokader
frarådes.
Nogle forsøger at behandle med blandt andet ultralyd,
akupunktur, laser eller punktformig brænding af senen. Effekten af disse
behandlinger er dog ikke sikkert påvist.
En eventuel operation består af en lille gennemskæring af senen
ved muskeludspringet. Operationen bevirker, at vævet i området aflastes.
Rersultatet efter en operation er imidlertid ganske uforudsigeligt.
|
Hvilken medicin kan anvendes?
Man kan forsøge med inflammationsdæmpende medicin. I daglig tale
ofte kaldet gigtmedicin, og i fagsproget nævnes det ved forkortelsen NSAID. Der
findes mange forskellige præparater på markedet med små forskelle i
virkemåde.
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med dextropropoxyphen
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med kodein
Svage smertestillende, irritationsdæmpende og feberdæmpende midler uden hormon
Svage smertestillende og feberdæmpende midler
|
|
Original tekst af Ejnar Kuur, overlæge, speciallæge i ortopædisk kirurgi og Hans Gad Johansen, speciallæge i ortopædisk kirugi
|
Sidst opdateret: 01.10.2008
|
| |
|
Gør ondt under sex! 
