Antihormonbehandling: Hvordan påvirker testosteronmangel kroppen?

Når medicinsk behandling mod prostatakræft igangsættes, er det med henblik på at forlænge livet med kræftsygdommen. Det gør man ved at mindske det mandlige kønshormon, testosteron, men behandlingen har flere bivirkninger, der både påvirker det fysiske og psykiske helbred.

Medicinsk behandling mod prostatakræft gives til de patienter, der er diagnosticeret med aggressiv prostatakræft – og hvor kræften i nogle tilfælde måske allerede har spredt sig som metastaser ude i kroppen.

Det fortæller professor, overlæge og ph.d., Andreas Røder fra Afdeling for Urinvejskirurgi, Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet. Han forklarer, at man også giver denne form for behandling til mennesker, der har fået tilbagefald; altså har fået fjernet prostata, men hvor kræften er vendt tilbage.

• Den type medicin, der gives mod prostatakræft, er antihormonbehandling, som går ind og manipulerer det mandlige kønshormon, testosteron. At få fjernet eller mindsket så meget som muligt af det mandlige kønshormon er grundstenen i behandlingen af prostatakræft. Alt sammen for at forlænge livet med sygdommen, siger han og fremhæver, at der desværre er en række bivirkninger knyttet til denne livsforlængende behandling:

• Når man fjerner det mandlige kønshormon, sker der for mænd det samme, som for kvinder, når de mister deres østrogen. Nemlig at de kommer i overgangsalderen. Derfor vil mænd i antihormonbehandlingogså opleve ændringer i kroppen som hede- og svedeture, de kan tage på i vægt, og de får mere fedt på kroppen samtidig med, at muskelmassen bliver mindre.

Det er de bivirkninger, du kan se med det blotte øje, når du kigger på en mand, der er startet i antihormonbehandling. Men der er også det, du ikke kan se – både på den korte såvel som lange bane.

Mindsket libido og langsommere hjernefunktion

Egentlig putter Andreas Røder bivirkningerne ved behandlingen ind i to kasser: de objektive og subjektive bivirkninger. De objektive er dem, der er beskrevet ovenfor – altså de fysiske ændringer, man umiddelbart kan se – men der er også de bivirkninger, manden udelukkende selv oplever og mærker.

Det er især bivirkninger knyttet til den seksuelle drift samt mentale tilstand.

• Den største bivirkning for denne type kræftbehandling er at miste sin libido. Altså at manden mister lysten og evnen til sex. Det er kun ganske få, der bevarer deres libido og lyst under denne behandling, og det er naturligvis en stor udfordring, der faktisk afholder nogle fra overhovedet at starte på den livsforlængende behandling, fortæller overlægen og tilføjer:

• Også en enorm træthedsfølelse opstår af lidt ukendte årsager. Jeg tror, det skyldes, at man skal se testosteronet som en form for mandebenzin. Og har man ikke mere benzin på motoren, brænder den hurtigt ud. Derfor oplever mange mænd også at føle sig svækkede, og at hverdagen måske bliver mere grå og trist.

Flere oplever, at deres hjernefunktion er ”sat lidt ud af spil”. Det er dét, der i medicinske udtryk kaldes hjernens globale funktion/den kognitive funktion, og som under behandlingen kan blive og føles svækket.

• Hvor de førhen var superskarpe til at løse matematikopgaver eller lynhurtigt kunne lave en opdatering til Windows, kan nogle opleve at blive mere forvirrede over, hvad de skal gøre, og samtidig langsommere til at udføre det. Det kan helt naturligt give mange følelsen af ikke at slå til.

