Annonce

Præmenstruelt syndrom (PMS)

Hvad er PMS?

Præmenstruelt syndrom (PMS) er en række symptomer, der optræder i perioden op til forventet menstruation . Symptomerne kan være af både psykisk og fysisk karakter. I de sværeste tilfælde påvirkes de daglige aktiviteter.

Det er karakteristisk, at symptomerne svinder kort efter menstruationens start og efterfølges af en helt symptomfri periode. I den internationale litteratur kaldes tilstanden 'Premenstrual Dysphoric Disorder (PMDD)'

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvorfor får man PMS?

I dag ved man ikke, hvorfor tilstanden optræder. Symptomernes tætte relation til menstruationscyklus tyder på, at hormonvariationer i forbindelse med ægløsningen og den efterfølgende menstruation har en betydning. Denne sammenhæng understøttes af den kendsgerning, at PMS særligt optræder hos kvinder, der har ægløsning. PMS forekommer således ikke efter overgangsalderen .

Specielt kønshormonet progesteron, der findes i særlig høje koncentrationer op til menstruationstidspunktet synes at spille en rolle. Kønshormonerne kan påvirke en lang række organsystemer inklusiv centralnervesystemet. En særlig følsomhed over for kønshormonerne kunne være en forklaring på, at symptomerne optræder i særlig udtalt grad hos en vis gruppe af kvinder. En vis arvelig tendens til PMS er også påvist.

Hvordan føles PMS?

PMS omfatter en lang række meget forskellige symptomer, formentlig fordi virkningen af kønshormoner varierer fra en kvinde til en anden. Det kan dreje sig om fysiske symptomer i form af:

  • brystspænding

  • smerter i brystkirtlen

  • hovedpine

  • væskeophobning

  • led- og muskelsmerter

  • tyngdefornemmelse og ømhed i underlivet

  • vægtøgning

  • oppustet mave

  • svimmelhed

  • øget appetit

  • smagsændringer

  • hede/svedeture.

De psykiske symptomer omfatter:

  • følelsesmæssig ustabilitet

  • humørsvingninger

  • irritabilitet

  • aggressivitet

  • træthed

  • depression

  • rastløshed

  • søvnbesvær

  • manglende koncentrationsevne

  • afmægtighedsfornemmelse

  • glemsomhed.

Selv om tilstanden omfatter en lang række forskellige symptomer er det karakteristisk, at den enkelte kvinde har de samme symptomer fra cyklus til cyklus.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvor mange får PMS?

Præmenstruelle symptomer er helt normale. Op til 70-80 procent af alle kvinder oplever fysiske og/eller psykiske ændringer op til menstruationstidspunktet. Man taler derfor kun om præmenstruelt syndrom hos de mellem tre og 10 procent af kvinderne, hvor symptomerne i væsentlig grad påvirker de daglige gøremål. PMS angives særligt at optræde i 30-35 års alderen.

Hvordan behandles PMS?

Mange forskellige behandlinger har været anvendt igennem årene. Ændringer af livsstil anbefales af mange. Det kan dreje sig om gode motionsvaner , løbetræning , nedsætte forbruget af koffein , nikotin , alkohol samt ændring af kostvaner.

Det er bemærkelsesværdigt, at uanset hvilken behandling man vælger vil der være en gunstig effekt hos helt op til 80 procent af de behandlede. Hvor hovedpine og underlivssmerter er fremherskende kan paracetamol eller gigtmidler i form af NSAID-præparater forsøges. Ved egentlig præmenstruel migræne er der bedst effekt af egentlige migrænemidler. Smerter i brystkirtlen kan ligeledes behandles medicinsk.

Videnskabelige studier har vist, at behandling med calcium kan lindre symptomerne. Hvis det ikke er muligt at identificere specifikke symptomer kan behandling med p-piller være et godt forsøg. Det er dog karakteristisk, at effekten af både p-pille behandling og andre tilbud i form af vitamin B , magnesium , hormoner og vanddrivende midler ikke med sikkerhed har kunnet bekræftes i egentlige videnskabelige undersøgelser. Der er i dag god dokumentation for, at kvinder med svær PMS, hvor der er udtalte depressive symptomer kan have stor glæde af psykofarmaka både med hensyn til afhjælpning af de psykiske som de fysiske symptomer. Behandling foregår i samråd med egen læge og/eller psykiater.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad kan man selv gøre?

De mange forskellige symptomer og det manglende kendskab til symptomernes årsag gør det vanskeligt at angive en specifik behandling. Det kan være en god idé at foretage en nøjagtig optegnelse af symptomer og menstruationscyklus over en periode på mindst tre måneder. Dette vil ikke blot afklare om symptomerne er relaterede til cyklus, men også gøre det klart hvilke symptomer det drejer sig om. Samtidig registrering af morgenvægten vil være et godt supplement.

Disse oplysninger vil være til stor hjælp når man skal gennemgå symptomerne med sin læge. Der eksisterer ikke nogen blodprøver, der kan stille diagnosen. Det er vigtigt at lægen udelukker, at der kan være en anden årsag som forklaring på symptomerne. Det kan dreje sig om egentlige psykiske lidelser , underlivssygdomme som underlivsbetændelse eller endometriose .

Ændring af livsstil er en af de behandlingsmetoder, der anbefales i dag. Specielt amerikanske læger anfører, at enhver ændring, der giver personen mere kontrol over sit eget liv, vil have en positiv indvirkning på de symptomer, der optræder i forbindelse med PMS.

Læs mere om PMS

Sidst opdateret: 15.01.2008

Annonce