Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Tennisalbue (Epicondylitis lateralis humeri)

Tennisalbue opstår ved overbelastning. Smerterne opstår typisk, hvis man har gjort sig mange ensformige bevægelser. Bliv klogere her.

Opdateret: 7. September 2023

Fakta om tennisalbue

  • Tennisalbue kommer ved overbelastning.
  • Lidelsen rammer ofte personer, der udfører mange ensformige armbevægelser – f.eks. i forbindelse med arbejde.
  • Tilstanden vil give smerter og ømhed i området ved albuens knoglefremspring, samtidig med at smerterne kan stråle især ned langs underarmen.
  • Oftest vil tennisalbue forsvinde af sig selv.

Hvad er tennisalbue?

Tennisalbue eller ”Epicondylitis lateralis” er en smertetilstand ved albuen, der opstår ved overbelastning. Smerterne kan stråle såvel ned langs underarmens yderside og overside samt op i overarmen. Nogle vil opleve, at der er smerter, selvom armen er i ro.

Problemet opstår ved, at der fremkommer forandringer - små skader - i senen/senefæstet i et område på et relativt lille punkt på ydersiden af albuen. Det er her, at alle håndleddets/fingrenes strækkesener fæstner til, via en fælles sene. Hvis man har en tennisalbue, vil man derfor have smerter i det ydre område ved albuens knoglefremspring.

Hyppigst vil tilstanden ramme personer i 40-års-alderen og derover. Kvinder rammes hyppigere end mænd.

Lidelsen går ofte spontant i ro, om end den kan være langvarig, men hos få kan smerterne blive kroniske.

Hvorfor får man tennisalbue?

Lidelsen ses oftest hos personer, der udfører gentagne og ensformige bevægelser i deres erhverv. Tennisalbue rammer derfor ikke kun tennisspillere, som netop anstrenger musklerne i dette område meget.

Især bevægelser, hvor hånden griber hårdt fat om noget, samtidig med at albuen er bøjet, er særligt belastende. Det kan være en ketsjer eller et stykke værktøj.

Tennisalbue kan også opstå ved gentagne belastninger med armen i uhensigtsmæssig position, f.eks. i forbindelse med computerarbejde eller andet, hvor man ofte sidder med håndleddet bøjet lidt opad og albuen bøjet. Tennisalbue kan sågar opstå i forbindelse med strikning.

Smerterne skyldes formentlig små bristninger i det bindevæv, der holder musklerne ned til knoglen. Vævet bliver irriteret, og der opstår en inflammation, som er en slags betændelsestilstand uden bakterier. Lidelsen opstår sandsynligvis som følge af overbelastning af vævet i området.

Tennisalbue opstår formentlig grundet små brister i bindevævet.

Foto: IStock

Hvad er symptomerne på tennisalbue?

Smerterne kan komme nogle dage efter en overbelastning. Generne kommer i form af en murrende fornemmelse eller smerter på ydersiden af albuen og ofte med udstråling i underarmen mod håndleddet.

Generne starter som regel med en gradvis udvikling af smerterne, hvor det kan være ømt, når man trykker på området, eller hvis man bøjer håndleddet opad.

Funktionen af armen bliver påvirket, og det kan være vanskeligt at udføre hverdagsaktiviteter, hvor vrid og løft samt gentagne og statiske bevægelser indgår. Man får nedsat kraft i hånden pga. smerter, og det kan gøre ondt blot at skulle give et håndtryk eller f.eks. løfte en indkøbspose. Hvis det er rigtig slemt, kan blot det at føre armen op til munden, når man spiser, gøre ondt.

Hvad kan man selv gøre?

Afkøling af området

I det nyopståede stadium kan man forsøge at mindske smerten med is. Man må ikke lægge is direkte på huden, men man skal komme f.eks. bandage, håndklæde eller viskestykke imellem hud og ispose. Isen kan lægges på 20 minutter ad gangen. Herefter skal der være cirka én times pause, inden man lægger is på igen.

Hold armen i ro

Man skal sørge for at holde armen i ro og undgå at lave bevægelser, der fremkalder smerte.

Udspændingsøvelser

Det kan være en god idé at lave udspændingsøvelser:

  • Stræk armen frem for dig, så albuen bliver strakt helt ud.
  • Drej underarmen lidt indad, så håndleddet kommer til at pege lodret op i luften.
  • Bøj håndleddet indad, og brug den anden hånd til at støtte og holde strækket med. Strækket holdes cirka 15 sekunder, der holdes en kort pause, hvorefter strækket gentages.

Dette gentages mange gange dagligt.

Støtteskinner og -bandager

En del patienter har glæde af et såkaldt epicondylitspænde til brug i dagtimerne og en stabiliserende håndledsskinne til natbrug, kan købes hos materialist eller bandagist.

