Bøger

Du skal ikke dø på mandag

Når et menneske rammes af kræft, bliver livet revet op med rod og vendt på hovedet fra den ene dag til den anden. Angsten indtræffer. Og for mange opfattes kræftdiagnosen som en dødsdom. Med 'Du skal ikke dø på mandag' ønsker Mikael Rørth at nuancere den opfattelse. Han har som læge og professor i onkologi arbejdet med kræftpatienter i over 40 år og ved, at lægerne kan meget mere i dag, end de kunne for bare fem-ti år siden. Det betyder, at der i dag er flere end nogensinde, der overlever en kræftsygdom.

Sammen med en lang række førende kræfteksperter gør Mikael Rørth status over den viden, der findes om kræft og kræftbehandling i dag. Hvad kan vi? Hvorfor kan vi det, vi kan? Og hvor bringer det, vi ved, os hen i fremtiden?

Bogen er skrevet for at gøre os klogere på kræft. Men i lige så høj grad for at give håb og udstyre os med mod til at tale åbent om sygdommen med vores nære og kære.


Mikael Rørth sammen med Anne Mette Steen-Andersen, Du skal ikke dø på mandag, People's Press , 402 sider.


Se oversigt over kulturstof

Sidst opdateret: 24.04.2019