Når et barn skal tabe sig

Der bliver flere og flere overvægtige og fede børn i Danmark. Det er ikke bare en udvikling, der ses i Danmark, men også i andre lande, som vi sammenligner os med som USA og England. Også i asiatiske og afrikanske lande ser man samme tendens til, at andelen af overvægtige børn øges.

Der findes kun få data for, hvor mange fede børn der er i Danmark. Det skyldes blandt andet, at man ikke foretager central indberetning af højde og vægt fra skoleundersøgelserne. I et forholdsvist nyligt publiceret studie fandt man imidlertid stor stigning i hyppigheden af overvægt og fedme hos 14-16 årige børn over de sidste cirka 25 år. I 1971-72 var fem til seks procent af børnene overvægtige eller fede. Dette tal var steget til godt 15 procent i 1996-97.

Hvad er fedme og overvægt?

Fedme er en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet. Overvægt og fedme bestemmes eller måles ved at forholde sig til barnets vægt og højde, såvel højde i forhold til alder som vægt i forhold til højde. Man kan udregne barnets overvægtsprocent, eller man kan bestemme barnets BMI-værdi og sammenligne værdien af barnets tidligere vækstkurve eller BMI-kurve med den aktuelle værdi. Det kan også være brugbart at måle og følge barnets omfang rundt om maven og eventuelt kropsfedtindhold.

Konsekvenser ved at være et overvægtigt barn

Der er en række konsekvenser ved at være et overvægtigt barn. Risikoen for fortsat at være fed som voksen er stor. Når man er overvægtig, øger man sin risiko for at:

  • Få forhøjet kolesterol og blodtryk og dermed hjertekarsygdomme .

  • Udvikle type 2 diabetes (ses især hos børn med anden etnisk herkomst end dansk som for eksempel pakistansk, indisk eller arabisk afstamning).

  • galdesten og fedtlever.

  • Udvikle astma og søvnapnøe .

  • Få problemer med bevægeapparatet, herunder ledsmerter og platfod .

  • Opleve hormonforstyrrelser – og eksempelvis gå tidligere i puberteten end normalt.

  • Blive plaget af psykologiske problemer som for eksempel spiseforstyrrelser, lavt selvværd og depression .

  • Få sociale problemer som ensomhed, isolation samt blive udsat for drillerier og mobberier .

Derfor er det vigtigt, at overvægtige og fede børn slanker sig.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvorfor bliver børn overvægtige?

Der er mange årsager til, at man ser flere og flere overvægtige og fede børn. En væsentlig forklaring er, at børnene er arveligt disponeret for fedme, men denne faktor kan ikke alene forklare den epidemilignende stigning i fedme, som ses. Udvikling af fedme påvirkes også af en lang række livsstils- og samfundsmæssige faktorer. Det, vi oplever i disse år, er, at flere af de børn, der er disponerede for fedme, udvikler fedme på grund af deres livsstil. Ofte er det et samspil mellem, at børnene rører sig mindre og for lidt, sidder mere ved computer og med PC-spil og ser fjernsyn samtidig med, at børnene spiser for meget og forkert. Alt for mange børn indtager for meget kalorierig og næringsfattig mad og drikke som for eksempel fast food og sodavand og får til gengæld kun beskedent med frugt og grønt.

I mange tilfælde er maden desuden af ringe kvalitet. Det kan skyldes, at familiens interesse for og tid til sund madlavning er beskeden, og at familien derfor foretager hurtige løsninger med hensyn til maden. Årsagen til overvægt kan også skyldes, at børnene trøstespiser eller spiser i det skjulte.

Der er ofte tale om et samspil mellem, at barnet har det svært, og at det enten spiser for meget eller for usundt. Om det er for meget mad, der gør, at barnet har det svært, eller omvendt er ikke altid så let at blive klog på.

Gode kostvaner – til hele familien

Børn har godt af at lære, hvad sund mad er og vokse op med sund mad såvel hjemme som i institutioner og skoler. De officielle kostråd gælder både for overvægtige børn og deres familier. Børn kan i princippet tilbydes en kost, som familiens fra 1 års alderen. Det vil sige, såfremt barnet vokser, som det skal og har gjort det i det første leveår, da kan man så småt gå over til almindelig mager mælk, som skummet- eller minimælk. Herudover bør barnet tilbydes familiens mad, der meget gerne skulle følge de sunde kostanbefalinger og indeholde:

  • frugt og grønt

  • fisk

  • groft brød og gryn

  • basismad som kartofler, ris eller pasta

  • magert kød

  • mælkeprodukter og vand.

Sukker og produkter tilsat raffineret sukker som slik, kage, kiks med videre bør børn kun få et minimum af.

Annonce (læs videre nedenfor)

Husk morgenmaden – og mellemmåltiderne

Det ses ofte, at overvægtige børn sjældent spiser morgenmad. Frokosten eller madpakken er heller ikke altid en succes - i hvert fald sjældent i de store klasser - og mange overvægtige børn har således tendens til at ”kaste sig over køleskabet”, når de kommer hjem om eftermiddagen. Det er derfor vigtigt, at børnene spiser faste hovedmåltider, men de skal også tilbydes faste sunde mellemmåltider. Det falder ofte naturligt, når børnene er i vuggestue og børnehave, hvor der ofte tilbydes brød og frugt om formiddagen og eftermiddagen. Også større børn bør imidlertid få et sundt eftermiddagsmåltid, så de undgår at forfalde til søde sager inden aftensmaden.