Triste erkendelser kan skabe grå dage

Der er altså mange faktorer, der kan påvirke psyken i en negativ retning ved netop denne behandling. Følelsen af at være slatten, grå, utilstrækkelig, langsommere og samtidig skulle forholde sig til at have fået konstateret en livstruende sygdom:

• Gik du med tanken om, at du var sund og rask, løb måske et halvmaraton sidste år, har stadig et godt sexliv, og hvis du generelt havde forestillet dig, at du ville fortsætte med at være frisk til den dag, du som gammel faldt død om, kan det være som at løbe ind i en mur med 100 kilometer i timen at få at vide, at du er syg med en livsfarlig sygdom, siger han og pointerer, at det endda er en livstruende sygdom, der kræver en behandling fyldt med bivirkninger, som kan begrænse dig enormt i dit liv.

Udover de fysiske bivirkninger, kan det at få diagnosticeret prostatakræft og skulle i behandling for at overleve derfor også have store mentale konsekvenser.

• Du kommer ind til mig – måske uden symptomer – og så siger jeg, at du potentielt er alvorligt syg med prostatakræft. Så fjerner jeg lige alt det sjove med den medicin, jeg vil give dig: sex er ovre, humøret kan blive påvirket, og på sigt kommer du i risiko for forhøjet blodtryk og sukkersyge. Det er klart, at det er en barsk realitet at skulle forholde sig til, slår overlægen fast.

Behandling er vigtig - også ved symptomfri sygdom

Mange går uden symptomer i starten, for i modsætning til mange andre kræftsygdomme er der ikke nødvendigvis umiddelbare symptomer at se eller mærke. I hvert fald ikke i starten.

Derfor vælger nogle ikke at tage imod behandlingen. Heldigvis gør de fleste, fortæller Røder, da livet som regel ender med at vægte højere end risikoen for bivirkninger. Han forklarer i den forbindelse, at fravalget af behandlingen kan skyldes, at de ikke nødvendigvis føler ubehag ved sygdommen lige nu og her, men at der selvfølgelig er en grund til, at han og hans kolleger giver medicinen:

• Hormonbehandlingen er desværre nødvendigt for at bremse sygdommen og forlænge livet. Optimering af hormonbehandling har de seneste år vist sig essentielt for at maksimere levetiden med alvorlig prostatakræft. Hvor lang tid vides ikke med sikkerhed og er meget individuelt, men uden medicin vil sygdommen fortsætte med at brede sig, og ultimativt vil der komme symptomer på sygdommen.

Følgesygdomme – på den lange bane

Andreas Røder pointerer, at prostatakræft kan ramme alle mænd, men det er også en sygdom, der for de fleste er forbundet med stigende alder. Især den alvorlige rammer i dag oftest mænd på +75 år.

Nogle gange kan det i hans optik derfor også være svært at vurdere, om det er hønen eller ægget, der kom først, når man taler om nogle af bivirkningerne: er det aldersbetinget, at du bliver mere svag i muskler og knogler, eller er det medicinen? Er det den livstruende sygdomsdiagnose eller medicinen, der påvirker humøret?

Man kan ikke skære alle patienter over én kam, understreger han, men undersøgelser viser, at der trods alt er en sammenhæng mellem antihormonbehandlingen og de førnævnte bivirkninger. Andre bivirkninger, overlægen fremhæver som potentielt livstruende, er de følgesygdomme, der desværre kommer sammen med de bivirkninger, som medicinen giver:

• Når du får mindre muskelmasse, tager på i vægt, fedtprocenten stiger, og du bliver ældre, er vi ekstra opmærksom på dit generelle helbred. Her snakker vi om at have fokus på kardiometabolisme; hvordan dit hjerte og dit karsystem bliver belastet over tid af behandlingen, siger han og uddyber slutteligt hvorfor:

• Som konsekvens af behandlingen – og for mange også i sammenhæng med en stigende alder – kan du godt få problemer med knogleskørhed, sukkersyge, forhøjet blodtryk og kolesteroltal samt risiko for åreforkalkninger. Netop fordi din generelle sundhed bliver dårligere pga. førnævnte bivirkninger. Det er noget, vi gør en stor indsats ud af at følge op på hos vores patienter. Her sørger vi bl.a. altid for at vejlede dem i, hvordan de selv skal navigere ift. de langvarige konsekvenser.

---