Hvornår bør man søge læge?

Hvis smerterne i albuen ikke er forsvundet efter en måneds tid, bør man kontakte sin læge.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Hvordan stiller lægen diagnosen tennisalbue?

Lægen stiller diagnosen ved dels at lytte til, hvorledes generne er opstået og dels ved en almindelig undersøgelse af armen. Lægen undersøger i denne forbindelse, om der er ømhed omkring albuen ved tryk.

Ligeledes undersøger lægen, om det fremkalder smerte at bøje hånden opad mod modstand. Det er vigtigt, at lægen ved sin undersøgelse udelukker, at generne skyldes en eventuel afklemning af en nerve. I sjældne tilfælde kan der være andre årsager til gener i armen, og disse skal også udelukkes.

En tennisalbue kan ikke ses på et røntgenbillede, og som udgangspunkt skal der ikke tages røntgenbillede. I nogle situationer, hvor symptomerne ikke er helt klare, kan det dog være nødvendigt at tage et røntgenbillede for at udelukke en eventuel lidelse inde i albueleddet.

Man vil også kunne se en tennisalbue ved en ultralydsscanning samt ved en MR-scanning.

Hvordan behandles tennisalbue?

I starten kan man nøjes med at skåne armen for belastning. Det er vigtigt at ophøre med de gentagne belastninger, der har udløst tilstanden.Desuden kan man forsøge at mindske tilstandens gener ved hjælp af:

Medicin: Eventuelt kan man supplere med inflammationsdæmpende medicin (NSAID)(link) i en kort periode.

Gips: Ved udtalte gener kan man forsøge gipsbandagering i to uger, hvilket dog er sjældent.

Blokader: Man kan forsøge med blokader i det ømme område ved muskeludspringet. En blokade er en indsprøjtning hos lægen med et binyrebarkhormon samt et lokalbedøvende middel. Blokaden har oftest en god virkning, men der kan dog være en kortvarig forværring af symptomerne. Det er varierende, hvor lang tid der er virkning af en blokade. Man kan gentage blokaden nogle gange med passende mellemrum. Ved gentagne blokader kan man dog risikere, at huden over knoglen kan tage skade.

Operation: Hvis der ”ikke er noget, der virker”, kan man vælge at foretage en operation. Dette bør man dog først overveje efter at have set situationen an i mange måneder, da mange vil blive raske af sig selv.

En eventuel operation består i princippet af en lille gennemskæring af senen ved muskeludspringet. Der findes flere operationsmetoder. Operationen bevirker, at vævet i området aflastes. Der findes mange forskellige opgørelser af resultatet efter en operation, og de er ikke helt entydige. Men omkring 80 % angiver bedring 2-3 måneder efter operation.

Hvilken medicin kan anvendes?

Man kan forsøge med inflammationsdæmpende medicin – i daglig tale ofte kaldet gigtmedicin og i fagsproget betegnet med forkortelsen NSAID. Der findes mange forskellige præparater på markedet med små forskelle i virkemåde. Dette bør kun gives kortvarigt i starten af forløbet.

Andre behandlingsmetoder

Der findes flere alternative muligheder for behandling. Fælles for dem er, at der ikke findes solide videnskabelige undersøgelser, der viser en sikker effekt af behandlingen.

PRP-behandling: En mulig behandling, er plasmaindsprøjtninger (PRP-behandling). Ved denne behandling udtrækker man lidt blod fra personen. Efter blodet er blevet centrifugeret, kan man isolere blodplasma. Man sprøjter herefter plasmaet ind i senen ved senefæstet. Dette skulle fremme helingen i senen.

Chokbølgebehandling: Chokbølgebehandling er en anden mulighed. Her anvendes et slags ultralydsapparat, hvor man overfører en stor mængde energi til det skadede område. De fleste synes, at selve behandlingen gør ondt. Det anføres af nogle, at chokbølger ikke er så effektive ved de akutte smerter. Resultaterne af chokbølger er meget varierende.

Laserbehandling: Laserbehandling er også en behandling, der kan tilbydes. Dette vil ofte være hos en fysioterapeut. Der mangler også her bevis for virkningen.

Kinesio tape: Nogle prøver også med såkaldt ”kinesio tape”, som skulle kunne aflaste armen/musklerne. Der er dog heller ikke her nogle undersøgelser, der sikkert viser en vedvarende effekt af denne behandlingsmetode.

Udsigt for fremtiden

I de fleste tilfælde vil tennisalbue gå over af sig selv uden egentlig behandling. Langt de fleste tilfælde vil ikke kræve operation.

Dog kan symptomerne være langvarige og voldsomt generende.

Man vil godt kunne opleve at få en tennisalbue i samme område igen, på et senere tidspunkt.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.