Med til behandling for prostatakræft hører desværre næsten altid rejsningsproblemer, fordi behandlingen påvirker nerver og væv i underlivet. Rejsningsproblemer kan opstå både i forbindelse med operation, strålebehandling og antihormonbehandling.
- Hvis man får rejsningsproblemer efter operation for prostatakræft, så er det som følge af, at nerverne er blevet beskadiget. Man forsøger altid at bevare nerverne, hvis det er muligt, men det kommer an på, hvor kræften sidder, forklarer sexolog og sygeplejerske Else Olesen og tilføjer:
- Nerverne fungerer som en slags ledninger. Hvis man skærer ledningen helt over, så fungerer den ikke, og man kan ikke samle den igen. Hvis man beskadiger den plastik, der ligger omkring selve ledningen, så kan det godt hele op igen, og man kan få en vis funktion igen. Det er derfor nogle får rejsningsevnen igen, og andre ikke gør.
Også antihormonbehandling kan give rejsningsproblemer, fordi det blandt andet ændrer niveauet af testosteron, der er væsentligt for sexlyst og rejsningsevnen, forklarer Else Olesen.
Vent ikke med ‘genoptræningen’
Selvom der findes flere medicinske behandlinger, er det vigtigt, at man også selv gør hvad man kan, for at bevare en aktiv seksualitet, forklarer Else Olesen:
- Mange venter til de er færdige med antihormonbehandling og bliver så skuffede over, at rejsningen ikke vender spontant tilbage. Andre forsøger sig med potenstabletter og får ikke den ønskede effekt og opgiver så. Men der er stadig en del, man selv kan gøre for at sikre de bedste kår for at man kan få en rejsning - også selvom der også skal medicinsk hjælp til, siger Else Olesen.
Bækkenbundstræning
- Bækkenbundstræning er alfa og omega, når vi snakker prostatakræft. Ud over at nerverne kan blive beskadiget under behandlingen, bliver bækkenbundsmusklerne det ofte også, og det betyder, at man kan opleve inkontinens. Bækkenbundstræning er nummer et i forhold til at blive kontinent igen, men når man laver bækkenbundstræning, så øger man også blodgennemstrømningen i området. Man optimerer forholdene for at skabe en rejsning, og det gælder uanset, om man har fået en nervebevarende operation eller ej, siger Else Olesen.
Find en behandler
På Dansk Selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapis hjemmeside kan du finde en liste over fysioterapeuter, der beskæftiger sig med træning af bækkenbunden og problemer med f.eks. inkontinens eller rejsningproblemer.
[Se behandlere her][https://www.dugof.dk/behandlerliste]
Stimulering af penis
- Det handler igen om at øge blodgennemstrømningen i området og på den måde fremme helingen og holde gang i blodkarrene. Man kan for eksempel gøre det med massage, enten selv eller ens partner. Husk at bruge massageolie for at mindske friktionen. En varm bruser kan også bruges, og endelig findes der penisvibratorer, som man sætter penis ind i. Husk, at penis ikke er følelsesløs, blot fordi man ikke kan få en rejsning, minder Else Olesen om.
Penispumpe
- En penispumpe kan både bruges som træning og som hjælp til at få en rejsning. Efter operation vil penis være lidt kortere, fordi der bliver fjernet et lille stykke af urinrøret ved prostata. Hvis svulmelegemer og blodkar ikke bliver brugt, kan de godt krympe lidt med tiden. Det hjælper pumpen med at modvirke ved at aktivere vævet i svulmelegerme. Det kan være med til at bevare noget af følelsen af mandighed at bevare størrelsen på penis.
Det er vigtigt, at pumpen kan tåle at blive våd. Mange har nemlig også problemer med inkontinens, og pumpen kan simpelthen godt suge noget urin ud af penis. Hvis det kommer op i motoren af en elektrisk pumpe, så er den ødelagt. Kommer det op i en manuel pumpe, så er det bare at vaske den.
Hvis man vil bruge pumpen som hjælp til en rejsning, så man kan have samleje, så kan den sagtens kombineres med både medicin og eventuelt en penisring. Det er en elastisk ring, der sættes omkring roden af penis og hjælper med at holde blodet ude i penis. Husk at sikre dig, at ringen kan sættes fast ved basen af pumpen, så det er nemt at overføre den til penis, når du er klar.
En godkendt penispumpe koster cirka 2200 kr. og er at betragte som et hjælpemiddel, så man kan søge tilskud til den ved kommunen, hvis man har været i behandling for prostatakræft, siger Else Olesen.
Medicinsk behandling
De fleste kender nok potenstabletter, men der findes også midler, som kan sprøjtes ind i urinrøret eller direkte i penis. Else Olesen forklarer.
- Hvis man har fået bevaret noget af nerven, kan man prøve med potenstabletter. Er nerven ikke intakt, skal man enten bruge midler, som sprøjtes op i urinrøret eller midler, som sprøjtes direkte ind i penis. De her midler er der rigtig mange, der ikke kender. De tænker: ”Jeg har prøvet viagra. Det virkede ikke, så nu må jeg lære at leve med det.” Men potenstabletter virker kun, hvis nerven er bevaret. Det kan ikke skabe rejsning i sig selv men ’forbedre forholdene’ for rejsning, hvorimod de lokaltvirkende midler kan skabe rejsning i sig selv.
Skru ned for seksualiteten, skru op for intimiteten
Det er vigtigt, at man bevarer intimiteten, opfordrer Else Olesen.
- Det er så vigtigt at bevare de der små ting i hverdagen, der gør, at vi føler os elsket, føler os set, hørt, rørt og anerkendt. Alle de ting der er med til at give et godt fundament for et godt sexliv. Og det er der mange, der holder op med, for ”Det kan ikke svare sig, for jeg kan jo ikke få rejsning og have samleje alligevel”. Skru ned for seksualiteten og op for intimiteten, plejer jeg at sige. Bliv ved med at kysse og kramme hinanden og lad være med at fokusere på, at det skal blive til sex, for der kan sagtens være en periode, hvor det bare ikke kan lade sig gøre alligevel, siger hun og fortsætter:
- Det er med til at gøre springet fra intimitet til seksualitet mindre, når man så er klar til at prøve. Det er nemmere lige at tage det skridtet videre og sige ”Nu prøver vi med samleje”, hvis man allerede har noget godt kørende, hvorimod det kan være sværere at starte op helt fra bunden.
Hun opfordrer til, at man taler åbent om det som par og for eksempel tør at sige: “Jeg savner at blive rørt ved”. Og så opfordrer hun til, at hvis man som mand får at vide, at det ikke gør noget, at man ikke kan få rejsning, så skal man tro på det.
Sådan får du hjælp
Det kan måske også være svært at tale med lægen om rejsningsproblemer, hvad enten det er den læge, der har behandlet en for prostatakræft, eller ens egen praktiserende læge. Else Olesen minder om, at behandlerne godt ved, hvad man har været igennem og hvad det indebærer:
- Man ved godt som behandler, hvad personen har været igennem, og at der er risiko for problemer, men vi kan jo ikke se på patienterne, om de er seksuelt aktive eller ej. Hvis man som patient gerne vil tale med sin læge om det, så sig: ”Jeg har et problem med rejsning efter den her prostatakræft. Det vil jeg gerne have hjælp til. Er det noget, du kan hjælpe mig med, eller kan du sende mig videre til nogle andre, som kan hjælpe?”
Måske kan din behandlende læge selv hjælpe med at rådgive dig og udskrive relevant medicin til dig. Alternativt kan vedkommende henvise dig til en af de sexologiske klinikker, som findes rundt omkring i landet.