Tips til sunde mellemmåltider

Sunde mellemmåltider kan for eksempel være udskåret frisk frugt sammen med forskellige grøntsags-snacks. Groft knækbrød, rugbrød eller groft brød eller en grovbolle kan også være en god ide. Pålægget kan bestå af magert kødpålæg, æg, mager smøreost eller fisk som makrel i tomat og torskerogn. Deudover er det vigtigt med grønt tilbehør – som for eksempel tomat, peberfrugt eller agurk som pynt på maden eller som rå snacks, råkost eller salat ved siden af. En lille skål mager yoghurt med sund müsli eller havregryn med skummetmælk og rosiner kan også være en mulighed.

Vægttab kræver aktiv indsats fra barn og forældre

Mange familier kan være lidt berøringsangste i forhold til overvægt, og derfor er det ofte en professionel behandler som praktiserende læge eller skolesundhedsplejerske, der bringer emnet på banen første gang. Professionelle behandlere kan dog også være "berøringsangste", men snarere som følge af, at de måske ikke ved, hvad de skal stille op, idet det er velkendt, at mange behandlingstilbud ikke har haft tilstrækkelig effekt.

Det er vigtigt, at familierne også selv forstår, hvorfor børnene bør tabe sig, og at de selv også er motiverede for at gøre en indsats. Det er især i de tilfælde, hvor hele familien deltager i barnets vægttab, det vil sige der, hvor både mor og far deltager i samtalerne, at effekten er størst. Alt for ofte møder børn og familier op til en diætist uden at have gjort sig tilstrækkeligt mange tanker om, hvorfor de er henvist, og hvilken indsats de selv skal yde. Nogle ønsker sig en færdig opskrift på, hvordan de kan gøre det, men oplever alligevel ikke, at det er tilstrækkeligt at få en egentlig kostplan.

For at det kan lykkes barnet at tabe sig, må man se på familiens daglige kostvaner. Hvis familien ikke er vant til at spise og tilberede sund mad, så er arbejdet med omlægning af hele familiens vaner af stor vigtighed.

Mange børn og familier har brug for en fast støtte - ofte i en lang periode. Erfaringer fra behandlingforløb viser, at så længe man har en kontakt, opnår man typisk, at børnenes vægttab holdes, eller at vægtstigningen i det mindste er begrænset. Så snart ”man slipper” de opfølgende samtaler, så kan man desværre se, at børnene har lettere ved at tage på igen. Det viser, at der er tale om en livslang adfærdsændring, og det er således af stor betydning, at familierne tilnærmer sig den sunde kost gradvist i takt med deres tolerance over for den nye mad.

Samtidig er det vigtigt, at børnene bliver opfodret til fysisk aktivitet frem for de mere inaktive aktivitetsformer som computer og fjernsyn. Ved at prøve forskellige idrætsformer eller fysiske aktivitetsmuligheder bliver børnene fortrolige med deres motorik og oplevelsen af at røre sig. Forhåbentlig finder de glæde ved en eller anden aktivitetsform, som de kan dyrke – også på lang sigt.

Endelig er det også vigtigt med en sund døgnrytme. En god nats søvn kan nemlig medvirke til, at barnet lettere kan holde sin vægt.

Når tykke teenagere skal tabe sig

Med større teenage børn er det vigtigt at få dem til at se vigtigheden af et vægttab, så de også selv kan være med til at formulere, hvordan de kan gøre det. Derudover er det vigtigt at fokusere på, hvilke fordele de opnår ved at tabe sig. Ofte ønsker overvægtige teenagere at kunne købe smart modetøj som deres jævnaldende. For at motivere dem til et vægttab er det vigtigt at fastholde dem i deres grund til, at de gerne vil ned i vægt.

Det er dog også vigtigt, at forældrene er med og bakker op med sunde indkøb, madtilberedning med videre.

Forældre skal sætte rammerne for børns sundhed

Når det gælder mindre børn, bør forældrene sætte rammerne for maden - det vil sige, hvad det er for mad, der bliver købt hjem, hvordan maden tilberedes, hvor meget mad barnet får, og hvor ofte det skal tilbydes søde sager og lækkerier. I den forbindelse er det vigtigt, at forældrene forstår deres rolle, og at børn og forældre laver nogle klare aftaler om maden.

Tiltag der kan hjælpe det overvægtige barn

Hvis der ikke er tradition for sund mad i familien, kan praktiske madlavningskurser være et godt supplement, så børnene og familierne kan se og smage, hvad sund mad kan være. Her er der mulighed for at skubbe dem lidt i forhold til at smage på noget nyt og tilberede deres livretter på en ny måde.

Man kan også indføre ”aftaleskemaer”, hvor barnet for eksempel kan notere de aftaler, man har indgået om mad og aktivitet. Her kan barnet sætte ”Smileys”, ”flueben” eller lignende, når det har spist eller bevæget sig som aftalt.

Løbende opfølgninger hos en klinisk diætist, skolesundhedsplejerske, psykolog eller praktiserende læge med interesse for emnet kan også være en mulighed, ligesom der i mange kommuner eksisterer forskellige tilbud til overvægtige børn og deres familier.

Når et barn skal tabe sig, er det endvidere vigtigt at involvere andre personer, som man tænker kan blive en ressource for barnet. Det kan for eksempel være søskende, bedsteforældre eller andre familiemedlemmer, lærere og idrætslærere, fritidsordninger og sportsklubber, som kan støtte barnet undervejs.

Sidst opdateret: 11.05.2009